En af de store klodser i det danske udviklingssamarbejde er partnerskabsprogrammet med en række lande i Mellemøsten og Nordafrika, Dansk-Arabisk partnerskabsprogram (DAPP), der har fokus på fire lande i regionen: Marokko, Tunesien, Egypten og Jordan.
DAPP blev sat i gang i 2003, og det nuværende program udløber ved årsskiftet. Det er politisk besluttet, at programmet skal forlænges med endnu en periode, så det løber til og med 2027.
I udkastet til den nye strategi har beskæftigelse for unge fået mere fokus. Begrundelsen for det kan man se i introduktionen: ”Ved at søge at forbedre de unges generelle vilkår i deres hjemlande er DAPP designet til at tage fat på nogle af de grundlæggende årsager til unges migration til Europa, som er en central politisk prioritet for Danmark.”
Regeringens fokus på at mindske eller stoppe migrationen til Danmark har altså fået en fremtrædende plads i programmet. Migration var dog også blandt de udenrigspolitiske interesser, som det nuværende program, der begyndte i 2017 og udløber til nytår, skulle være med til at fremme.
De økonomiske midler til DAPP er uændrede, men de skal strækkes lidt længere: Én milliard over seks år, hvor det nuværende program havde én milliard over fem år. Så når visse områder får mere plads på budgettet, må andre vige.
Mindre til frie medier
Et område der tilsyneladende må vige er medier. I det nuværende program er der afsat 25 millioner kroner om året – i alt 125 millioner. I udkastet til det nye program er der blot afsat 50 millioner. Det er en nedskæring på 60 procent.
Ændringen er interessant, fordi den nye fireårige udviklingsstrategi, som blev offentliggjort torsdag den 24. juni, netop har et stort fokus på pressefrihed. I strategien kan man blandt andet læse følgende:
”Mangfoldige og uafhængige civilsamfund, folkelige bevægelser, politiske partier og tværgående parlamentariske netværk, menneskerettighedsinstitutioner, og medier m.fl. kan stille magthavere til regnskab. De kan bidrage til at forhindre korruption og sikre troværdig information og deltagelse for alle. Vi vil fastholde en stærk og målrettet støtte til demokratiforkæmpere, der udsættes for chikane og overgreb – både på nettet og fysisk. Det gælder for eksempel menneskerettighedsforkæmpere, journalister, fagforeningsfolk, trosbaserede aktører, miljøforkæmpere m.m.” og ”Vi vil underbygge åben debat, fri meningsdannelse og ytringsfrihed i den digitale tidsalder bl.a. ved at støtte frie medier.”
Læs mere om den nye udviklingsstrategi: Så kom den: Bredt flertal bag Danmarks nye udviklingspolitiske strategi
Det øgede fokus på frie medier fik direktøren fra organisationen International Media Support (IMS), Jesper Højberg til at skrive følgende i et indlæg her på Globalnyt:
”… ikke nok med at udviklingsminister Flemming Møller Mortensen har formået at samle et bredt flertal af Folketingets partier fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti, så er strategien også historisk, fordi den for første gang direkte fremhæver og italesætter pressefrihed som en forudsætning for demokratisk udvikling. Det er selvsagt en markering, vi hos IMS er glade for, fordi det viser, at man fra politisk hold anerkender, at pressefrihed, medieudvikling og menneskers ret til at kunne tilgå uafhængig og troværdig information er helt centrale elementer i kampen mod den autoritære udvikling, vi desværre er vidner til i disse år.”
Men mon ikke begejstringen er til at overskue på IMS’ kontor i Nørregade i hjertet af København, efter udkastet til det nye DAPP-program blev nærlæst?
Organisationen står nemlig til at miste millioner i bevillingen fra DAPP, hvis udkastet bliver til virkelighed. Eller rettere: IMS står til at miste millioner, hvis organisationen får bevillingen, for da der er tale om et nyt program, skal de forskellige opgaver sendes i udbud. IMS er dog nok den mest oplagte kandidat til at vinde udbuddet, fordi netop støtte til frie medier er organisationens kerneformål.
I perioden 2017-2021 modtog IMS 25 DAPP-millioner kroner om året. I organisationens regnskab for 2020 fremgår det, at det er mere end halvdelen af de midler, som organisationen fik fra Udenrigsministeriet.
I udkastet til det nye program er der blot afsat fem millioner det første og det sidste år og ti millioner i de fire mellemliggende år. Alt i alt 50 millioner kroner i modsætning til det nuværende programs 125 millioner.
I alt havde IMS i 2020 en omsætning på godt 155 millioner kroner, hvilket betyder, at knap 16 procent af omsætningen stammede fra DAPP. Hvis organisationen i de kommende år blot modtager 5-10 millioner kroner om året vil det altså betyde at væsentligt indhug i organisationens indtægter.
Også færre midler til ligestilling
Medier er en del af indsatsen for menneskerettigheder, som samlet set bliver skåret fra 476 til 410 millioner i det nye program.
Et andet område under menneskerettigheds-paraplyen er ligestilling mellem kønnene. Her var der i det nuværende program ligeledes afsat 125 millioner, altså 25 millioner kroner om året. De er gået til KVINFO, som med Kvinderådet, Danner, LGBT, Sex og Samfund som underleverandører har arbejdet med blandt andet seksuel sundhed og krisecentre for voldsramte kvinder.
I 2022-2027-udgaven af DAPP er der blot 50 millioner til dette område, hvilket betyder, at også KVINFO og underleverandørerne står til at miste er god portion af midlerne fra DAPP.
Ser man for eksempel på den seneste årsrapport fra KVINFO – den er fra 2019 – så fremgår det, at bevillingen fra DAPP til ”aktiviteter i Mellemøsten og Nordafrika” udgjorde mere end 80 procent af indtægterne. Helt præcis 24 millioner ud af organisationens samlede indtægter på 29,7 millioner.
Processen frem mod det endelige Dansk-Arabisk partnerskabsprogram 2022-2027 er som følger:
Udviklingspolitisk råd sender sin indstilling til udviklingsministeren, som skal godkende det endelige program.
Rådet behandlede udkastet på sit møde onsdag 30. juni, men vi ved først, hvordan medlemmerne af rådet har forholdt sig til det, når mødereferatet foreligger – hvilket sandsynligvis sker i slutningen af august.
Har rådet indvendinger vil der muligvis blive foretaget ændringer.
Når programmet er godkendt sendes opgaverne i udbud og inden jul vil det stå klart, hvilke organisationer, der skal stå for opgaverne i programmet.
