Ny Arabisk Liga blomstrer fra det Arabiske Forår

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Mens Egypten kæmper med at danne nye regeringer i parlamentet og præsidentpaladset, er en anden institution i Cairo i ubalance: Den Arabiske Liga.

Siden dannelsen af den Den Arabiske Liga i 1945 har fem ud af seks generalsekretærer været egyptere, men en ikke-egyptisk kandidat bliver nu seriøst overvejet – og den egyptiske kandidat udpeget af landets regerende militære råd synes at mangle folkelig støtte og er plettet af sine bånd til det gamle regime. Sådan skriver det egyptiske nyhedssite Al-Masry Al-Youm.

Og de nominerede er…

Qatar har sagt, at det vil nominere Abdel Rahman al-Atiyyah, tidligere generalsekretær i Golfens Samarbejdsråd, som skal erstatte Amr Moussa som generalsekretær af ligaen når han forlader ligaen d. 15. maj. Moussa har sagt han har planer om at give et tilbud til det egyptiske formandskab efter at han forlader posten.

Qatars regionale indflydelse er vokset i de seneste år, eftersom det olierige Golf monarki har forsøgt at optræde som mægler på spørgsmål fra konflikten i Darfur og for forsoning mellem rivaliserende palæstinensiske fraktioner. Undervejs har Qatar jævnligt været i konflikt med Mubaraks Egypten.

I mandags meddelte Egypten sin udskiftning kandidaten Mostafa al-Fiqqi, en tidligere minister og fremtrædende medlem af National Demokratiske Parti. Hans nominering blev foragtet af den 6. april bevægelse, en af de centrale arrangørerne bag Egyptens protester.

“Vi accepterer ikke, at regeringen, som repræsenterer revolutionen, udpeger en person, der tjente det korrupte regime i årevis,” har gruppen erklæret.

Efter at lande i hele den arabiske verden er brudt ud i oprør mod deres autokratiske regimer, spekulerer mange på, om Egypten vil forblive den vigtigste politiske aktør i ligaen og i regionen som helhed.

“Jeg tror stadig, at Egypten vil fremstå som det vigtigste arabiske land,” siger Salman Shaikh, direktør for Brookings Institute i Doha, Qatar.
“Men inden for denne overgangsperiode, er der mulighed for, at vi vil se en ledelse af Den Arabiske Liga, som ikke er en borger fra Egypten.”

Mulig retningsændring

Hidtil har Syrien offentligt bakket op om udnævnelsen af en egypter til stillingen, men andre medlemmer har endnu ikke give udtryk for deres støtte til de nominerede.
Indførelsen af en ny generalsekretær kommer på et tidspunkt, hvor Egypten synes at re-vurdere sin udenrigspolitik, som under Mubarak, i høj grad var støttet af amerikanske mål i regionen. Den nye egyptiske regering kan vise sig at være en mere fleksibel spiller.

Udnævnelsen af en ny Arabiske Ligas generalsekretær kan betyde en nye retning for ligaen og dennes ledelse, hvilket er blevet kritiseret i fortiden for at være splittet og svag i sin politik.

Fordømmelse af Gadaffi

Koncernens fordømmelse af Muammar Gaddafis brug af vold mod borgere og efterfølgende tilbagekaldelse af Libyens medlemskab kunne varsle en ny Arabisk Liga, der ”ikke er kørt fast af diplomati og som tør vise tænder”, sagde Shaikh.

Ligaen støttede også NATOs flyveforbudszone over Libyen.

“De var temmelig langt ude i forhold til det libyske emne,” sagde Shaikh. “Det skal være langt mere repræsentativt nu og i fremtiden, fordi ligaens medlemmer vil repræsenterer mere demokratiske stater.”

Som en central aktør i regionens politik, kan ligaens nye ledelse også påvirke den israelsk-palæstinensiske konflikt og den amerikansk-ledede operationer i Irak.

Nogle siger, den nye generalsekretær ikke nødvendigvis bør være egypter, men at det er vigtigere at denne er fjernet fra de gamle regimer og er fri for korruption.

I et indlæg på The Arabist Blog, kalder Mellemøsten analytiker Issandr El Amrani Egyptens udnævnelse af al-Fiqqi “en skandale”.

“Dette er ikke et tegn på et nyt Egypten,” skrev han. “Det ville være bedre at have en kandidat fra et andet land, som for eksempel Qatar, som måske ikke er demokrat, men i det mindste har oplevelsen af at have kørt GCC (Gulf Cooperation Council).”