Af Thomas Baagø-Rasmussen, U-landsnyt
Bolivias regering vil indgå en samlet investeringsaftale med EU og nationalisere flere industrier. Det vil få stor betydning for Bolivias fremtidige økonomiske udvikling, og potentielt resultere i investeringsmuligheder for danske selskaber.
I 1995 underskrev Bolivia en investeringsaftale med den danske regering, som indtil nu har haft til formål at beskytte og fremme samhandelen de to lande imellem. Den aftale er nu blevet opsagt, da Bolivia ønsker at have en samlet investeringsaftale med EU, der således omfatter alle EU-lande.
”Bolivia er i færd med at opgradere sine love og bilaterale aftaler. Regeringen ønsker en samlet aftale, der dækker alle EU-lande for at skabe de bedste rammer for at tiltrække investeringer og kapital,” fortæller Jorge Baldivieso Salinas, programansvarlig for Danidas erhvervsprogrammer på den danske ambassade i La Paz.
Derudover arbejder myndighederne på at nationalisere flere af landets industrier. Telekommunikation, energi og udvinding af råstoffer er alle væsentlige sektorer for Bolivias økonomi. Administrationen af disse sektorer lægges på nationale hænder, men selve arbejdet kan sagtens tilfalde udenlandske firmaer.
Ingen virksomheder ”udvises”
”Der er ingen virksomheder, der er blevet udvist som følge af disse ændringer, og det er absolut heller ikke planen, at de skal udvises. Kontrakterne er blot, i visse tilfælde, blevet genforhandlet. Regeringen byder udenlandske selskaber velkomne og efterspørger deres kompetencer og know-how. Der er i høj grad muligheder for danske selskaber her også,” uddyber Salinas.
De bolivianske myndigheder er i øjeblikket i forhandlinger med sydkoreanske og hollandske firmaer. Jorge Salinas er dog splittet i forhold til, hvor vidt disse nationaliseringer udelukkende vil gavne landets økonomi og erhvervsudvikling fremadrettet.
”Jeg synes, det giver god mening i forhold til at sikre, at skat og indkomst forbundet med vigtige industrierne tilfalder staten, og derved kan geninvesteres i samfundet. Vores system er desværre også meget bureaukratisk, og regeringens administrative kompetencer er begrænsede. Overordnet set synes jeg dog, at billedet tegner positivt,” forklarer Salinas.
Bolivia blomstrer
Bolivia blomstrer i andre henseender også. Den beskedne sydamerikanske økonomi med sine 10,5 millioner indbyggere har solide makroøkonomiske indikatorer. Landet har siden 2004 haft en gennemsnitlig vækst i bruttonationalprodukt på lidt over fire procent. Ekstrem fattigdom falder og adgang til fundamentale sociale services stiger.
Morten Bisgaard, Governance Advisor hos IBIS, anerkender, at Bolivia gennemgår en positiv samfundsudvikling, men understreger, at landet fortsat står over for store sociale og politiske udfordringer. De indianske befolkningsgrupper bliver for ofte overhørt i vigtige samfundsmæssige beslutninger, og Bolivia er på trods af sine fremskridt stadig blandt de absolut fattigste lande i Latinamerika.
”Det er vigtigt for den brede befolkning, at Morales (Bolivias præsident) tager demokratiet seriøst i implementeringen af sin politik. Han må ikke overhøre den stemme, han er blevet valgt af , og det er ofte sket for de indianske befolkningsgrupper. Deres interesser og rettighed til at blive hørt er ofte blevet negligeret i forbindelse med for eksempel vej- og mineprojekter på deres territorier,” fortæller Morten Bisgaard.
”Bolivia er stabilt politisk og institutionelt, men det er stadig et ekstremt fattigt land. Morales politik har medført fornuftige fremskridt for Bolivia, også for de fattigste befolkningsgrupper, men der er lang vej endnu. Fordelingspolitikken og Morales evne til at inddrage hele befolkningen i sine politiske tiltag bliver essentielt for Bolivias udvikling fremadrettet,” uddyber Morten Bisgaard.
Øget interesse fra dansk side
Bolivias fremgang sætter sine spor i danske tal også. Dansk eksport til Bolivia er firedoblet siden 2002. Det er navnligt maskiner og udstyr af høj kvalitet, medicin og legetøj, som Bolivia efterspørger.
Jorge Baldivieso Salinas vurderer, at Bolivia inden længe ikke længere vil være kvalificeret til at kunne modtage bistandshjælp, og at den private sektor derfor skal bære landets fremtidige udvikling på sine skuldre.
