De fleste husker sikkert de voldsomme skovbrande sidste efterår. Der var særligt fokus på Brasilien, men det er ikke her, der har været den største stigning i afskovning.
Det er i stedet Bolivia og Australien, der også blev ramt af store brande i skovområderne, viser nye tal for afskovning fra den grønne tænketank World Resources Institute (WRI), der hvert eneste år opgør verdens skovtab.
Alt i alt var 2019 det år med det tredjehøjeste skovtab siden 2003, fremgår det i den nye opgørelse, der blev offentliggjort tirsdag.
”Tab af primærskov var 2,8 procent højere i 2019 end det foregående år og er forblevet højt i de sidste to årtier på trods af bestræbelser på at stoppe afskovning,” skriver organisationen, der i opgørelsen skelner mellem ”tab af trædække” (Tree Cover Loss) samt tab af primærskov, der er vilde og oprindelige skovområder.
I alt mistede tropiske lande 11,9 millioner hektar skovdække i 2019, mens der var tale om tab af 3,9 millioner hektar af primærskov, ifølge den nye undersøgelse.
Det svarer til at tabe en fodboldbane af primærskove hvert sjette sekund.
Størst tab i Brasilien og DR Congo
Selvom der kun har været en forholdsvis lille stigning i tab af primærskov i Brasilien sidste år sammenlignet med 2018, er den gigantiske sydamerikanske nation stadig suverænt nummer et i absolutte tal.
Over 1,3 millioner hektar brasiliansk oprindelig skov forsvandt således i 2019. Det er langt mere end i DR Congo, der mistede det næststørste skovareal på 475.000 hektar.
Brasiliens skovtab er noget mindre end tallene i 2016 og 2017, hvor en meget voldsom periode med klimafænomenet El Niño satte gang i massive skovbrande. I 2016 – det værste år for Brasiliens skove i dette årtusinde – mistede landet 2,8 millioner hektar skov.
Heller ikke i DR Congo har der været en massiv stigning i 2019. Det mistede skovareal sidste år ligger nogenlunde på linje med de foregående, men skovtabet i det centralafrikanske land er dog steget væsentligt siden 00’erne.
Flere lande har vendt udviklingen
Indonesien har mistet det tredjestørste areal af skov i 2019 med 324.000 hektar. Det store ørige er imidlertid en duks i den sammenhæng og har i de sidste tre år – siden rekordåret 2016, hvor landet mistede 993.000 hektar skov – holdt skovtabet nede på et niveau, som ellers ikke er set siden 2003.
“Adskillige politiske tiltag har sandsynligvis bidraget til dette fald, herunder en øget håndhævelse af loven for at forhindre skovbrande og rydning af land samt det nu permanente tiltag om rydning for oliepalmeplantager og skovhugst,” vurderer WRI.
Også i Colombia er der tegn på fremgang. Landet mistede 116.00 hektar skov i 2019, hvilket er noget mindre end rekordåret 2018, hvor 177.000 hektar blev ryddet – det er det højeste skovtab, som WRI har målt. Årsagen var sandsynligvis – og paradoksalt – fredsaftalen mellem regeringen og oprørsgruppen FARC. Da rebellerne smed våbnene og forlod deres skjul i junglen, opstod et magttomrum, hvor narkosmuglere og illegale bander kunne gå på hugst.
”Tendensen antyder, at regeringens handlinger har haft en indvirkning. Landet har sat ambitiøse mål både for at reducere afskovning og for at plante millioner af træer i ødelagte skovområder,” lyder analysen fra WRI’s eksperter, som dog advarer mod at glæde sig for tidligt:
”Tabet af primærskov i 2019 var stadig højere end alle de målte år inden fredsaftalen med store tab i en række beskyttede områder og fortsat rydning for jordtyveri og kvægdrivning.” Samtidig er der beretninger om øget afskovning i starten af 2020.
Også Ghana og Elfenbenskysten oplevede et markant fald fra et horribelt år for skovene i 2018, hvor chokoladeproduktion blev angivet som den store synder. Begge lande har skåret niveauet af afskovning til omkring det halve i 2019. WRI tilskriver den positive udvikling en indsats fra både stat og chokoladeproducenter, der i fællesskab lovede at sætte en stopper for afskovningen.
Læs også: “Danmark bag nye standarder for bæredygtig kakao”
Skovbrandenes år
Skovbrande var absolut ikke kun et brasiliansk fænomen i 2019, men ramte også blandt andet Australien og Bolivia. Og det kan for alvor ses på afskovningen.
Australien mistede i 2019 et samlet skovdække på 1,7 millioner hektar. Det er en dyster milepæl for landet, med et skovtab der er omkring fire gange højere end det højeste tal hidtil målt af WRI. Skovbrandene, der også blev massivt dækket i pressen, fortsatte et godt stykke ind i 2020, så hele omfanget af katastrofen er næppe med i WRI’s opgørelse fra sidste år, bemærker eksperterne.
Skovbrande satte også negativ rekord i Bolivia sidste år. Det sydamerikanske land mistede 290.000 hektar skov – det er mere end noget andet år siden 2003. Tæller man alt tab af skovdække med, er tabet på 852.000 hektar, hvilket er omkring dobbelt så meget, som det hidtidigt værste år, der var 2016. Landets tab af primærskov i 2019 var også det værste i WRI’s arkiver med tab af 290.000 hektar.
Selvom brandene i Bolivia forsvandt i skyggen af Brasiliens skovbrande, betød særlige vejrforhold som tørke og stærk vind, at Bolivias skovbrande alt i alt var mere ødelæggende end Brasiliens, påpeger WRI’s eksperter.
De to vigtige databaser for afskovning
Tallene fra WRI kommer i kølvandet på tal fra FN’s Fødevare- og Landbrugsorganisation (FAO). FN-agenturet offentliggjorde i maj måned en rapport, der viste, at tabet af skov har været på 4,7 millioner hektar årligt fra 2010 til 2020.
Læs om FAO’s nye tal her: “Afskovningen falder i Latinamerika, men stiger i Afrika”
De to organisationer udgør de vigtigste databaser for afskovning og skovtab, men de bruger forskellige metoder. WRI’s opgørelser er primært baseret på data fra satellitter, mens FAO bygger på landenes egne indberetninger.
WRI har lavet en beskrivelse af forskellene i metode.