Ny dokumentation af overgrebene i Bahrain

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Bahrains myndigheder står bag hundredvis af overgreb, tortur med døden til følge, vilkårlige anholdelser af demonstranter og stiller stadig civile for militære domstole. Det er konklusionen fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission, der offentliggør research om myndighedernes kamp mod fredelige demonstranter i februar og marts 2011.

Det skriver Amnesty på sin hjemmeside.

Den længe ventede rapport fra Bahrain Independent Commission of Inquiry (BICI) er bestilt af landets kongehus selv, og den er baseret på mere end 9000 vidneudsagn. Den nye samlede dokumentation får Amnesty til at gentage opfordringen om menneskerettighedsreformer i Bahrain.

”Rapporten dokumenterer systematiske overgreb, herunder masseanholdelser af fredelige demonstranter, udbredt tortur af de tilbageholdte og en række af fejlfyldte militærretssager mod civile borgere. Myndighederne i Bahrain bliver nød til at stoppe overgrebene, sikre ofrene retfærdighed og indføre retsstyre i landet”, siger Philip Luther, Amnestys direktør i Mellemøsten og Nordafrika.

Myndigheder skal nu leve op til løfter

Bahrains konge, Hamad bin Isa Al Khalifa, har reageret på rapporten ved at love, at myndighederne ikke vil gentage overgreb, som de der fandt sted i februar og marts.

Det var et markant positivt skridt i den rigtige retning at nedsætte en uafhængig kommission til at undersøge overgrebene i landet , mener Amnesty, men den rigtige test af myndighedernes vilje til at implementere menneskerettighederne i Bahrain starter først nu:

”Den sande test af myndighederne i Bahrain består i hvor hurtigt, i hvor stort et omfang og med hvor stærk en vilje, regeringen vælger at følge BICI’s anbefalinger”, siger Philip Luther, Amnestys direktør i Mellemøsten og Nordafrika.

Dansk menneskerettighedsaktivist fængslet på livstid

En af Bahrains fængslede aktivister er danskeren Abdulhadi al-Khawaja, som i juni blev idømt livstid for sin medvirken i demonstrationerne.
I september stadfæstede en militærdomstol dommen over al-Khawaja og 14 oppositionsfolk, som alle har modtaget langvarige fængselsdomme uden civiles rettigheder i retsprocessen. Ifølge al-Khawajas kone, Khadija al-Mousawi, varede appel-sagen kun fem minutter, og de dømte fik ikke mulighed for at tale med deres pårørende.

Abdulhadi al-Khawaja er en prominent demokratiforkæmper i Bahrain og tidligere leder af Bahrain Center for Human Rights. De øvrige anholdte er alle fremtrædende menneskerettighedsaktivister, oppositionsledere og forfattere, som fik mellem to år og livstid for at have “etableret terrorgrupper” og for at “forsøgt at omstyrte regeringen” under de fredelige protester, som politi og sikkerhedsstyrker med støtte fra soldater fra Saudi-Arabien slog brutalt ned.

Amnesty International har gentagne gange kritiseret de uretfærdige retssager ved National Safety Court, og myndighederne har ikke undersøgt anklager fra de anholdte om, at de har været udsat for tortur og mishandling i fængslet.

“Disse oppositionsledere blev dømt af en domstol, som hverken er uafhængig eller upartisk. Vi mener, at de er dømt alene for deres deltagelse i fredelige protester”, siger Malcolm Smart, der er leder af Amnesty Internationals kontor for Mellemøsten og Nordafrika.