Myndighedssamarbejdet
Myndighedssamarbejdet har tre mål:
- At bidrage til bæredygtig vækst og udvikling i partnerlandene ved at understøtte rammebetingelser til at nå Verdensmålene.
- At styrke og udvide de bilaterale relationer mellem Danmark og partnerlandene.
- At åbne døre for danske virksomheder på nye markeder.
Kilde: Udenrigsministeriet
I 2015 lancerede Danmark et nyt initiativ, der skulle styrke udviklingsbistanden gennem samarbejde på tværs af danske og udenlandske offentlige myndigheder.
Formålet var at åbne døren for danske virksomheder, samtidig med at man bidrog til bæredygtig vækst og udvikling i partnerlande via fælles projekter.
På nuværende tidspunkt består det nye udviklingssamarbejde af 40 forskellige myndighedssamarbejder fordelt på 18 forskellige lande.
Initiativet har givet gode resultater på trods af et beskedent beløb på næsten 200 millioner danske kroner i støtte, konkluderer en evalueringsrapport fra PEM Consult, som har kigget på myndighedssamarbejdet i perioden fra 2015 til 2020.
Danske virksomheder kan bistå bistanden
Projektets hovedformål tilbage i 2015 var at introducere danske firmaer til nye vækstmarkeder, men det fokus blev efterhånden nedtonet og skal i dag i stedet ses som en afledt effekt. En udvikling som i øvrigt er velkommen, konstaterer rapporten.
Og netop brugen af udviklingsbistanden til at fremme danske kommercielle muligheder kan blive en win-win for alle parter, hvis man spørger Lars Engberg-Pedersen seniorforsker og ekspert i bæredygtig udvikling på DIIS.
”Jeg ser ikke et problem i, at danske virksomheder tjener penge på udvikling, så længe man sørger for, at der faktisk sker udvikling,” siger han til Globalnyt.
Der er sågar store fordele i, at myndighederne i Danmark og partnerlande kan stå sammen om udviklingsarbejdet.
”Det er positivt, at myndighedssamarbejdet fungerer godt. Det hænger også sammen med, at kapacitetsopbygning er svært at lave; og her har myndighederne gode forudsætninger for at skabe projekter, hvor fagfolk mødes på lige fod, i stedet for kun at deltage i lokale kurser, træningsdage med mere,” siger han.
Myndighedssamarbejdet giver også partnerlandene mulighed for at besøge Danmark og på første hånd stifte bekendtskab med dansk teknologi, hvis de efterspørger dansk ekspertise.
Bekæmpelsen af fattigdom mangler
Myndighedssamarbejdet bringer gamle indvendinger frem i lyset igen. Folk fra udviklingsbranchen har i flere år kommenteret og kritiseret det skifte i dansk udviklingsbistand, som har rettet fokus fra ”klassiske” udviklingsprojekter og fattigdomsbekæmpelse til en udviklingsbistand, der også skal fremme danske kommercielle og udenrigspolitiske interesser.
Læs også: “Mange nye vækstrådgivere signalerer udvidelse af Danmarks såkaldte myndighedssamarbejde”
På det punkt befinder de praktiske foranstaltninger for myndighedssamarbejdet sig da også i en gråzone. Nogle vil måske endda sige, at dansk udviklingsbistand står over for en decideret deroute. Det kan der, ifølge Lars Engberg-Pedersen, være noget om.
”Jeg har ikke nærlæst evalueringen, men jeg vil sige både-og. Der er ikke et stærkt fokus på fattigdomsbekæmpelsen, men sådan har det også været under den tidligere og nuværende regering. Der er større opmærksomhed om de kommercielle interesser, og det, kan man godt sige, går imod loven om udviklingsbistand,” siger han og uddyber:
”Loven om udviklingsbistand lægger vægt på målsætningen om fattigdomsbekæmpelse og fremmelsen af menneskerettigheder og andre værdier. Her må de danske politikere ikke undergrave udviklingen hos de fattige lande for eksempel ved at kræve førsteret til en eventuel Covid-19-vaccine eller lignende scenarier.”
Rapporten nævner faktisk ikke ordet ”fattigdom” én eneste gang. På trods af det vurderer Engberg-Pedersen, at myndighedssamarbejdet godt kan føre til fattigdomsbekæmpelse på den lange bane.
Der hviler altså et særligt ansvar på myndighederne i forhold til at holde styr på, at projekterne ligger inden for loven.
Initiativet dækker både mellemindkomstlande og udviklingslande og er dermed ikke begrænset til Danmarks såkaldte prioritetslande. Danmark har flest fællesprojekter i landene Kina, Indien, Indonesien og Vietnam.
Udenrigsministeriet har taget godt imod evalueringen, og derfor er der gode forudsætninger for, at initiativet vil fortsætte.
