Ny lov styrker indsatsen mod hiv/aids på arbejdspladser i Vietnam

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

1. januar 2007 træder en ny lov om hiv/aids i kraft i Vietnam. Den påbyder arbejdsgivere at give information og uddannelse om hiv/aids-faren på arbejdspladsen samt at sikre de ansattes deltagelse i aktiviteterne, skriver udenrigsministeriet i København i en pressemelding tirsdag.

Den nye lov gør det til en betingelse, at arbejdsgivere skal stille passende jobs til rådighed for personer med hiv og de opfordres til at ansatte hiv-smittede (forløberen for aids).

Ydermere må arbejdsgivere ikke fyre, nægte lønforhøjelse, bede ansatte om at få foretaget en hiv-test, nægte at ansætte personer eller på anden vis diskriminere ansatte på den baggrund, at vedkommende har hiv.

Disse rettigheder støtter og ligger i forlængelse af et Danida-finansieret projekt om ”hiv/aids på arbejdspladsen” i Vietnam. Under projektet har 23 virksomheder og 15 erhvervsforeninger i 4 provinser allerede vedtaget hiv/aids-politikker og programmer på arbejdspladsen, som er helt i tråd med loven, hedder det.

Danida og andre internationale donorer fik tidligere på året muligheden for at kommentere på den foreløbige udgave af loven. Ud over rettighederne vedrørende hiv/aids på arbejdspladsen har internationale organisationer med succes arbejdet for:

– Introduktion af forebyggende tiltag såsom at stille rene nåle og sprøjter til rådighed
– Substitutions-behandling af intravenøse stofbrugere
– Adgang til kondomer for prostituerede

Disse forebyggende tiltag – alle nævnt direkte i loven – bliver nu taget i brug iblandt grupper med højrisiko adfærd.

Som direkte konsekvens af loven behøver hoteller ikke længere frygte, at det at stille kondomer til rådighed for deres gæster, kan bruges som bevismateriale i en eventuel anklage om rufferi.

Danida har sammen med det internationale samfund med succes været fortalere for hiv-smittedes rettigheder og de vietnamesiske myndigheder har lyttet.

Loven indeholder nu specifikt retten til at arbejde, til sundhedsvæsen og fortrolighed. Loven forbyder desuden stigmatisering (udelukkelse) og diskrimination mod mennesker, der har hiv/aids.

En af lovens svagheder er manglen på midler til at gennemtvinge de nye rettigheder. Overholdelse af loven er overladt til cirkulærer, som vil blive udstedt i løbet af de kommende måneder.

”Hiv/aids på arbejdspladsen” er en del af Danidas Erhvervssektorprogram (BSPS). Hiv/aids-projektet bliver gennemført i samarbejde med ”Vietnam Chamber of Commerce and Industry” – det sydøstasiatiske lands største erhvervsorganisation.

Hiv/aids-bekæmpelsesprojektet under BSPS programmet søger at:

– Øge opmærksomheden på fordelene ved effektiv hiv/aids-forebyggelse samt pleje og behandling af smittede i virksomheder og erhvervsorganisationer
– Udvikle og gennemføre hiv/aids-politikker i udvalgte virksomheder
– Strømline hiv/aids-indsatsen i alle komponenter i Erhvervssektorprogrammet og Danidas øvrige programmer i Vietnam

Kilde: www.um.dk