Danmark har tilsluttet sig en erklæring, der betegnes som et skridt frem mod et internationalt forbud mod klyngebomber. Men kun et skridt, og det vækker NGO-kritik.
Det skete fredag i Wellington i New Zealand, hvor 122 regeringer og humanitære organisationer i en uge har forhandlet udkastet til et internationalt forbud, skriver flere nyhedsmedier lørdag.
En vigtig del af erklæringen er, at der nu er indkaldt en international konference i den irske hovedstrad Dublin 19. maj, hvor der skal vedtages “et juridisk bindende instrument, der forbyder klyngebomber, der påfører civile uacceptable skader”, som det hedder i erklæringen.
Men Wellington-erklæringen imødekommer ikke forventningen om et totalforbund mod klyngebomber. Den taler omhyggeligt om “klyngebomber, der påfører civile uacceptable skader”. Dermed skabes der plads til klyngebomber, der angivelig ikke påfører civile “uacceptable skader”.
Danmark har ikke støttet et totalt forbud, og det undrer man sig over i bl.a. Folkekirkens Nødhjælp.
– Jeg mener at der er ærgerligt at man ikke spiller sammen med lande som f.eks. Norge og Belgien, som jo også er medlemmer af NATO. De siger, at de sagtens kan skrive under på et effektivt og totalt forbud mod klyngebomber, anfører Stine Leth Nielsen fra Folkekirkens Nødhjælp.
– I den sammenhæng forstår vi ikke, at Danmark hellere vil være i selskab med de store våbenproducenter og brugerlande, som for eksempel Frankrig, Tyskland og Storbritannien, siger hun.
For 9 måneder siden bad Folketinget om en rapport om klyngebomber, som imidlertid ikke er afleveret, og det spiller ind på den danske holdning til et total-forbud, pointerer Venstres forsvarsordfører, Karsten Nonbo.
– Det trækker kraftigt i den retning, men vi kan ikke over natten træffe den beslutning, når vi ikke har fået den rapport, som vi bad om for et halvt år siden, siger han.
Til gengæld er det muligt, at Danmark vil tilslutte sig et totalforbud til maj, hvis rapporten er overbevisende, siger Karsten Nonbo til Radioavisen.
Klyngebomber er containere, der kastes fra fly og spreder et stort antal mindre bomber over et større område. En del af de små bomber eksploderer ikke, men fungerer derefter som landminer, der i mange år efter en konflikt udgør en alviorlig risiko for civilbefolkningen i området.
Ifølge producenterne er der ikke fare for at bomberne eksploderer efter nedslaget, men norske undersøgelser vist at de mest anvendte klyngebomber har en fejlprocent, der er 10 gange højere end producenten oplyser.
Blandt de lande, der ikke deltog i Wellington-kopnferencen finder man USA, Rusland, Kina og Israel.