Fredag gik Tingenes Verden officielt gået i luften efter et par uger under radaren på Instagram. Mediet er finansieret af Udenrigsministeriet med et årligt beløb på to millioner kroner over de næste to år. Missionen er på utraditionel vis at få flere unge til at interessere sig for, hvad der sker i udviklingslandene.
Vi har spurgt chefredaktør Sune Gudmundsson ind til Tingenes Verden.
Læs også: Tingenes verden skal afløse Magasinet 360°
Hvad er Tingenes Verdens eksistensberettigelse – hvad kan I give danske læsere, som de ikke allerede kan få andetsteds?
Vi prøver at lave et medie, som handler om udviklingslande og lav- og mellemindkomstlande, men til en målgruppe, som ikke har et medie til den slags historier lige nu.
Vi vil gerne prøve at lave et medie, som gør unge mennesker nysgerrige på og forstå nogle sammenhænge mellem det globale syd og Danmark og deres eget liv.
Vi lever i en ekstremt globaliseret tid, hvor klima, konflikter og kapitalisme alt sammen påvirker vores hverdag, men sammenhængene kan godt være svære at se. Det vil vi gerne fremhæve med vores medie. Vi hører sammen. Det er ikke så fjernt igen, når vi skriver om Uganda, Sydsudan eller Bangladesh, fordi der enten helt konkret er nogle danskere, der er involveret i nogle projekter, eller nogle varer eller mennesker, vi kommer i forbindelse med.
En af kravene i udbuddet var, at I skal engagere danskerne i verdens bæredygtige udvikling – og især dem der ikke allerede interesserer sig for det. Hvordan vil I ramme dem?
Det er ikke vores ambition, at unge mennesker skal ud og redde verden. Men det er vores ambition, at man bliver opmærksom på, hvordan verden ser ud. Og så må folk selv melde sig ind i en forening eller på anden måde gøre verden til et bedre sted.
Planen er, at vi allierer os med unge mennesker, som er i målgruppen til at være en slags tidlige ambassadører inden for alle mulige emner. Det kunne være influencere inden for mode eller mad. Vi har fire temaer, vi fokuserer primært på. Kroppen, fødevarer, karriere og kunst. Og så kommer vi også til at skrive om udviklingspolitik som et tværgående emne.
Har vi nogen influencere nu? Det har vi ikke, men det arbejder vi benhårdt på at få. Vi har et samarbejde med PlanBørnefonden, som har en stor paraply af influencere, men det har været vigtigt for os, at folk kunne se, hvad vi var. Influencere har jo deres eget brand at tage hensyn til, så før man overhovedet gider at promovere noget, er det vigtigt, at man kan se, hvad det er.
Jeres målgruppe er de 13-29 årige – også kaldet “de unge”. Hvorfor tror du I kan fange den målgruppe, som er så eftertragtet i det danske medielandskab, og tilmed med udgangspunkt i lande langt væk fra deres dagligdag?
Det er lige præcis på grund af den række af fiaskoer, at vi ikke kalder os et unge-medie. I stedet har vi prøvet at sige, hvad er det for nogle interesser, folk har. Altså, lad være med at se på unge, som en gruppe bare fordi de har samme alder, men måske er der inden for den gruppe nogle undergrupper, der er baseret på interesser. Det er også det hele konceptet omkring ting (Tingenes Verden, red.), er bygget op på. Om man kommer fra Danmark eller Zimbabwe har du måske den samme interesse inden for kunst eller arbejde.
Men hvad kunne det være mere konkret?
For eksempel har vi nu en artikel, om noget alle kender, nemlig vanilje. Der følger vi en ugandisk vaniljebonde. Det er måske ikke alle, der har en idé, om hvordan vanilje egentlig bliver lavet. Det er en artikel, jeg tror, der vækker en masse genkendelighed og interesse på tværs, selvom vaniljebonden er 9.000 kilometer væk. Vi ved fra Bagedysten, at mange unge såvel som ældre interesserer sig for at bage.
Et andet eksempel er de her braids, som man fletter ind i håret. I samarbejde med en af vores mobiljournalister, der hedder Juliet, fandt vi ud af, at det kunne være fedt at lave en historie om braids. Det kommer jo egentlig af en afroamerikansk bølge af empowerment gennem hår, og at man reclaimer sit ophav gennem sit udseende, men den bølge er også skyllet ind over Danmark såvel som Afrika.
Hvad sker der, når pengene render ud om 2 år – har I et mål om økonomisk bæredygtighed?
100 procent. Vi er ikke gået ind i det her med et 2-årigt sigte. Det ville være en falliterklæring. Vi skal finde en måde at blive bæredygtige på, men til at starte med er det mest bæredygtige at gå efter fonde. Der er andre strenge at spille på, og det har vi også slået på i vores ansøgning. Det er for eksempel muligt at have annoncering på et tidspunkt eller workshops. Men emnet, vi skriver inden for, har bare et potentiale til at blive fondsdrevet.
I samarbejder med PlanBørnefonden, som jo har deres egen dagsorden. Går det ikke ud over jeres status som uafhængigt medie?
Den aftale, der er med PlanBørnefonden, er, at de stiller deres netværk af mobiljournalister til rådighed. De har brugt en masse ressourcer på at uddanne de her unge mennesker, og deres grundlæggende ambition for at gå ind i det her samarbejde er, at de kan bruges til noget mere.
Bare for at give et helt konkret eksempel med Juliet. Her har PlanBørnefonden givet os kontakten og sagt, at der findes den her supercool MoJo (mobiljournalist, red.) i Kampala. Så har PlanBørnefonden ikke været inde over andet, bortset fra når Juliet skal betales. Det er en af grundene til, at vi synes, det er rigtig fedt at arbejde med PlanBørnefonden, for de har landekontorer, som kender til sikkerheden i området og har en personlige kontakt. Det redaktionelle er de ikke inde over overhovedet.
Men når Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet eller andre henvender sig til os med en god historie, så er vi mega lydhøre. De har ekstremt mange gode historier, som aldrig kommer frem. Dem vil vi gerne fortælle, selvfølgelig efter journalistiske principper.
Hvad vil I gerne måles på?
Helt sikkert Instagram og TikTok. Det er 100 procent der, hvor de unge mennesker er. Vi tror ikke på, at der lige pludselig kommer en masse trafik ind på tingenesverden.dk. Der er masser af mennesker, der også er på Facebook, men vi har skelet lidt til DRs årlige medieundersøgelse, og der er det ret tydeligt, at TikTok er det medie, der er virkelig fart på i øjeblikket. Men Instagram har også allerede virkelig godt fat i de unge.
Hvornår er I en succes?
Det er et godt spørgsmål. Jeg tror, vi synes vi er en succes, når vi føler 1) at vi har et koncept, der fungerer, altså virker det overhovedet det her med mobiljournalister. Der er mildest talt udfordringer. Vi har jo at gøre med amatørjournalister i et helt andet land, hvor vi ikke selv befinder dig.
Men det er klart, hvis der er 100 mennesker, som følger os om et halvt år, så er det på ingen måder godt nok. Jeg håber, det er tættere på noget med tre nuller
Er det, det nærmest vi kan komme?
Ja, det tror jeg.
Udenrigsministeriet har sagt, lad os ryste posen, lad os prøve noget, der ikke er det sædvanlige. Så der er et rum til at sige, det er også okay at fejle på nogle eksperimenter og gøre det om igen. Vi skal selvfølgelig ikke blive noget nyt Radio Loud, som aldrig nogensinde fik fat i sin målgruppe.
