Af Eva Rasmussen
Journalist og medlem af U-landsnyts redaktion
I Nicaragua findes der 2 slags taxier. De mest almindelige, de kollektive, hvor man kører flere sammen og kommer vidt omkring, inden man når frem til sit bestemmelsessted, og de noget dyrere individuelle. Indtil for ikke så længe siden valgte jeg altid de kollektive. Det gør jeg ikke mere.
Der var 3 forholdsvis unge mænd i bilen, da jeg indtog fjerdepladsen på bagsædet. Chaufføren beklagede, at vi var nødt til at køre en omvej, da der som så ofte før var en demonstration foran det katolske universitet.
Jeg kender Managua godt, men omvejen førte til kvarterer, jeg ikke før havde set.
Så standsede vi. Jeg blev klemt inde mellem 2 af dem, jeg troede var medpassagerer, blev bagbundet og fik bind for øjnene. Noget koldt, der føltes metalagtigt, blev presset ind i tindingen på mig, og de forlangte at få pinkoden til mit Visakort.
På den måde kørte vi nogle minutter videre, inden jeg blev kylet ud af bilen. Uden en centavo og uden at vide, hvor jeg var. De havde fået mit Visa kort, pinkoden og godt 300 dollar i kontanter.
Jeg overlevede. Det er der andre, der ikke gør.
Jeg er en af mange, der har oplevet, at Nicaragua er ved at miste sin uskyld. Volden er – ikke mindst på grund af narkotrafikken til USA – udbredt i Mellemamerika, men den nicaraguanske regering siger gang på gang, at Nicaragua er det sikreste land i Mellemamerika. Ikke desto mindre viser politiets officielle statistik, at der er en alarmerende voldsstigning.
Det er imidlertid en anden slags vold end i de øvrige mellemamerikanske lande. På Stillehavskysten er der ikke som i nabolandene tale om narkovold, men om berigelsesforbrydelser. Der var således 68.447 tilfælde af voldelige overfald i 2010, mens tallet var nede på 26.645 i 2000.
Roberto Orozco, ekspert i sikkerhedsspørgsmål ved det nicaraguanske Institut for Strategiske og Politiske Studier kommenterer til spanske El País:
– Myndighederne betragter Nicaragua som et sikkert land, fordi her er langt færre mord end i nabolandene. Ifølge de officielle tal bliver der i Nicaragua årligt begået 13 mord per 100.000 indbyggere, mens det mellemamerikanske gennemsnit er 34.
Det vil sige, at der i 2010 blev registreret 785 mord, mens der i El Salvador bliver begået 12 mord om dagen og i Guatemala 16.
Roberto Orozco vurderer, at den væsentligste grund til den stigende kriminalitet er fattigdommen og de manglende muligheder for at komme ud af den.
Ifølge politiets statistik er det først og fremmest drenge mellem 14 og 25 år, der ser forbrydelsen som en måde at overleve på.
