Rapporten er den sidste, udgivet af den nu tidligere public protector Thuli Madonsela. Så selv efter hun har aftjent sin 7 års periode som public protector (en form for ombudsmand, red.), formår hun at være en torn i præsident Zumas side.
Madonsela har styret embedet med en effektiv og retfærdig hånd, så det er fortjent, at hun står som seneste medunderskriver på Zumas fallerede eftermæle. Hendes rapport redegør for, hvordan den stenrige indiske Gupta-familie har tilbudt enkelte ANC-medlemmer ministerposter og misbrugt milliarder af offentlige midler.
Alt sammen så tilstrækkeligt tæt på præsident Zuma, at hans involvering har været uundgåelig.
Sagen blev taget op af public protectorens kontor, en form for offentlig ombudsmand, på opfordring af Mmusi Maimane, lederen af oppositionspartiet den Demokratiske Alliance (DA), en gruppe katolske præster og en sydafrikansk statsborger der ikke ønsker sit navn offentliggjort. Den er altså seneste skud på stammen af den større kritik der har været af præsidenten de seneste år.
Ministerposter for tjenester
I offentligheden startede sagen, da Zuma udnævnte den uerfarne Des van Rooyen som finansminister i december sidste år. Det ramaskrig der fulgte fik dog Zuma til at indsætte den erfarne Pravin Gordhan på posten efter kun fire dage.
Fire dage var dog nok, til at den sydafrikanske rand faldt fem procent i forhold til dollaren. Sagen rakte udover ministerrokaden, og præsident Zuma blev beskyldt for at stå i ledtog med den stenrige Gupta-familie. Familien skulle efter sigende have tilbudt ministerposter i udveksling for tjeneste.
Således kom det frem, at Mcebisi Jonas fik tilbudt finansministerposten før van Rooyen. Samtidig fik Vytjie Mentor tilbudt stilingen som minister for offentlige entreprise.
Det er ikke første gang, at Gupta-familien er sat i forbindelse med Zuma. For et par år siden brugte familien en militær landingsbane til at flyve bryllupsgæster ind fra Indien. Derefter fik gæsterne militær eskorte hele vejen til brylluppet. Alt sammen, efter sigende, med direkte ordrer fra nummer 1.
Kul og konkurs
Rapportens bedst beskrevede hændelsesforløb omhandler opkøbet af kulfirmaet Optimum.
Firmaet var ejet af Schweiziske Glencore, som leverede kul til det statsejet elselskab Eskom.
Optimum havde i længere tid leveret kul af dårlig kvalitet. Eskom udstedte derfor en bøde på lige over 2 milliarder rand (en milliard kroner).
Det egentlige problem kom dog først, da Optimum krævede en højere pris for deres kul end Eskom ville betale.
Det endte med, at Optimum gik konkurs, skyldte Eskom lidt over 2 milliarder rand i bøder og havde for godt 3 milliarder rand i lån til diverse sydafrikanske banker. Optimum stod derfor til at blive solgt for den lette købssum af minimum 5 milliarder rand.
Kontrakten mellem Eskom og Optimum indebærer, at Eskom skal godkende ejerskifte i Optimum, men da Optimum er en af tre firmaer, der til sammen udgør Optimum Coal Holdings, har Eskom umiddelbart lov til at blande sig i salget af alle tre selskaber.
Et af de andre firmaer er Oakbay, ejet af Zumas søn Duduzane Zuma. Så langt så godt.
Bugnende fonde
Da den første køber melder sig, kræver Eskom at gælden på 2 milliarder rand bliver tilbagebetalt. Det nægter køberen og en anden køber træder til. Nemlig firmaet Tegeta ejet af Gupta familien.
Og her ændrer Eskom købskravene. Gælden til Eskom skal ikke længere tilbagebetales og alle tre underselskaber kan købes.
Tegeta ender derfor med at betale lige over 2 milliarder.
Men hæng på.
I Sydafrika dikterer lovgivningen, at selskaber der driver minedrift, skal oprette en bæredygtighedsfond. Fondens midler er udelukkende til lokalsamfundet, hvor minen er, og til udbedring af de massive miljøskader ofte forbundet med minedrift.
Optimum havde en fond på næsten 1,5 milliard rand og det ene underselskab en fond på knap 300 millioner rand.
På trods af denne kontant indsprøjtning og andre finansielle krumspring manglede Tegeta stadig 600 millioner rand for at overtage Optimum. Dem fik de fra Eskom.
Eskoms nyansatte direktør, Brian Molefe, overtalte bestyrelsen til at udbetale den mere end halve milliard som forudbetaling for kul. Pengene blev dog udbetalt til Tegeta, som på dette tidspunkt ikke havde overtaget Optimum.
I alt melder rapporten om 6.8 milliarder rand (3,4 milliarder kroner) af lyssky transaktioner i relation til overtagelsen af Optimum.
Efter sigende skal Zuma have haft en finger med i spillet ved at udnævne loyale folk på betydningsfulde poster, der skulle have kontrol med transaktionerne. Rapporten er fuld af anklager med specifikke antagelser, men den er altså ikke konkluderende.
Mistillidsvotum torsdag kan fælde Zuma
Måske den vigtigste anbefaling i rapporten er oprettelsen af en undersøgelseskommission, der skal drage konklusioner og potentielt bruges i en større retssag mod Zuma.
Resultaterne af denne kommission kommer angiveligt til at tage længe tid, end de 180 dage nævnt i anbefalingen.
Zuma stak en kæp i hjulet under udgivelsen af rapporten, og man kunne let forstille sig, hans ihærdige indsats i at forpurre kommissionens arbejde.
Mere umiddelbart står Zuma overfor et mistillidsvotum, hans sjette af slagsen, i parlamentet på torsdag, den 10. november, og hvis han taber her, er han tvunget til at gå af.
ANC har 249 ud af 400 sæder i parlamentet, så den største trussel er interne stridigheder i partiet. Et par toneangivende partifæller, har opfordret til at stille Zuma for retten, men om han ryger som præsident inden da, må vi vente til torsdag med at finde ud af.
Dette er en stor mulighed for ANC til at vaske deres hænder rene for Zumas mudderbjerg af skandaler, men samtidig kan Zuma aftrædelse betyde endnu større splittelse i partiet. Der er dog ingen tvivl om, at Zuma vil gøre sit for at holde på magten i Sydafrika.
Klaus Kristensen er aktiv i Afrika Kontakt