Nye kampe i Colombia sender oprindelige folk på flugt

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Laurits Holdt

Regeringen og den væbnede gruppe FARC indgik i 2016 en fredsaftale, der bl.a. betyder, at FARCs soldater skal afvæbnes og integreres i det civile samfund. Aftalen er blevet hyldet internationalt og har fået stor international omtale.

Men freden har endnu ikke sænket sig over landet, der udgør det nordvestlige hjørne af Sydamerika.

Den venstreorienterede gruppe ELN – Ejército de Liberación Nacional (den nationale befrielseshær) – der blev etableret i 1964 kæmper fortsat for at “befri” landet.

ELN har eksisteret i skyggen af den væsentligt større gruppe FARC. ELN er klassificeret som en terroristgruppe af en række lande herunder EU.

Nu kæmper ELN mod den såkaldte neo-paramilitær gruppe Autodefensas Gaitanistas de Colombia (AGC) i Choco-regionen i det nordvestligste hjørne af landet – op mod Atlanterhavet og grænsen mod Panama.

Kampene foregår bl.a. i områder, hvor der bor oprindelige folk og 24. og 25. marts blev en større gruppe af Wounaan-folket fanget i krydsild mellem de to væbnede grupper, lyder det fra ABColombia, der er en paraplyorganisation for britiske organisationer, der arbejder i Colombia.

Det resulterede i at omkring 500 medlemmer af folket måtte flygte til byen Riosucio. 

Kontrol med coca-produktionen

Ifølge ABColombia handler kampene om at sikre sig kontrol over områder, der tidligere blev kontrolleret af FARC og som har strategisk værdi for dyrkning og forarbejdning af coca samt områder hvor der er små-skala guldminedrift.

Regeringen har forsøgt at dæmme op for udviklingen ved at placere militærstyrker i Choco men der er angiveligt ikke gjort meget for at beskytte befolkningen og altså forhindre at de blev tvunget på flugt.

En række NGO’er har beklaget sig over at regeringen ikke har gjort nok for at beskytte befolkningen og siger, at fredsprocessen i landet mister sin troværdighed, hvis ikke der sættes ind mod paramilitære og bevæbnede kriminelle grupper.

Også fra FN’s flygtningehøjkommisariat lyder der kritik at regeringens håndtering af situationen.