Der gik mange rygter op til meddelelsen i Oslo i sidste uge om, hvem der ville blive årets modtager af Nobels fredspris. I år var der ikke mindre end 285 kandidater nomineret. Ud af dem var 89 organisationer eller institutioner samt 196 enkeltpersoner.
Mange af de nominerede har relation til krigen i Gaza: FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA), Den Internationale Straffedomstol (ICC) og Den Internationale Domstol (ICJ) eller enkeltpersoner som FN’s generalsekretær, Antonio Guterres, og FN’s højkommissær for flygtninge, Filippo Grandi.
Torsdag den 11. oktober kunne den norske Nobelkomité så løfte sløret og meddele, at årets prismodtager af den prestigefyldte fredspris bliver Nihon Hidankyo, den japanske græsrodsorganisation af atombombe-overlevende.
Tildelingen af Nobels fredspris til Nihon Hidankyo er dels en utrolig vigtig opbakning til arbejdet for at opnå en verden fri for atomvåben og samtidig et udtryk for et fornyet fokus på nedrustning og våbenkontrol.
De overlevende fra atomangrebene i august 1945 på Hiroshima og Nagasaki, organiseret i den folkelige bevægelse Nihon Hidankyo, også kaldet Hibakusha, får prisen for deres indsats for en atomvåbenfri verden og for at vidne om, hvorfor atomvåben aldrig må bruges igen.
Det er ikke første gang, at Nobelkomiteen i overensstemmelse med Alfred Nobels testamente bakker op om initiativer, der arbejder for en atomvåbenfri verden. I 2017 fik den internationale kampagne for at afskaffe atomvåben (ICAN) Nobels fredspris netop for at fremme FN’s traktat mod atomvåben. ICAN samarbejder med årets vinder, Nihon Hidankyo.
I år lød komiteens begrundelse: ”Beslutningen om at give Nobels fredspris 2024 til Nihon Hidankyo har solid forankring i Alfred Nobels testamente. Årets pris føjer sig ind i en stolt række af priser, som komiteen tidligere har givet til forkæmpere for atomar nedrustning og våbenkontrol.”
Samtidig understreges det, at den “internationale norm, som stigmatiserer brug af atomvåben som moralsk uacceptabelt”, er under hårdt pres.
Et vink til den danske regering om snarlig ratifikation
Med pristildelingen til Nihon Hidankyo understreger Nobelkomiteen, at det fortsat er vigtigt at have fokus på atomvåben, ikke mindst i lyset af truslerne fra Rusland og Israel om brug af atomvåben i Ukraine og Gaza.
Uden at det eksplicit fremgår af motiveringen, sker tildelingen på et tidspunkt, hvor den nye japanske regering og premierminister Shigeru Ishiba i starten af oktober bebudede, at Japan ønsker at deltage i planlægningen af et atomkrigsberedskab med USA.
I første omgang vil det ikke nødvendigvis indebære udstationering af atomvåben, men det vil forberede den japanske befolkning på muligheden og dermed underminere den internationale norm, som stigmatiserer brug af atomvåben.
Tildelingen af Nobels fredspris til Nihon Hidankyo er samtidig en klar opfordring til alle lande – også den danske regering – om at ratificere FN’s traktat om forbud mod atomvåben, som siden 2021 er en del af folkeretten. Det har foreløbig 73 af FN’s medlemslande gjort; senest Indonesien, Salomonøerne og Sierra Leone i september i år.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben blev vedtaget i juli 2017 af 122 af FN’s medlemslande. Selvom to tredjedele af FN stemte for vedtagelsen af traktaten og tildelingen af Nobels Fredspris samme år til ICAN, trådte traktaten først i kraft i januar 2021, efter det var lykkedes at opnå de nødvendige 50 ratifikationer. Dermed udfyldtes et stort hul i folkeretten.
