Nu vil Aristide også hjem til Haiti

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Kun 3 dage efter, at Jean Claude Duvalier, bedre kendt som Baby Doc, vendte tilbage til Haiti efter 25 års eksil i Frankrig, har eks-præsident Jean Bernard Aristide fra sit eksil i Sydafrika meddelt, at han også er på vej hjem, oplyser BBC Mundo torsdag.

Det sker på trods af, at Baby Doc kort efter sin ankomst blev sigtet for korruption og forbrydelser mod menneskeheden på grund af de mange krænkelser, der fandt sted i hans regeringstid.

Aristide blev også i slutningen af sin regeringstid beskyldt for både korruption og krænkelser af menneskerettighederne.

Den 57-årige Artistide var Haitis første demokratisk valgte præsident. Han var valgt i 2 perioder, der begge blev afbrudt af statskup.

Første valgperiode gik fra 1991 til 1996, men allerede i løbet af hans første præsidentår sendte et statskup ham i eksil. Han vendte tilbage i 1994 og fuldførte sin regeringsperiode.

Anden periode kom til at vare fra 2001 til 2004, hvor han igen måtte gå i eksil.

Jean Bernard Aristride underviser i dag på University of South Africa, og for godt 3 år siden fik han en doktorgrad i afrikanske sprog.

Han har adskillige akademiske uddannelser, men udgangspunktet for hans politiske engagement var teologien. Han voksede op i fattigdom under Papa Docs og Baby Docs diktaturer.

Forarget over fattiges levevilkår, blev han optaget af befrielsesteologien og katolsk præst i et fattigkvarter i hovedstaden Port-au-Prince. Han blev dog efter en kort årrække fyret ikke mindst på grund af en kraftig kritik af det katolske hierarki.

Haiti lever i øjeblikket i et politisk tomrum, da der var udbredt valgsvindel i første runde af præsidentvalget, og anden runde er udsat på ubestemt tid. Ved Baby Docs hjemkomst førte det til rygter om, at han ville forsøge at genvinde den politiske magt.

I et brev, som Aristide har offentliggjort på internettet, fortæller han, at han ”vender tilbage som en almindelig haitianer, der gerne vil gøre noget for en bedre uddannelse i landet”.