Nepenthes: Hvis vi vil redde naturen, må vi betale for det

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

“Alle vil redde naturen, men ingen vil betale”.

Så kort opridser forkvinde for miljøgruppen, Nepenthes, Tove Maria Ryding, hovedproblematikken på Biodiversitetskonventionens 8. Partskonference, der indledtes tirsdag i Brasilien og fortsætter frem til fredag d. 31. marts. Tove Maria Ryding deltager i konferencen som repræsentant for den danske 92-gruppe.

Manglende finansiering af naturbeskyttelse er et kæmpe problem for den globale indsats imod udryddelse af dyr og planter, hedder det i en pressemelding torsdag fra Nepenthes.

Tove Maria Ryding: – Vi har i årevis være vidner til, at verdens regeringer lover store forbedringer for verdens truede dyr og planter. Men problemet er, at alle vil redde naturen, men ingen vil betale, og der har simpelt hen ikke været penge til at gennemføre alle de flotte løfter.

– Her til Biodiversitetskonventionens 8. Partskonference er finansiering af naturbeskyttelsen et vigtigt punkt på dagsordenen, og vi glæder os til at dette centrale problem bliver taget op. Vi skal simpelt hen have flere penge til beskyttelse af verdens dyr og planter. Pengene mangler f.eks. til at oprette nationalparker og til at fremme bæredygtig brug af naturen.

Verdens u-lande har gang på gang oplevet, at vestlige virksomheder uden tilladelse har hentet biologisk materiale i et u-land og derefter markedsført det som virksomhedens eget produkt, uden at det u-land, hvori ressourcen er hentet, har fået del i fortjenesten, anfører Nepenthes.

I nogle tilfælde får virksomheder endog patent på sit produkt, hvorefter u-landenes rettigheder til at udnytte sine egne ressourcer indskrænkes.

Dette problem kaldes biopirateri, og optræder f.eks. i forbindelse med at virksomheder har taget patent på medicinske planter, som lokale befolkninger har kendt og anvendt i generationer.

U-landene har længe efterspurgt en bindende international aftale under Biodiversitetskonventionen, som beskytter dem imod biopirateri og sikrer, at u-landene får del i de fortjenester, som virksomhederne indtjener på biologiske ressourcer fra disse lande.

Indtil videre har mange vestlige lande arbejdet imod en sådan aftale, men til den 8. partskonference skal der tages stilling til, om der skal indledes forhandlinger, som er målrettet imod en bindende aftale.

Tove Maria Ryding:

– Det er svært at tænke sig noget mere uetisk end at stjæle fra de fattige. I øjeblikket er vi vidner til, at fattige lande mister rettigheden til deres egne ressourcer, fordi vestlige virksomheder får patent på ressourcer, de har hentet i u-landene uden tilladelse. En bindende aftale som sikrer, at oprindelseslandet får del i udbyttet, er det mindste, vi kan gøre for u-landene.

På partskonferencen uddeler humanitære organisationer ”Captain Hook Awards” til de virksomheder, som står bag de værste eksempler på biopirateri.

På partskonferencen arbejder 92-gruppen for, at det globale arbejde for henholdsvis fattigdom og naturbeskyttelse skal hænge bedre sammen. Dette er vigtigt, fordi det har vist sig, at naturødelæggelser og fattigdom er tæt forbundet.

Tove Maria Ryding:

– Det er vigtigt, at indsatsen for natur og miljø bliver en del af fattigdomsbeæmpelsen, for det er ofte 2 sider af samme sag. Dette er et stort tema til konferencen, og det ser ud til, at vi kan få bred opbakning til ideen.

– I Danmark har regeringen i mange år sagt, at man vil integrere en indsats for natur og miljø i den danske u-landsbistand, men i praksis er det overhovedet ikke sket. Vi efterlyser derfor, at Ulla Tørnæs laver en handlingsplan for, hvordan natur- og miljøarbejde skal integreres i den danske u-landsbistand.

I rapporten Millennium Ecosystem Assessment har over 1.300 eksperter undersøgt, hvad naturen betyder for menneskeheden. Rapporten viser, at naturødelæggelser er en stor trussel imod verdens fattigste, fordi fattige mennesker ofte er dybt afhængige af naturen i deres nærmiljø for at kunne få for eksempel mad og rent vand.

Mere information om:

Biodiversitetskonventionens 8. Partskonference: www.iisd.ca

Captain Hook Awards: www.captainhookawards.org

Millennium Ecosystem Assessment: www.millenniumassessment.org

Nepenthes om Nepenthes

Nepenthes er en miljøorganisation, der arbejder for, at verdens skove bliver udnyttet på en bæredygtig og ansvarlig måde. Vores mål er at skabe bedre vilkår for både natur og mennesker, og vi udfører derfor altid vores projekt-arbejde i et tæt samarbejde med både indfødte folk, lokalbefolkning og andre miljøorganisationer.

Foreningen Nepenthes blev dannet i 1983 og har løbende kampagner for bevarelse af regnskov og bæredygtig udvikling. Mest kendt er regnskovsopkøbene i slutningen af 1980erne, hvor over 200.000 danskere donerede over 8 mio. kr. til opkøb af regnskov. Det resulterede i køb af 72 kvadratkilometer skov – et område, der svarer til 14.400 fodboldbaner.

Foreningen har i dag et stabilt medlemstal på 1.600, hvoraf ca. 70 er aktive frivillige medarbejdere.