Nyt forskningscenter i international sundhed indvies fredag i København

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Redaktionen

København får nu et nyt u-landsrelateret forskningscenter, “Center for International Sundhed og Udvikling”, CISU, som skal skaffe mere viden om verdenssamfundets væsentligste sundhedsproblemer.

Forskningscentret får til huse på det ombyggede kommunehospital i København og oprettes med støtte fra de sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige fakulteter ved Københavns Universitet. Centeret indvies fredag den 25. juni i de kommende lokaler på Kommunehospitalet.

Forskningscentret skal i høj grad fungere i et samspil med industrien og de danske myndigheder, herunder Danida. Ved indvielsen taler Rektor Linda Nielsen, adm. dir. Lars Rebien Sørensen fra Novo Nordisk og World Diabetes Foundation, dekan Ralf Hemmingsen fra Det Sundhedsviden-skabelige Fakultet og professor Ib Bygbjerg. Desuden deltager en række forskere fra de to fakulteter og andre samarbejdspartnere.

CISUs forskning vil blive samlet i kerneområder under temaer som:
– samfund, sygdomsmønstre og sundhedsopfattelser
– sundhedssystemer i forandring
– reproduktiv sundhed (forebyggelse og seksuelt overførte sygdomme) inkl. børnesundhed
– miljø (vand & sanitet).

Centret vil samle og udvikle ny viden om sygdommene malaria, hiv, TB og diabetes samt samspillet mellem disse. Endelig vil centrets forskere arbejde med udvikling og evaluering af nye teknologier, nye forskningsredskaber og interventionsmetoder og endelig samarbejdet mellem offentlige og private sundheds- og hjælpeorganisationer.

Grundstammen i CISU bliver en række forskergrupper på og knyttet til Københavns Universitet:
Afdelingen for International Sundhed ved Institut for Folkesundhedsvidenskab
Parasitologisk Afdeling ved Institut for Medicinsk Mikrobiologi & Immunologi
Antropologisk Institut
Parasitologisk Forskningslaboratorium ved Epidemiafdelingen på Rigshospitalet Forskergruppen omkring BANDIM projektet i Guinea-Bissau ved adjungeret forskningsprofessor ved Københavns Universitet Peter Aaby, Statens Seruminstitut.

Yderligere oplysninger hos Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, informationsmedarbejder Michael Loua, tlf. 35 32 70 69, mobil 28 75 70 69 eller professor Ib Bygbjerg, tlf. 35 32 78 35.