Nils Groes var med i bistandens barndom

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Fødselaren er født på Frederiksberg i København som ældste søn af Lis og Ebbe Groes med hen ad vejen otte søskende, og han har selv fem børn.

Nils Groes er gift med psykolog Bente Groes, født Nielsen. Han blev cand.polit. fra Københavns Universitet i 1965.

Hans internationale udsyn bragte ham tidligt til Asien, og især Afrika, hvor han var optaget af forskning og evaluering. Han var bosat en periode i Tanzania, hvor han var tilknyttet University of East Africa, der havde afdelinger i både Uganda, Kenya og Tanzania.

Her tog professor Knud Erik Svendsen initiativ til at oprette et økonomisk forskningsbureau, som med tiden blev et af de førende i Afrika. Nils Groes medvirkede til opstarten af dette forskningsbureau – sammen med bl.a. amerikanere og briter. Se også https://globalnyt.dk/content/tanzania-blir-50-ar-4-idealer-og-bistand-i-en-genstridig-virkelighed

Knud Erik Svendsen var en af de helt store skikkelser i dansk u-landsvirke. Han døde i november 2008 i en alder af 81 – se også https://globalnyt.dk/content/knud-erik-svendsen-dod

Tanzania i Østafrika er det u-land, der har modtaget suverænt mest dansk bistand siden uafhængigheden i december 1961. Mere om Nyereres land på https://en.wikipedia.org/wiki/Tanzania

Et af Lis og Ebbe Groes børnebørn har indtil for nylig haft tilknytning til u-landsarbejdet, idet Nina Groes var direktør for netværket KVINFO i tre år frem til 1. januar 2017 – mere på https://globalnyt.dk/content/nina-groes-forlader-kvinfo

KVINFO har de senere år udviklet sig til en betydelig dansk bistandsaktør i Mellemøsten med Danida-midler i ryggen.

Nils Groes blev i en hjemlig sammenhæng lektor på Københavns Universitet i 1971 og senere direktør for AKF, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut 1989-2005.

Hans far, Ebbe Groes, var direktør for det, der dengang hed FDB, mens  moderen Lis Groes (1910-1974) var socialdemokratisk handelsminister, kvindesagskvinde og forbrugerforkæmper – mere om hende på http://www.kvinfo.dk/side/170/bio/959

Danida-manden Ole Mølgård Andersen, som skrev om Tanzania, blev 91 år. Han døde i juni 2013. Se en tale han holdt for Danida på

https://globalnyt.dk/content/danida-50-ar-kun-et-lille-hurra