Ny professor i tropisk skovbrug

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

Carsten Smith Olsen er udnævnt som professor i Skov og Folk i Udviklingslande
(Forest and People in Developing Countries) ved Skov & Landskab under Københavns Universitet.

Carsten Smith Olsen er 42 år og uddannet forstkandidat fra den dav. Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (nu LIFE).

Den nyslåede professor forsker i skoves betydning for landbefolkninger i u-lande og er i den grad en forsker med bred international erfaring:

Han har publiceret internationale artikler med udgangspunkt i forskning i Indien, Nepal, Malaysia, Thailand, Guatemala, Colombia, Swaziland, Mozambique og Burkina Faso.

I en årrække har arbejdet med at afdække betydningen af kommercielle medicinplanter i det centrale Himalaya især haft Carsten Smith Olsens opmærksomhed.

Et arbejde, der har inkluderet analyse af lovgivning og politikker på nationalt og husholdningsniveau, værdisætningsundersøgelser og markedsanalyser. Forskningen har bidraget til udformning af internationale politikker for artsbevarelse og til bedre integration af medicinplanter i nationale udviklingsstrategier.

I øjeblikket arbejder Carsten Smith Olsen primært med betydningen af skovindkomst på husholdningsniveau: Hvor vigtig er skovindkomst for fattige i udviklingslande? Og kan skove bruges til at løfte folk ud af fattigdom? Derudover er han i stigende grad involveret i forskning omkring skoves rolle for folks sundhed.

I mange år har udvikling af bedre uddannelser desuden været en nøgleaktivitet for Carsten Smith Olsen. Han er kendt som drivkraft bag internationaliseringen af kandidatuddannelser ved det Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og ligeledes som pioner inden for anvendelse af IT i undervisningen.

Han har været studieleder for Agricultural Development uddannelsen og leder Erasmus Mundus kandidatuddannelsen Sustainable Tropical Forestry, der er en europæisk eliteuddannelse inden for tropisk skovbrug.

Han er også involveret i et antal kapacitetsopbygningsprojekter, der har til formål at styrke undervisning og forskning hos samarbejdsuniversiteter i udviklingslande.