NGO-mand: Rejs ud og gør det som du vil – bare du gør det!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

KOMMENTAR

Af Thomas Rathje
projektkoordinator i u-landsorganistionen Axis

Der er tydelig efterspørgsel efter volontør- og frivilligophold i Den 3. Verden.

Senest har man i en kronik i dagbladet Politiken den 18-1-2011, gengivet her på u-landsnyt.dk, kunnet læse om lærer Karen Klingenbergs fantastisk ophold imellem indiske elever og hos en indisk familie.

Klingenberg efterlyser tilbud, der giver unge og ”lidt ældre” mulighed for at rejse ud og hjælpe uden at det skal koste kr. 25.000-35.000.

Hun mener, at der er mange, heriblandt lærer- og pædagogstuderende samt ledige, der ville være interesseret i at rejse ud og gøre en frivillig indsats, hvis altså ikke det kostede så mange penge.

Til Karen og alle andre lærer- og pædagogstuderende, som har lyst til en lignende oplevelse, men ikke råd til at betale kr. 25.000-35.000, vil jeg gøre opmærksom på, at det bestemt er muligt.

Hos Axis (www.axisngo.dk) kan man komme ud og undervise i lige så lang tid man måtte ønske, dog minimum 4 måneder for et mindre administrationsgebyr på 700 kr.

Man skal dog være opmærksom på, at man selv må dække alle omkost-ningerne ved opholdet, så som transport, forsikring, mad, husly osv.

Hertil kommer, at der ikke bliver lagt penge til side til en længerevarende indsats, som den der nævnes 26-1-2011 af Lasse Jensen fra Global Contact i telegrammet http://www.u-landsnyt.dk/nyhed/29-01-11/kritik-af-u-landsrejseprogram-danske-unge-global-c

(Tilføjelse u-landsnyt: De 25.-35.000 kr., som tilgår Global Contact, dækker bl.a. de ovenfor angivne omkostninger)

TAG INITIATIV SELV

Til alle andre, som måtte være interesseret i at rejse ud og hjælpe med frivilligt arbejde uden at skulle betale en dansk organisation for det, er der rigeligt med muligheder for at gøre dette.

Man skal blot tage af sted og opsøge en skole eller interesseorganisation, når man kommer frem. Der er mange steder i udviklingslandene, som kan bruge en hjælpende hånd, så det er bare om at komme af sted.

Hvis ikke man har mod på at arrangere det selv, er man nok nødt til at acceptere, at det er nødvendigt at betale en dansk eller en udenlandsk organisation for at administrere planlægningen og træningen inden afrejse.

Det er klart, at det koster penge at administrere frivillig arbejdskraft samt at sikre, at den frivillige arbejdskraft udfører et ansvarligt og bæredygtigt stykke arbejde i udlandet!

Man kan som nævnt ovenfor gøre det meget billigere end det som Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder et volontørophold til, men så skal man også være klar til at påtage sig de praktiske opgaver selv, samt acceptere at der ikke er ekstra penge til at investere i en længerevarende indsats.

Der er heller ikke penge til træning og uddannelse inden og under afrejsen, så man skal være klar over, hvad man vil, og ikke være bange for at gå omveje eller yde en ekstra indsats.

DER ER BRUG FOR DIG

Uanset om man ønsker at betale MS for uddannelse og for at arrangere det praktiske, eller om man ønsker at klare det meste selv og undvære uddannelsen og kun betale Axis for at skaffe kontakten og levere supervision undervejs i opholdet, så er én ting sikker – der er brug for så mange hænder som muligt!

Det gør en kæmpe forskel for verdens fattige, at så mange fra den rige del af verden rejser ud og hjælper, og uden deres indsats ville mange flere børn, unge, kvinder og andre udsatte grupper have meget svære ved at klare sig selv.

Men de frivillige gør det jo heller ikke helt uden at få noget igen, de kommer hjem med erfaring og gode oplevelser, som de bærer med sig igennem hele livet og som er med til at forme dem som mennesker.
(slut)

Kommentaren er stillet til rådighed for u-landsnyt.dk