Det bliver et skelsættende år for Indonesien når præsident Joko ’Jokowi’ Widodo tager hul på at redistribuere jordejerskaber til millioner af indonesere gennem en ambitiøs reform plan. Ifølge The Jakarta Post skal landets 57 år gamle landbrugsreform inkluderes som en del af en ny større økonomisk vision ved navn ’Just Economy’. Denne vision skal medvirke til at mindske ulighed og forbedre det indonesiske folks velfærd.
Ifølge Consortium for Agarian Reform (KPA) beror planerne for en ny jordejerskabsreform på et løfte fremsat af præsident Jokowi under valgkampen i 2014. The Jakarta Post beretter om Jokowi-administrationens plan, der efter vil redistribuere ca. 22 millioner hektar ubenyttet statsejet jord til indfødte og fattige bønder med henblik på dyrkningsformål. Heraf skal 13 millioner hektar gå til indfødte grupper, mens de resterende 9 millioner hektar skal gå til fattige bønder.
Jokowi-administrationens reformplan vil ideelt give fattige marginaliserede indfødte og bønder certificeret jordejerskab, og dermed mindske fattigdommen i landet.
Ifølge Center for Reform in Economics (CORE) Indonesia skal jordreformen essentielt set øge den økonomiske vækst i landet. The Jakarta Post beretter, at ordningen menes at kunne komme omkring 26 millioner familier til gode, hvoraf 56% i dag ejer mindre end 0,3 hektar land.
Men reformen forventes at blive et svært slag for præsidenten og hans administration. Det vurderer både The Jakarta Post og Jakarta Globe. De 9 millioner hektar land, der skal gives til fattige bønder, er fordelt på cirka 34 provinser i landet. Her er en enorm forskel på de ubenyttede landarealers størrelse samt hvorvidt jorden er egnet til landbrug. Mængden af landarealer, der er mulige at omfordele, vil således også varierer markant fra region til region.
Ifølge The Jakarta Post og KPA kan det blive en udfordring at implementere den nye reformplan, fordi landbrugsloven fra 1960 ’The Basic Agarian Law’ (UUPA) stadig ikke er fuldt implementeret og ringe håndhævet.
Dette bliver udnyttet og har medført vidtrækkende konsekvenser for blandt andre de indfødte, der er blevet frarøvet forfædres land til fordel for etablering af vidtrækkende plantager samt andre kommercielle projekter. Endvidere har landstridigheder flere steder i landet ført til tvangsflytning, tortur, vold og mord.
Landstridighederne er opstået på baggrund af et korrupt og ulige system, hvor store virksomheder direkte fik tildelt land. Dette har givet anledning til et komplekst system af forskellige aktører, der optager indfødtes land og skaber ustabilitet.
Derfor bliver den største udfordring for præsidenten at sikre en fyldestgørende implementering af reformplanen, der blandt andet skal kunne løse stridighederne omkring ejerskabet af landarealer og sikre en mere ligelig distribution af landarealer. Det vurderer KPA. Altså et reformarbejde, der ifølge The Jakarta Post optimalt set både skal bekæmpe fattigdom, skaffe jobs, ende de omfattende jordstridigheder og muliggøre national selvforsyning på fødevarerområdet.
Jokowis reformplan har også sine kritikere. Blandt disse er Consortium for Agarian Reform (KPA), der støtter reformplanen med mådehold. De appellerer blandt andet til at lokale bønder skal inkluderes i beslutningsprocessen, for at imødekomme deres behov bedst muligt. Dertil skal der klarhed omkring certificering af jordarealerne, samt lokaliteterne for redistribuering af jordarealer.
Yderligere stilles også krav om, at reformplanen skal beskytte det indonesiske folk ved at stille krav til den private sektor og kommercielle plantage projekter. Kommercielle interesser der ifølge The Jarkata Post har været roden til jordstridigheder, berøvelse af jord samt tvangsflytning af lokalbefolkningen mange steder i landet.
Om præsidentens økonomiske vision implementeres efter planen, og har den ønskede effekt, må tiden vise.
Kilder: The Jakarta Post, Consortium for Agarian Reform (KPA), Jakarta Globe, Center for Reform in Economics (CORE) Indonesia