I dansk sammenhæng har traktaten og spørgsmålet om dansk ratifikation knap nok påkaldt sig større opmærksomhed eller debat. Samtidig med traktatens ikrafttræden var der dog i januar 2021 en forespørgselsdebat i Folketinget, hvor kun Enhedslisten, SF og Alternativet talte for dansk ratifikation.
I september 2020 udtrykte tidligere udenrigsminister Mogens Lykketoft fuld støtte og opfordrede til ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben dels i en erklæring sammen med andre internationale politikere og dels i New York Times.
Klart flertal i opinionsmåling for dansk tilslutning
Modsat regeringen og flertallet i Folketinget er der tilsyneladende i befolkningen støtte til et forbud mod atomvåben. Det viste i hvert fald en meningsmåling foretaget af YouGov for ICAN, der blev offentliggjort den 22. januar 2021, samme dag som folketingsdebatten og dagen hvor FN’s traktat om forbud mod atomvåben trådte i kraft.
Meningsmålingen, der involverede 1008 personer, viste, at 78 procent af de adspurgte mente, at Danmark bør tilslutte sig traktaten om forbud mod atomvåben.
65 procent mente endda, at Danmark bør være blandt de første NATO-lande, der gør det, selvom Danmark kan komme under pres fra USA om ikke at gøre det.
Udover de nævnte politiske partier har en række danske civilsamfundsorganisationer, bl.a. FN-forbundet, Mellemfolkeligt Samvirke, Miljøbevægelsen NOAH, Nej til Oprustning, Aldrig Mere Krig, Danske Læger mod Kernevåben, Fredsministerium og Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, opfordret til dansk ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Alligevel er det hverken i Danmark eller internationalt – bortset fra i FN – lykkedes at få ratifikation af FN’s traktat om forbud mod atomvåben øverst på dagsordenen.
SVM-regeringen tavs om atomvåbenforbud
I dag er SVM-regeringens politik over for FN’s traktat om forbud mod atomvåben enten rungende tavshed eller afvisning af dansk tilslutning. Faren for atomkrig, ved et uheld eller som en bevidst fjendtlig handling, er i dag større end under Den Kolde Krig.
Selvom trusler om brug af atomvåben i stigende omfang fyger fra Rusland, Israel og Nordkorea, har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) valgt at forholde sig aldeles tavs om dansk ratifikation.
Hverken i regeringens udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fra maj 2023 eller i grundlaget for det danske kandidatur til FN’s sikkerhedsråd fra marts 2024 er der eksplicit omtale af FN’s traktat om forbud mod atomvåben.
Danmark har i sine prioriteter for en plads i Sikkerhedsrådet erklæret, at man vil arbejde for at forsvare folkeretten og søge tidssvarende svar på trusler mod verdensfreden gennem et tættere samarbejde i og med FN.
FN’s traktat om forbud mod atomvåben er om noget et vigtigt og tidssvarende svar på den trussel, som atomvåben udgør mod verdensfreden.
Derfor vil en dansk ratifikation af forbudstraktaten være både en naturlig forlængelse af grundlaget for det danske kandidatur til pladsen i Sikkerhedsrådet og samtidig et vigtigt dansk signal til det globale syd, som indtil nu – gennem de 73 landes ratifikation – har været foregangslande for et forbud mod atomvåben.
Og selvom Danmark har haft tilbud om at deltage som observatør – uden at underskrive eller tilslutte sig traktaten – har regeringen ladet stolen stå tom på de to internationale møder i FN-regi med fokus på udrulning og implementering af forbudstraktaten i Wien i 2022 og i New York i 2023.
En dansk tilslutning til FN’s traktat om forbud mod atomvåben bør ske snarest og helst inden Danmark fra nytår får plads i FN’s Sikkerhedsråd. Det vil ikke alene være en vigtig opbakning til folkeretten, men tillige en flot dansk støtte til Nobelkomiteens tildeling af fredsprisen til Nihon Hidankyo.
