Dorte Busch er pr. 1. oktober ansat som programchef i Dansk Røde Kors internationale afdeling.
Hun får ansvaret for den store humanitære organisations bilaterale programportefølje, herunder 7 regionale regioner i Afrika og Asien.
Dorte Busch har arbejdet med udviklingsbistand i mere end 20 år. Hun startede som u-landsfrivillig i Zambia for MS i 1986 og har siden da været udstationeret i knapt 3 år i Uganda for FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO).
I de sidste 10 år har Dorte Busch arbejdet som konsulent, senest som partner i Development-Associates a/s .