PARIS: Hvis man holder af store ord fra verdens ledere var der masser af godter på den første dag af klimatopmødet COP21 i Paris.
Omkring 150 statsoverhoveder talte ved det såkaldte Leaders Event mandag i den franske hovedstad. Herunder mange ledere fra nationer, der er på kollisionskurs for tiden.
“Klimaforandringer er blevet en af de største udfordringer, som menneskeheden står over for”, sagde den russiske præsident Vladimir Putin.
Og der var stor fokus på sikkerhed, da de mange præsidenter, premierministre og royale overhoveder var på visit i det nordlige Paris mandag. Det var kun muligt at komme ind i plenarsalen for at høre spidserne tale med et særligt badge.
Der har dog ikke været de helt store udfordringer med kilometerlange køer og ventetid.
Alle statslederne brugte den første taletid til at kondolere ofrene for det blodige terrorangreb tidligere i november. Den amerikanske præsident Barack Obama mener, at Frankrig tog den helt rigtige beslutning, da man valgte at afholde COP21 trods terroangrebene d. 13. november.
“Vi hylder det franske folk for at insistere på at lade denne afgørende konference finde sted – en handling af trodsighed, der beviser, at intet vil forhindre os i at bygge den fremtid, vi ønsker for vores børn”, lød det i præsidentens tale.
Flere statsledere kædede kampen mod klimaforandringer sammen med kampen mod terror.
“Nogle gange finansierer vores efterspørgsel efter energi terror”;sagde den litauske præsident Dalia Grybauskaite. Serbiens præsident udtrykte det samme standpunkt, mens præsidenten for Chad talte om, at der er en forbindelse mellem svindet af vand i Chadsøen og terrorgruppen Boko Harams opståen.
Østater: klimaforandringer en eksistentiel trussel
De små ønationer er som vanligt blandt de mest ihærdige fortalere for en ambitiøs klimaindsats, og de havde ligeledes fokus på sikkerheden.
“Flygtninges skæbne, som vi ser i dag – og må jeg tilføje – stigende terrorisme og radikalisering, repræsenterer en lille andel af det, verden vil se i fremtiden, hvis vi ikke behandler udfordringen med klimaforandringer”, sagde Tuvalus præsident Enele S. Sopoaga.
Der er imidlertid mere på spil end ustabilitet og konflikt for de små ønationer. Alle statsoverhovederne fra de små, lavtliggende østater i Oceanien erklærede, at klimaforandringer for dem er en eksistentiel trussel.
“For et land som Tuvalu er vores overlevelse afhængig af de beslutninger, vi tager på denne konference”, lød det fra den tuvalesiske præsident.
“Alt, hvad jeg kender, og alle, som jeg elsker, er i hænderne på de, der er samlet her i dag. Mit land er i nødens stund”, lød det tilsvarende fra Christopher J. Loeak, Marshalløernes præsident.
Hvem skal betale regningen?
Naurus præsident, Baron D. Waqa stillede i sin tale et spørgsmål til de tilstedeværende.
“Efter vi i årevis har haft overflod og lukket øjnene for virkeligheden kommer regningen nu endeligt. Hvem skal betale?”, lød det fra præsidenten, og han uddybede:
“Lige nu bliver den betalt af de fattigste og mest skrøbelige. Samfund i de små østater betaler med de tørker, der ødelægger livsgrundlag og rekord-cyckloner, som stjæler liv. Vi ser en lille del blive betalt hver eneste dag med vores kystlinier, der langsomt eroderes… Små øsamfund er blandt de første til at betale for klimaforandringerne, men ingen kan undgå det for evigt”.
Placeringen af de økonomiske byrder er naturligvis det helt store stridsemne i forhandlingerne. Den amerikanske præsident lod forstå, at USA er bekendt med sit ansvar.
“Som verdens største økonomi og som den næststørste udleder anerkender USA ikke bare sin rolle i at have skabt dette problem, vi påtager os ansvaret for at gøre noget ved det”, sagde Obama i talen.
Det er dog langt fra alle i USA, der er enige i dette udsagn, og de mange klimaskeptikere i det Republikanske parti forsøger at bremse en ambitiøs indsats mod klimaforandringerne.
USA, EU og heriblandt Danmark kæmper for at få flere udviklingslande til at gøre mere. Kina virker mere velvillige på at opbløde den hårde inddeling mellem rige og fattige lande i forhandlingerne, mens andre nationer holder mere fast i, at det primært er de rige lande, der må gribe dybt i lommerne.
