Eva Rasmussen skriver fra Managua, Nicaragua
”Det er vigtigere at arbejde for en gennemtænkt politisk dagsorden, end for at skabe enhed i civilsamfundet”.
“Vi skal fremme nye love, der sikrer forsamlingsfrihed, ytringsfrihed og friheden til at kræve, at regeringen står til regnskab for sine handlinger. Der er nok at se til.”
Det mener Ana Quiróz, der i mange år har været en fremtrædende og kontroversiel person i det politiske liv i Nicaragua.
Hun er læge, meddirektør for sundhedsorganisa-tionen Cisas og var drivkraften, da der efter orkanen Mitch i 1998, var behov for, at civilsamfundet stod sammen.
”Situationen den-gang og nu kan ikke sammenlignes”, siger Ana Quiróz. ”Dels var katastrofen forfærdelig, dels vidste vi, hvem modstanderen var: Arnoldo Alemán og hans liberale regering, der handlede meget lidt intelligent i en dramatisk situation.”
”I dag har vi ingen dialog med regeringen og heller ikke nogen udsigt til at få det. Det gør situationen mere kompliceret. Hvem skal vi bede om et møde? Vi bliver nødt til at råbe vores budskab fra gaden. Regeringen vil ikke i en dialog”, konstaterer Ana Quiróz.
Parallel regering
En anden og væsentlig forskel er, at organisationer med tilknytning til Sandinist partiet ikke længere betragter sig selv om en del af civilsamfundet.
”De seneste 5 år har vi oplevet en splittelse. Organisationer med tilknytning til Sandinist partiet som f.eks. bondeorganisationen UNAG og arbejderbevægelserne Den Nationale Arbejderfront, FNT, og Den Sandinistiske Arbejdercentral, CST, har mistet deres identitet og påtaget sig en halvstatslig rolle. Fra at tilhøre partiet er de blevet en slags parallelregering”, mener Ana Quiroz, der fortsætter:
”Det betyder f.eks., at fagforeningerne i stedet for at forsøge at forbedre løn og arbejdsvilkår har indtaget arbejdsgiverens rolle. Lærere og sundhedsarbejdere, der har stillet de mest omfattende krav, er ikke længere medlemmer af de traditionelle fagforeninger, men af dem, vi plejer at kalde gule.”
”I øjeblikket er minimumslønnen til forhandling, men de sandinistiske fagforeninger er langt mere konservative end arbejdsgiverforeningen COSEP”, mener Ana Quiróz, der peger på, at fagforeningerne tidligere var en aktiv del af civilsamfundet.
Regeringsagenter
”De sandinistiske organisationer er blevet regeringsagenter, der bestemmer og foreslår, hvem der skal have del i regeringsprogrammerne, og hvem, der ikke skal.”
”Det er blandt andet dokumenteret i en trebindsanalyse af civilsamfundets rolle, lavet af Silvio Prado, direktør for Centret for Politiske Studier og Analyser CEAP”, fortæller Ama Quiróz.
De sandinistiske organisationers nye selvforståelse har haft en dramatisk effekt på det civilsamfund, der er tilbage.
Specielt i begyndelsen af Daniel Ortegas anden regeringsperiode. (10. januar indledte han den tredje.)
”Vores tidligere allierede og venner gennem mange år ville ikke længere have noget at gøre med os”, fortæller Ana Quiróz.
”Oven i begyndte vi at konkurrere om international støtte.”
Forfølgelse
Som talsperson for sammenslutningen af civilsamfundsorganisationer, der blev etableret efter Mitch, blev Ana Quiróz udsat for en hårdhændet forfølgelse. Blandt meget andet truede regeringen hende med, at hun ville miste sit nicaraguanske statsborgerskab. Det blev afværget, men efterfølgende blev hun udsat for et kidnapningsforsøg og telefoniske trusler.
I dag har forfølgelsen oftest en anden karakter, men i 2008 og 2009 skete der noget, der lignede.
”Denne gang var jeg ikke direkte ramt, men Cisas modtog telefoniske trusler, der var biler, der parkerede foran indgangen, og der var forsøg på at lægge sag an mod nogle af de mest aktive.”
”16 organisationer blev anklaget, men i virkeligheden var det udelukkende to, der interesserede. Det var den Autonome Kvindebevægelse MAM og medieforskningscentret CINCO”, mener Ana Quiroz.
De to organisationers lokaler blev ulovligt indtaget af repræsentanter for den offentlige anklager. Computere og dokumenter blev fjernet. Den offentlige anklager beholdt alt i mere end et år.
Påstanden var, at de to organisationer havde hvidvasket penge. Pengene var imidlertid fra Fonden for God Regeringsførelse. Dvs. modtaget på lovlig vis. ”Og hvorfor skulle man hvidvaske lovlige penge?”, spørger Ana Quiróz.
MAM og CINCO bad de internationale donorer, der finansierer fonden, om at fortælle offentligheden, at der var tale om lovlige penge, men det gjorde de aldrig. I dag er organisationerne frikendt, men den afgørelse er heller ikke blevet offentliggjort.
Den virkelige forklaring var sandsynligvis, at MAM har været langt fremme i kritikken af den sandinistiske regerings totale abortforbud, samt at CINCOs direktør Sofia Montenegre, der i øvrigt også står i spidsen for MAM, er en skarp og vedholdende regeringskritiker.
Med Ana Quiróz´s vurdering af civilsamfundets situation slutter artikelserien fra Managua, men U-landsnyt følger naturligvis udviklingen i Nicaragua, ikke mindst op til kommunalvalget i november. Opposition, civilsamfundsorganisationer og internationale donorer kræver, at alle medlemmer af det øverste valgråd skiftes ud i god tid før valget. Det har regeringen ikke kommenteret.
