Nicaragua deltager ikke i minitopmøde mellem USA og Mellemamerika

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fredag mødes USAs udenrigsminister Hillary Clinton med præsidenterne Mauricio Funes fra El Salvador, Leonel Fernández fra Den Dominikanske republik, Óscar Arias fra Costa Rica, Álvaro Colom fra Guaemala samt Porfirio Lobo fra Honduras. Fra Belice deltager primerminister Said Mussa og fra Panamá en ikke navngiven minister. Mødet finder sted i Guatemala By.

Dagsordenen for mødet er lang. Regeringslederne skal blandt andet diskutere en oprustning af det korruptionsplagede politi og retsvæsen samt en fælles kamp mod den voksende narkotrafik fra Colombia over Mellemamerika og Caribien til USA.

Den skjulte dagsorden handler om kuppet i Honduras 28. juni 2008. For første gang sætter Porfirio Lobo, der kom til magten ved et tvivlsomt valg, sig ved et forhandlingsbord med størsteparten af sine mellemamerikanske og caribiske kolleger.

Den eneste, der har valgt at udeblive, er Nicaraguas Daniel Ortega. Han har ikke selv kommenteret beslutningen, men hans udenrigsminister Samuel Santos siger til det nicaragunaske dagblad El Nuevo Diario torsdag: ”Så vidt jeg ved, er der ingen, der tager af sted.”

Den skjulte dagsorden er kommet i stand på initiativ af præsidenterne fra Guatemala og El Salvador, der begge ønsker, at Honduras bliver accepteret af det internationale samfund og som en konsekvens genoptaget i Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, og den mellemamerikanske integrationsinstans SICA.

Det har givet El Salvadors præsident Mauricio Funes problemer på hjemmefronten. Fremtrædende medlemmer af hans parti, FMLN, som Sigfrido Reyes og Jorge Schafik Hándal understreger, at demokratiet ikke vender tilbage, før den honduranske regering anerkender, at den afsatte præsident Mel Zelaya er den foregående præsident, skriver det salvadoranske dagblad Prensa Gráfica onsdag.

Det har betydning, da alle eks-præsidenter og –vicepræsidenter er sikret en plads i det mellemamerikanske parlament, Parlacen.

Kritikerne fremhæver osse, at Honduras ikke er klar til at blive en del af det internationale samfund, sålænge tilhængere af Zelaya og medlemmer af Den Nationale Modstandsfront forfølges.

Det er Hillary Clinton lodret uenig i. Torsdag meddelte hun således, at USA, der 29. januar genoptog forbindelsen med Honduras, vil frigive de beløb, der blev frosset på grund af statskuppet. I alt betyder det en udbetaling på 30 millioner US dollar.

Clinton opfordrede desuden de mellemamerikanske og caribiske lande til anerkende Porfirio Lobos regering.