Ny Kaledonien
Ny Kaledonien som ligger i den sydvestlige del af Stillehavet og hører under Frankrig. Den oprindelige befolkning, kanakkerne, bruger navnet Kanaky i stedet for Nouvelle-Calédonie, som er den franske betegnelse.
Hovedstad: Nouméa
Befolkning: 271.000
Ny Kaldedonien har en af de stærkeste økonomier i den sydlige del af Stillehavsregionen, med en BNP pr. capita på 34.780 USD. Det er mindre end Australien, New Zealand, den amerikanske ø Guam og den amerikanske stat Hawaii, men højere end alle andre lande og territorier i regionen.
Øernes undergrund indeholder en fjerdedel af jordens kendte reserver af nikkel, som blandt andet bruges til at fremstille rustfrit stål. Eksporten af nikkel udgør størstedelen af territoriets økonomi.
Desuden modtager Ny Kaledonien hvert år et bloktilskud fra Frankrig, som svarer til 17 procent af territoriets BNP.
Øgruppen blev annekteret af Frankrig i 1853. Den oprindelige befolkning er kanakker, som fortsat er øgruppens største befolkningsgruppe, men dog kun udgør omkring 40 procent af befolkningen.
Uafhængighedsbevægelsen FLNKS’ flag bruges i dag som officielt flag sammen med det franske flag.
Var det et brud på menneskerettighederne for hele eller dele af den oprindelige befolkning i øgruppen Ny Kaledonien, at en folkeafstemning i december 2021 ikke blev udsat på grund af corona-pandemien? Det spørgsmål lander nu på bordet hos den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, skriver Radio New Zealand.
Sagen handler om en afstemning, hvor befolkningen i øgruppen i Stillehavet blev spurgt, om den ville have uafhængighed eller forblive en del af Frankrig. På uafhængighedssiden stod den oprindelige befolkning, og på den anden side kolonisterne og deres efterkommere fra Frankrig og andre steder i verden – med den franske statsmagt i ryggen.
Ny Kaledonien er en fransk koloni, hvilket godt nok ikke er et begreb, man bruger så meget mere. Men øgruppen er på FN’s liste over ikke-selvstyrende territorier, områder, ”hvor befolkningen endnu ikke har opnået fuldt selvstyre”.
”Afkoloniseringen er altså ikke afsluttet endnu,” som det udtrykkes på FN’s portal om afkolonisering.
Frankrig satte sig på øerne i 1853, men navnet kom fra den britiske opdagelsesrejsende James Cooks hjerne. På en af sine rejser kom han i 1774 forbi øerne – han gik ikke engang i land – og synes en af øerne lignede Skotland, hvor han var født. Og vupti: Dér var lige et navn til de ”nyopdagede” øer: Ny Kaledonien, efter det romerske navn for Skotland, Caledonien.
En rungende nej
Den 12. december sidste år blev der afholdt en folkeafstemning. Vælgerne skulle svare ja eller nej til følgende spørgsmål:
”Ønsker du at Ny Kaledonien skal opnå fuld suverænitet og blive uafhængig?”
Resultatet blev et rungende nej. Hele 96 procent af de afgivne stemmer var nej-stemmer. Men der sluttede sagen på ingen måde, for parti-alliancen FLKNS, som står i front for uafhængighedskampen, nægtede at anerkende resultatet.
To måneder tidligere havde FLKNS bedt om at få udsat afstemningen til 2022, når corona-pandemien forhåbentlig havde løsnet sit greb i øgruppen.
Men nej lød det fra de franske myndigheder, og afstemningen blev da også afholdt som planlagt.
FLKNS’ næste skridt var at opfordre til boykot af afstemningen, og en stor del af befolkningen lyttede til opfordringen og blev hjemme. Kun 44 procent af vælgerne deltog, og det er lavt efter den lokale standart.
Der er nemlig et ret godt sammenligningsgrundlag, for afstemningen var den tredje af sin slags på få år. I 2018 stemte 81 procent og i 2020 stemte knap 87 procent. Ved den første afstemning stemte knap 57 procent nej, og i 2020 var det tal faldet til godt 53 procent. Altså en faldende tilslutning til at forblive en del af Frankrig.
