Udviklingslande er sjældent det sikreste sted for private virksomheder at placere deres store investeringer.
Det faktum vil USA imødegå med et nyt initiativ, som Danmark har ageret fødselshjælper på. Initiativet hedder Blended Finance for Energy Transition (BFET) og skal stille millioner af offentlige kroner i sikkerhed for at skabe milliardstore private investeringer i grøn energi i udviklingslande, hvor høj risiko for økonomiske tab ellers skræmmer private investeringer væk.
Læs også: Aftale om tabs- og skadesfond på plads: ”Det er en sejr for verdens mest klimaudsatte samfund”
Danmark og USA bidrager hver især med omkring 100 millioner kroner, igennem en udbudsrunde drevet af USAID og USA’s særlige klimarepræsentant, John Kerrys, kontor.
“Det er en måde at tiltrække penge, der føles sikre nok til at investere,” sagde den tidligere amerikanske udenrigsminister under lanceringen af initiativet på klimatopmødet COP28.
De danske penge bliver taget fra udviklingsbistanden gennem Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU). Indsatsen skal primært fokusere på landene i Just Energy Transition Partnership (JETP), der overvejende består af asiatiske mellemindkomstlande som Indien, Vietnam og Indonesien.
”Der er et kæmpe behov for mere klimafinansiering i verden. En af årsagerne er, at usikkerheden for investorerne tit er for stor. Når vi blander offentlige og private midler, reducerer vi risikoen for de private investorer. Det øger deres incitament til for eksempel at investere i den teknologi, vi skal bruge til at sikre den grønne omstilling,” udtaler minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen i en pressemeddelelse.
Globalnyt har forsøgt at forholde Dan Jørgensen til at støtten ikke går til fattige lande, og i hvor høj graf fattigdomsbekæmpelse er en del af initiativets fokus. Det har Dan Jørgensen ikke vendt tilbage på.
Inspireret af verdensmålsfonden
Finansieringen af grøn energi i udviklingslande er et nøgletema på klimatopmødet.
Der er brug for billioner af amerikanske dollars, hvis den globale omstilling fra fossil til grøn energiproduktion skal lykkes, mener Jarl Krausing, der er international chef i Concito.
Han roser det nye initiativ og idéen om at bruge offentlige penge til at tage en del af risikoen for private investeringer, så virksomheder tør at investere meget større summer i at bygge ny energi-, transportinfrastruktur eller andet, der bringer udledningerne ned.
Concito har derfor efterspurgt det i mange år, og ideen er da heller ikke ny.
SDG-fonden, der blev lanceret tilbage i 2018 med penge fra IFU, har samme konstruktion og er lykkedes med at lokke store investeringer fra danske pensionsselskaber. Det nye er, at de danske erfaringer nu tages til USA, hvor pengene er langt større på den lange bane.
“Det er den erfaring, der har fået amerikanerne til at række ud til danskerne,” mener Jarl Krausing.
BFET skal ifølge planen rejse 1,4 milliarder amerikanske dollars (svarende til cirka ni milliarder kroner). Heraf er cirka 40 procent offentlige midler og 60 procent private midler.
Udviklingsfinansieringsinstitutioner fra Holland, Tyskland og USA deltager som del af de offentlige midler. Midlerne fra Danmark investeres via IFU.
Et af mange instrumenter
Jarl Krausing fortæller, at BFET er designet og udviklet over et års tid til at kunne præsenteres på COP28. Og selvom pengene langt fra er store nok til at nå i mål med den globale grønne omstilling, ser han store perspektiver i den nye fond.
“Det bliver jo et af mange instrumenter, og jeg ved, at der er andre lande, der er interesserede i at hoppe med på vognen. Så bare det her med at få en fondsstruktur på plads, få den lanceret, og så lokke andre til. Det er en helt fin måde at få andre med på. Netop fordi, at det skal gå meget stærkt med at få rejst så meget privat kapital, som der skal til,” siger han.
