I april 2015 meddelte præsident Pierre Nkurunziza, at han ville stille op til en tredje valgperiode. Det er umiddelbart i strid med landet grundlov men på grund af en grundlovsændring undervejs, mente præsidenten at den første embedsperiode ikke talte med.
Den købte oppositionen dog ikke og det førte til demonstrationer i hovedstaden Bujumbura og andre steder.
Myndighederne slog hårdt ned på protesterne og det antages at mindst 1.200 er blevet dræbt, tusinder er blevet tilbageholdt og tusinder tortureret. Antallet af forsvindinger skal tælles i hundreder.
I september konkluderede en rapport fra FN, at Burundis magthavere blev stillet for den internationale straffedomstol på grund af de omfattende overgreb, som blev beskrevet i rapporten.
Læs mere: FN-rapport: Burundi bør stilles for ICC (05.09.2017)
Domstolen har nu imødekommet rapportenes ord og anklageren Fatou Bensouda kan nu gå i gang med sin efterforskning af mulige forbrydelser mod menneskeheden i Burundi, skriver domstolen i en pressemeddelelse.
Regeringspartiets ungdomsfløj under mistanke
Volden og utrygheden har sendt flere end 400.000 på flugt. Mange af dem sidder i dag i flygtningelejre i Tanzania.
Forbrydelserne skulle angiveligt være begået af medlemmer af landets sikkerhedsstyrker eller grupper, der har støttet regeringen. En af disse grupper er Imbonerakure, som er ungdomsfløjen af landets regerende parti.
Det drejer sig om begivenheder i perioden 26. april 2015 til 26. oktober 2017. Domstolen åbner desuden mulighed for, at efterforskningen kan strække sig endnu længere tilbage i tiden samt beskæftige sig med begivenheder, der har fundet sted senere end 26. oktober 2017.
Domstolens beslutning blev truffet 25. oktober – blot to dage før Burundi forlod ICC. Det er det første land, der har trukket sig ud af domstolen. Domstolens kan kun tage sager op, der er foregået i stater, der er medlem.
Afrikansk mistro overfor ICC
Landets udtræden af ICC er det mest synlige resultat af en udbredt følelse i flere afrikanske lande, hvor både politikere og debattører har udtrykt utilfredshed med, at ICC fortrinsvis beskæftiger sig med sager fra Afrika og dermed for det meste sætte afrikanske politikere eller krigsherrer på anklagebænken.
Den Afrikanske Union har direkte opfordret medlemslandene til at melde sig ud og Gambia og Sydafrika har taget skridt til rent faktisk at gøre det. Begge forsøg er dog blevet stoppet. I Gambias tilfælde da vælgerne forkastede den mangeårige leder Yahya Jammeh i begyndelsen af 2017. I Sydafrikas tilfælde annulerede landets højesteret regeringens anmodning om at forlade ICC i foråret.
Læs mere: Sydafrika bliver i den internationale straffedomstol (08.03.2017)
“Humbug”
Fra Burundis regering afvises ICC’s beslutning. Ifølge BBC siger landets justitsminister Laurentine Kanyana, at domstolens afgørelse er humbug og at hendes land ikke har tænkt sig at samarbejde med domstolen og efterforskerne.
Mistankerne, som anklageren nu skal efterforske, drejer sig om drab og drabsforsøg, frihedsberøvelse, tortur, voldtægt, forsvindinger og forfølgelser begået i Burundi og i visse tilfælde uden for landet siden 26. april 2015, hvor urolighederne begyndte.
Skulle anklageren falde over andre forbrydelser, der hører under ICC’s jurisdiktion, så har hun mulighed for at inkludere dem i sin sag, hvis der bliver en sag.
I FN-rapporten fra september bliver det understreget, at medlemmer af oppositionen også kan have begået alvorlige forbrydelser, som kan føre til sager ved ICC.
Domstolen har 122 lande som medlemmer. USA er blandt de lande, som ikke er medlem.
