Fødselaren arbejdede for Bahrain-ekspeditionen til Arabien efter sin lærereksamen fra Marselisborg Seminarium i Århus i 1963.
Han arbejdede som lærer, mens han læste historie og samfundsfag på Aarhus Universitet, hvorefter han flyttede til Nyborg i 1973.
Han blev rektor for Mulernes Legatskole i Odense-bydelen Vollsmose i 1983, hvor han var i 25 år. Pensionen kom i 2007 efter 44 års virke i det danske uddannelsessystem.
Projektet i Sydafrika
Helms har bl.a. studeret skoleudvikling i udlandet og var fra 2008 til 2010 involveret i skoleudviklingsprojekter i Sydafrika.
Gymnasieskolernes Lærerforening gik i 2008 ind i et samarbejde med søsterorganisationen SADTU, South African Democratic Teachers Union, om et seksdelt udviklingsprojekt, som bestod af seminarer for sydafrikanske gymnasielærere med danske oplægsholdere.
Sydafrika-projektet “Walking on Two Legs” viste ifølge en artikel i “Gymnasieskolen” i 2009 af Catherine Lønholdt og Niels Jørgen Helms, at god evalueringspraksis i undervisning og organisationsudvikling hænger nøje sammen.
Se mere på
http://gymnasieskolen.dk/glæden-og-engagementet-tilbage-til-de-sydafrikanske-lærere
“Glædens Bolig” i Indien
Niels Jørgen Helms er sammen med sønnen Ole aktiv i Foreningen Skole for Livet (Life Education School Network), der fra Danmark støtter en kostskole i Indien – mere på http://www.skoleforlivet.dk
Skolen Anand Niketan Ashram (ANA) betyder Glædens bolig. Den ligger ved den historiske by Ranpur i den vestlige delstat, Gujarat, og har eksisteret siden 1964. Den danske støtte indledtes i 2005 og har forøget skolens muligheder betydeligt .
På skolen går 115 piger og drenge i 1. – 7. klasse. Ca. halvdelen af børnene kommer fra familier med enlige forsørgere eller fra familier, hvor de voksne rejser langt som løsarbejdere. Uden hjælp udefra kommer disse børn ikke i skole, hedder det.
En ashram er et afsides sted, hvor folk vælger at leve sammen for at stræbe efter et bedre samfund eller et fællesskab, eller det er et sted for religiøse studier og meditation.
Anand Niketan Ashram (ANA) er en NGO (Non Governmental Organisation). Det er en non-profit, ikke-politisk organisation inspireret af Mahatma Gandhi, hvor socialarbejderne giver hjælp til selvhjælp for fattige stammefolk i det tilbagestående landområde.
ANA er en fond med et velgørende formål og en bestyrelse og et råd. Bestyrelsen fastlægger den overordnede politik, udstikker retning for aktiviteterne og har ansvaret for økonomien.
Far og søn på besøg i Indien
Niels Jørgen og Ole Helms (sidsnævnte er næstformand i Skole for Livet) besøgte skolen og Indien i december i fjor. Sønnen er tidligere frivillig på skolen og blev genkendt af mange af de større børn.
De to danskere nåede også at se fire statsskoler og kunne sammenligne indtrykkene med kostskolen.
Niels Jørgen Helms visit var hans første derude og han lægger vægt på, at han kun besøgte skolen i 12 dage og ikke fulgte den over en længere periode.
“Aktive og sprudlende børn”
Her et udpluk af hans indtryk bragt i foreningens blad for januar-kvartal i år:
Det var en stærk oplevelse at komme til en skole med så livskraftige børn. Jeg så aktive og sprudlende børn.
* Børnene er livlige og lærer at klare sig i lokalsamfundet. De lærer med hovedvægt på hverdagsfærdigheder.
* Det er positivt, at der er én lærer om 16 børn – i de offentlige skoler er der to-tre gange så mange børn om en lærer. Der er nær kontakt mellem voksne og børn, også under leg i fritiden.
* Generelt dygtige lærere og engageret ledelse.
* Der er god plads og mange kvadratmeter til skoleaktiviteter og fritid.
* Undervisningen er mere lærerstyret end i Danmark.
Uden vandpumpe – snavsede børn
* Børnenes sundhedstilstand, mad og drikke: Maden er ensartet og rækker ikke, især ikke til de store elever. Der var mange dage, hvor mælkeordningen med daglig mælk betalt af staten ikke fungerede.
* De fleste børn fryser om natten i vinterperioden og mange af de små er snottede – det er forældrenes opgave at holde børnene med tæpper og varmt tøj.
Dårlig personlig hygiejne og dårlige tænder blev konstateret.
Landsbyens vandpumpe havde ikke virket et stykke tid. En konflikt med el-selskabet om afregningen efterlod skolen uden el i en periode.
Det går ud over kostskolelivet. Og måske derfor var børnene mere snavsede, end besøgende tidligere har set.
Hvor går eleverne hen efter kostskolen?
Niels Jørgen Helms lagde mærke til, at især de store elever har for få lektioner. Det er da lærerigt, at de er med i majshøsten, men er det nok? spørger han.
Han er nysgerrig på, hvordan børnene klarer sig, når de går videre til 8., 9. og 10. på andre skoler.
I bestyrelsen for den danske NGO ved man fra skolens årlige afrapportering, at eleverne består de årlige prøver, og at mange fortsætter i 8. klasse, men man ved ikke, hvad de gør efter endt skolegang.
Det vil sige om de flytter hjem og hjælper forældrene i landbruget eller uddanner sig.
Både godt og skidt at sige
Der er både godt og skidt at sige om den måde, skolen fungerer på, konkluderede Niels Jørgen Helms, der har fulgt skoler i Danmark, udlandet og udvalgte u-lande i årtier.
Børnene på skolen lever måske under de samme forhold, som de ville gøre, hvis de boede hjemme – eller måske har de det bedre på skolen.
Den danske skole-veteran orienterede formanden og bestyrelsen i Foreningen Skole for Livet om sine indtryk, hvorpå man diskuterede den fortsatte udvikling på skolen og betingelserne for foreningens støtte.
Herunder bl.a.:
* Det er en udfordring at drive skole i et fattigt landsbysamfund, og foreningen kan ikke uden videre overføre sin viden og metoder. F.eks. er de fysiske forhold miserable set med danske øjne: maling skaller af, kolde gulve at sove på, enkle og snavsede wc’er.
Men hvad betyder det sammenlignet med, at mange af børnene får en bedre skolegang, end hvis de boede hjemme?
* Foreningen kan støtte skolen og give sin holdning til kende overfor dens ledelse. Det gør foreningens formand ved jævnlig dialog gennem mails og telefonsamtaler.
Men man kan og skal ikke drive skolen fra Danmark, lyder konklusionen.