Spørgsmålet er, om resultatet ville have tippet fra et nej til et ja, hvis mange ikke havde boykottet afstemningen. Det ville det nok ikke, mener Caroline Gravelat, der underviser i jura på Ny Kaledoniens universitet.
”FLNKS’ beslutning om ikke at deltage i afstemningen er et reelt politisk problem, men det påvirker ikke resultatet, for kløften mellem ja- og nej-stemmerne vil sandsynligvis ikke have indsnævret sig nok til, at ja-siden kunne vinde,” sagde hun til Al-Jazeera to dage før afstemningen.
Sammenstød mellem det traditionelle og det moderne
Front de libération nationale, kanake et socialiste, FLNKS, har primært sine tilhængere blandt den oprindelige befolkning, kanakkerne. Det var da også et sammenstød mellem kanakkernes traditioner og det modernes Frankrigs holden-sig-til-planerne, der udløste konflikten om datoen for afstemningen.
I december 2021 var indbyggerne i Ny Kaledonien underlagt coronarestriktioner ligesom mange af os andre. Smitten var høj, og flertallet af de, der var døde af sygdommen, var fra den oprindelige befolkning.
Ifølge de to forskere, Simon Batterbury og Matthias Kowasch, der har skrevet en artikel i online-magasinet Pursuit fra University of Melbourne i Australien, har kanakkerne tradition for at holde lange sørgeperioder, når nogen dør. I og med, at der var relativt mange døde fra den oprindelige befolkning, ville mange blive væk fra afstemningen, fordi de overholdt den traditionelle sørgeperiode, forklarer de.
Det var årsagen til, at FLKNS bad om at få afstemningen udsat. Men det blev afvist af en fransk domstol i juli 2021. Begrundelsen var blandt andet, at hverken den franske forfatning eller den lokale lovgivning kræver en bestemt valgdeltagelse, for at resultatet er gældende. Men nu bliver sagen altså taget op på europæisk plan.
Den sidste afstemning
I 1960’erne førte ønsket om selvstændighed til oprør, som dog ikke førte videre til særligt meget andet. Selvstændighedstankerne dukkede op til overfladen igen i 1980’erne, og det udviklede sig til en borgerkrig, som kostede 200 livet. I 1988 indgik regeringen i Paris og separatisterne så en aftale, der gav Ny Kaledonien mere selvstyre, flere rettigheder til kanakkernes traditionelle råd, og som indebar at selvstændigssnakken skulle lægges på hylden i ti år.
Da de ti år var omme, blev der indgået en ny aftale, Nouméa-aftalen, som blandt andet indebar gradvist øget selvstyre over 20 år. Det var altså i 1998. Og så er vi fremme ved aftalen, der i de seneste år har givet tre folkeafstemninger om fuldstændig selvstændighed. Det er den sidste af de afstemninger, som konflikten handler om, og konflikten er naturligvis ekstra skarp, fordi der indtil videre ikke er flere afstemninger på tapetet.
Hvis ikke der bliver indgået en ny aftale mellem Paris og selvstændighedsforkæmperne, så er der ikke flere muligheder for at Ny Kaledonien bliver sit eget land. I hvert fald ikke før, der bliver indgået en ny aftale.
Og det er de nok godt tilfredse med i Paris. For Ny Kaledonien og de andre to franske territorier i Stillehavet, Fransk Polynesien og Wallis & Fortuna, er vigtige for Frankrig. De giver nemlig det franske militær støttepunkter i Stillehavsregionen, og det er med til at fastholde dets status som stormagt.
Frankrig stormagtsforestilling fik et spark over skinnebenet i efteråret 2021, da USA, Storbritannien og Australien indgik en ny alliance, AUKUS, som blandt andet indebærer, at Australien køber atomubåde – altså ubåde, der er drevet af en lille atomreaktor – fra USA i stedet for af Frankrig, som det ellers var aftalt. ’En kniv i ryggen’ kaldte Frankrigs udenrigsminister den australske beslutning.
