Danske og svenske forskere fortæller i et nyt studie, hvordan latinamerikanske myrer har forædlet deres svampehave til en effektiv afgrøde, der skaffer dem næsten alt, hvad de har brug for: Svampen producerer enzymer og livsnødvendige aminosyrer, som myrerne ikke selv er i stand til at danne.
Siden landbrug blev opfundet for ca. 10.000 år siden, er planter blevet fremavlet til de højtydende og hurtigt voksende afgrøder, vi kender i dag. Vi mennesker var dog langt fra de første til se fordelene ved selv at producere vores mad. Det har myrer gjort gennem 50 millioner år.
En gruppe af latinamerikanske myrer indsamler blade og genbruger deres egen afføring som gødning til at dyrke svampe, og har derved fremavlet specielle svampe på helt samme måde som os mennesker.
Forskere fra Københavns Universitet’s, Institut for Plante og Miljøvidenskab og Center for Social Evolution ved Biologisk Institut, og Biologisk Institut ved Lunds Universitet i Skåne kaster i et nyt studie lys over det, og resultaterne offentliggøres mandag i det velansete tidsskrift Nature Communications.
Det skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet i en pressemeddelelse mandag.
Bladskærermyrer og svampe i tæt samarbejde
Bladskærermyrer benytter avanceret svampe-bioteknologi for at kunne bruge blade til at dyrke de svampehaver, der udgør deres fødegrundlag.
Bladene nedbrydes af en bred vifte af svampeenzymer, og for at optimere processen har svampehaven og myrerne fordelt arbejdsopgaverne imellem sig.
Svampen producerer små opsvulmede strukturer, der fungerer som små madpakker med kulhydrater, fedtstoffer, svampeenzymer og uundværlige aminosyrer.
Myrerne spiser disse madpakker og fodrer dem også til deres larver, der har brug for megen energi specielt lige inden de forpupper sig og metamorfoserer til voksne myrer.
Svampehaven udgør således en ensidig men komplet diæt for myrerne.
Aggressive bladskærende planteædere
Svampedyrkende myrer startede som “fredelige” dyrkere af nedfaldent organisk materiale, da deres forfædre opfandt agerbrug.
De mest avancerede svampedyrkende myresamfund har udviklet sig til aggressive bladskærende planteædere.
Disse bladskærermyrer forårsager omfattende tab af blade i naturlige økosystemer og koster latinamerikanske planteavlere mange millioner kroner i tabt udbytte.
Bladskærermyrer og svampehave udgør en effektiv nedbrydningsfabrik, der dog også har en pris. Myrerne kan ikke leve uden deres svamp og har f.eks. i modsætning til de fleste andre myrer- og hvepsearter mistet evnen til selv at syntetisere aminosyren arginin.
Dette gør dog ikke så meget, for det nye studie viser, at svampehaven uden problemer kan producere denne aminosyre.
Så selv om specialisering øger den gensidige afhængighed, har symbiosen som helhed vist sig at være utrolig robust, idet disse myrer er alvorlige skadedyr og en stor udfordring at bekæmpe.
Effektiv udvikling gennem evolutionen
Læs videre på
http://plen.ku.dk/nyheder/2014/landbrugsmyrer-foraedler-ogsaa-deres-afgroeder
