KØBENHAVN, 22. juni, 2016 (Læger uden Grænser): FN svigtede sin pligt til at passe på de mange tusinde civile i FN’s beskyttelsesområde til civile i byen Malakal, da der tidligere på året udbrød voldsomme kampe på stedet. Og FN’s fredsbevarende styrker kunne have forhindret mange dødsfald.
Det er konklusionen i en rapport far Læger uden Grænser, hvor organisationen har undersøgt den fredsbevarende og humanitære indsats efter kampene i FN-området 17. og 18. februar.
FN-området i Malakal har netop til formål at beskytte civile, som er flygtet fra konflikten i Sydsudan, men selvom FN’s styrker var talstærkt til stede i februar, endte det alligevel med mange dræbte og sårede.
”Vores undersøgelse viser, at UNMISS (FN’s mission i Sydsudan) ikke opfyldte sit mandat til at beskytte civile, som er fastsat af FN’s Sikkerhedsråd, ” siger Raquel Ayora, operationel direktør i Læger uden Grænser.
”Forud for angrebet formåede de ikke at forhindre, at der strømmede våben ind i lejren, og de valgte ikke at gribe ind, da de indledende kampe brød ud. Og da der kom et angreb uden for lejren, var de meget langsomme til at afværge angrebet, ” tilføjer hun.
Hæmmet af sikkerhedsregler
Vores rapport viser også, hvordan de fleste humanitære aktører, der befandt sig på stedet, var ude af stand til at reagere på de akutte behov i lejren. FN’s sikkerhedsregler forhindrer nemlig humanitære aktører i at gribe ind i en kort, men meget akut fase, hvor behovet er størst.
Kampene brød ud i Malakal-lejren 17. februar. Da urolighederne havde lagt sig et døgn senere, var adskillige mennesker dræbt, over 108 såret, og flere end 30.000 fordrevet. Det er uklart, hvor mange mennesker der mistede livet – tallet varierer mellem 25 og 65.
En tredjedel af lejren var brændt ned til grunden. Tusindvis af traumatiserede mennesker var nu efterladt til at genopbygge deres liv fra asken.
Mangel på mad og drikke
FN’s områder til beskyttelse af civile er unikke og besværlige for UNMISS at beskæftige sig med, og Læger uden Grænser frygter, at FN-missionen ønsker at lukke Malakal-lejren og flytte den fordrevne befolkning væk fra stedet.
UNMISS er tilbageholdende med at forbedre de forfærdelige levevilkår i området og gennemføre ændringer, der vil give beboerne mere sikkerhed i området.
I øjeblikket er de internt fordrevne stuvet sammen. Der bliver uddelt for lidt mad, og der mangler drikkevand. Seksuel vold er udbredt i og uden for FN-området, hvilket gør hverdagen usikker for de internt fordrevne.
Over 80 procent af de internt fordrevne siger, at de føler sig usikre i FN-området, og at de har mistet tilliden til UNMISS efter angrebet i februar. Det viser en anden undersøgelse, som Læger uden Grænser har foretaget.
Men usikkerheden og volden uden for FN-området er dog også den vigtigste årsag til, at de internt fordrevne ikke forlader stedet, lyder det i undersøgelsen.
”FN’s områder til beskyttelse af civile er fortsat kun delvist en effektiv løsning til de store behov befolkningen har for beskyttelse, ” siger Raquel Ayora.
”Indtil der er et bedre eller mere sikkert alternativ, kan de ikke blive afviklet, og problemet med den manglende beskyttelse og hjælp skal løses. UNMISS og andre humanitære organisationer bør lære af denne kollektive fiasko og tage konkrete skridt for at sikre, at der bliver reageret helt anderledes i tilfælde af et nyt angreb eller vold i en FN-lejr til beskyttelse af civile.”
Organisationen opfordrer FN til at offentliggøre sin egen interne undersøgelse af begivenhederne omkring angrebet i Malakal.
