Dalitter og kastesystemet
Kastesystemet som det kendes fra landene i Sydasien hænger sammen med hinduismens sociale lagdeling med opdeling af fire hovedkaster eller varnas:
1. Brahmin – præstekasten
2. Kshatriya – krigerkasten
3. Vaishya – bonde og handelskasten
4. Sudra – tjenerkasten
De fire kaster er rangordnet, og der er knyttet forskellige privilegier og pligter til dem, lige som de besidder forskellige grader af renhed og urenhed.
Udenfor de fire varnaer findes de kasteløse, eller dalitterne, som de selv foretrækker at blive kaldt.
Ordet dalit betyder ‘undertrykt’.
Dalitterne betragtes som urørlige (‘untouchable’), og skal leve adskilt fra de øvrige kaster, fordi de betragtes som forurenende, og er henvist til det mest beskidte og nedværdigende arbejde.
Man fødes ind i en kaste, og mobilitet er ikke mulig.
Dalitter nægtes systematisk deres basale menneskerettigheder og er udsat for voldelige overgreb, mord, tvangsarbejde og daglig diskrimination.
Diskriminationen omfatter bl.a. segregering i boligområder (dalitter må ikke bo i højkaste-landsbyer), de nægtes adgang til offentlige steder som f.eks. templer, te-huse og restauranter, og til offentlige ressourcer som vandposter.
Kilde: www.dalit.dk
Medlemmer af højere kaster får bedre hjælp til at komme på fode igen efter jordskælvet i Nepal, end lavere kaster eller kasteløse dalitter.
Seks ud af 10 dalitter siger, at de føler, at de ikke har fået nær så god hjælp som den, nepalesere fra højere kaster har fået, og at de har oplevet diskrimination fra myndigheders og redningsmandskabs side.
Knap to tredjedele (65 procent) af de adspurgte siger, at de mener, at myndighederne bevidst har ignoreret behovet for nødhjælp hos dalitterne.
Uligheden fremgår af rapporten med den lange titel – ”Waiting for Justice in Response: Report of Initial Findings from Immediate Needs Assessment and Monitoring Responses towards Affected Dalit Communities in Nepal Earthquake 2015” – som er offentliggjort af organisationerne Dalit Civil Society Massive Earthquake Victim Support, Coordination Committee og the Asia Dalit Rights Forum (ADRF).
Folkene bag rapporten har været på besøg i 37 landsbyer i de 10 værst ramte regioner af Nepal.
Blandt forfatterne er medlemmer og rådgivere fra 15 menneskeretsorganisationer og humanitære NGO’er.
Ignorerede bøn om at redde datter
I rapporten er der blandt andet et eksempel på, at et internationalt redningshold forsøgte at grave en dalit-familie ud af et sammenstyrtet hus, indtil myndighederne stoppede holdet og førte redningsmandskabet hen til et hus, hvor der boede ikke-dalitter.
I et andet tilfælde fortæller en dalitkvinde om, hvordan politiet i Nepal ignorerede hende, da hun tryglede dem om hjælp til at redde sin datter, der var begravet under murbrokker.
”Vi har ikke modtaget hjælp, fordi vi er dalitter. Kun de betydningsfulde mennesker ved, hvornår hjælpen kommer. Først deler de den ud blandt deres nære og kære, og derpå bliver resten fordelt til dalitterne”, siger en dalitkvinde, der er interviewet i rapporten.
Ifølge rapporten venter omkring 60-70 procent af de nødstedte dalitter stadig på at få tag over hovedet i form af enten et telt eller et mere sikkert opholdssted.
I 80 procent af de landsbyer, som NGO’erne bag rapporten har besøgt, har medlemmer af højtstående kaster fået tag over hovedet, men i de fleste tilfælde har dalit-familier ikke.
Læs rapporten hos International Dalit Solidarity Network
