NGOer: Hjælp Haitis børn!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

En stribe danske NGOer er skredet til handling efter jordskælvet på Haiti tirsdag, som har kastet landet ud i kaotiske forhold og kostet et endnu ukendt antal dødsofre.

Der er stadig langt fra overblik over situationen på Haiti, men det anslås, at over to millioner indbyggere blev voldsomt berørt af jordskælvet og de efterskælv, der senere ramte de tæt befolkede områder omkring hovedstaden Port-au-Prince.

Plan International betegner jordskælvet som en “katastrofe af gigantiske proportioner” og kalder på handling NU.

NGOerne har iværksat omfattende indsamlinger til ofrene for jordskælvet og fokuserer i høj grad på børnene, som er særligt udsatte for chok og overgreb efter jordskælvet. NGOerne leverer husly, mad, rent drikkevand, sanitet og sundhedspleje til Haitis befolkning, både for at imødekomme akutte behov men også for at nedsætte risikoen for epidemiudbrud, kolera mv.

PLAN INTERNATIONAL:
Umiddelbart efter jordskælvet ramte Haiti tirsdag, skred Plan International til handling. 143 medarbejdere fra Plan i Haiti har iværksat nødhjælpsarbejde i landet i samarbejde med lokale myndigheder og andre nødhjælpsorganisationer.

Plan Haiti direktør, Rezene Tesfamariam sagde ødelæggelser i hovedstaden Port au Prince er på en ”helt ufattelig” skala. “Jeg har set landsbyer ødelagt af oversvømmelser, men det her er anderledes. Jeg har arbejdet for Plan i 27 år og har set alle slags tragedier. Jeg har set flygtninge, der kæmper for deres liv og oversvømmelser ødelægge samfund, men jeg har aldrig set noget som det her. ”

Sådan kan du hjælpe:
Hvis man ønsker at støtte Plans indsats i landet, kan man donere til arbejdet på Plans hjemmeside,www.plandanmark.dk eller send en sms NØDHJÆLP til 1231.
Det koster 100 kr. + alm. sms takst.

SOS-BØRNEBYERNE
“Børn, der er alene under katastrofer som den i Haiti, er særligt udsatte for overgreb og har vores primære bevågenhed. I første omgang handler det om, at få overblik over situationen og så begynde at hjælpe de børn og familier, hvor behovet er størst. Det kan f.eks. være hjælp med at få genforenet de familier, der måtte være blevet splittet under det kaos, der fulgte jordskælvene,” siger SOS-Børnebyernes programchef Kasper Kanstrup.

Der er i dag 400 forladte og forældreløse børn, der bor og lever i de to SOS-børnebyer, der findes i Haiti. Den ene ligger umiddelbart uden for den jordskælvsramte hovedstad Port-au-Prince, men det har endnu ikke været muligt at komme i kontakt med børnebyerne.

Sådan kan du hjælpe:
NET: Du kan give dit bidrag til Haiti på nettet
SMS: Støt med 150 kr. Skriv SOS til 1231 (*)
RING: Støt med 150 kr. Ring 90 56 56 05
(*) Pris kr. 150 + alm. sms takst. Opkræves via mobilregningen. 14 dages fortrydelsesret, se www.unwire.dk/fr.

UNICEF
I aftes landede et fly med forsyninger til 10.000 mennesker, herunder vandrensningstabletter, nødhjælpstelte samt salt- og sukkeropløsning til behandling af akut diarré. Desuden er der to mobile lagre og udstyr til at behandle børnenes traumer efter jordskælvet.

Allerede nu har UNICEF sørget for rent vand og højenergikiks til de op mod 5.000 mennesker, som efter jordskælvet søgte tilflugt ved lufthavnen i Jacmel, en by tæt ved jordskælvets epicenter. Det oplyser UNICEFs chef i Haiti, Guido Cornale.

I Jacmel har UNICEF i aftes desuden uddelt 2.500 sæt med køkkenudstyr, så den lokale befolkning kan tilberede den mad, som FNs fødevareprogram, WFP, uddeler. Senere i dag forventes endnu et fly med nødhjælp fra UNICEF at ankomme med forsyninger fra UNICEFs regionale lager i Panama.

Sådan kan du hjælpe:
Sms akut til 1231 eller ring 90 56 56 99 og støt med 150 kr.
Støt online på www.unicef.dk
Indbetal valgfrit beløb på
reg. nr.: 9541
Konto nr.: 1028 4651

RED BARNET
Red Barnet Danmark har foreløbig bevilget 550.000 kroner til nødhjælpsindsatsen i Haiti. De penge kommer dels fra Udenrigsministeriets nødhjælpsbevilling og fra Red Barnets Børnekatastrofefond.

“Endnu har ingen et fuldstændigt overblik over situationen, men vi frygter, at en stor del af ofrene er børn, som vi tit ser det ved katastrofer”, siger Alice Moltke Ladekarl, nødhjælpschef i Red Barnet.

Så snart situationen tillader det, vil Red Barnet etablere midlertidige hjem for børnene og deres familier, uddele familiepakker, der indeholder tæpper, myggenet og vandbeholdere. Mange veje er stadig ufremkommelige i hovedstaden Port-au-Prince, og det gør det svært for nødhjælpsarbejderne at komme rundt i området.

Sådan kan du hjælpe:
Sms KATASTROFE til 1277 donér 150 kr. + trafiktakst.