Du har måske set skuespilleren Jennifer Aniston putte det i sin kaffe. Kardashian-klanen spise det i deres morgen-smoothie. Eller en skønhedsguru anbefale det på sin Instagram.
Et nyt skønhedsprodukt har taget verden med storm. Produktet hedder kollagen, og ifølge tidligere Vild Med Dans-vært Christiane Schaumburg-Müller er det ”direkte anti-ageing”. Ved at indtage kollagen som kosttilskud eller påføre som creme er ideen, at det skal hjælpe huden med at fastholde dens spændstighed og ungdom.
Produktionen af kollagen falder nemlig med alderen. Når huden er ung, indeholder den store mængder af kollagen, men allerede fra 30-års alderen begynder mængden af kollagen at falde, og det gør kvaliteten af den også.
Effekten af at indtage eller smøre sig med kollagen er dog tvivlsom. Men salget er alligevel eksploderet. Kollagensalget voksede med 56 procent i 2021 til 241 millioner dollars alene på det amerikanske kosttilskudsmarked. Og i 2022 voksede det yderligere 28 procent til 309 millioner dollars. Globalt er det estimeret til at være fire milliarder dollars værd (næsten 28 milliarder kroner).
Men den massive salgseksplosion går ud over regnskoven i Brasilien. Det viser en undersøgelse foretaget af The Guardian, Bureau of Investigative Journalism, Center for Climate Crime Analysis (CCCA), ITV og O Joio e O Trigo i Brasilien. Meget af den kollagen, der kan købes i Europa, stammer fra kvægets hud og knogler. Flere internationale kollagenvirksomheder, blandt andet Vital Proteins, får deres kollagen fra kvæg, som er opdrættet på farme, der forårsager skovrydning i Amazonas-regnskoven.
Hele kvægindustrien i Brasilien bidrager til 80 procent af den samlede skovrydning i Amazonas-regnskoven. Her udgør ikke-kødprodukter lige under halvdelen af en slagtet kos vægt og står for 20 procent af indtjeningen. Kollagen og læder er de mest værdifulde varer.
Kollagens klimaskadelige forsyningskæde er dog kun et eksempel på et større problem.
”Desværre bliver forsyningskæder ofte forbigået i klimadebatten. Som forbruger kan du ikke se, hvor stor CO2-aftrykket er på det enkelte produkt. Der kan være emissioner forårsaget af minedrift, altså udvinding af råmaterialer, fremstilling af dele eller transport af det færdige produkt,” forklarer Andreas Wieland, der er lektor i Supply Chain Management på CBS.
”Det er først, når du lægger alle disse emissioner sammen, at du får det fulde billede. Men det kræver viden om hele forsyningskæden, og ofte har ikke engang virksomheden det.”
Værdikæder er helt afgørende for at nå klimamål
Når et produkt som kollagen går viralt på Instagram eller TikTok, kan det både være godt og skidt, mener Nanna Callisen Bang. Hun er direktør for Etisk Handel, som er den danske platform for virksomheder og organisationer, der arbejder for ansvarlig og bæredygtig handel.
”Global handel binder os sammen, giver muligheder og job, men også dilemmaer og negative konsekvenser som klima, børnearbejde, afskovning eller dårlige arbejdsvilkår i selve produktion,” siger hun.
”Det er derfor vigtigt, at virksomheder kan forsikre, at deres værdikæde er klimavenlige, og at de ved, hvem deres leverandører er, selvom der er meget data og information, der skal holdes styr på”.
The Guardian skriver, at kollagenvirksomheder ingen juridisk forpligtelse har til at spore deres miljøpåvirkninger. I modsætning til oksekød, soja, palmeolie og andre fødevarer er kollagen heller ikke omfattet af den kommende lovgivning i EU, der skal bremse skovrydning.
”Den afskovningslovgivning, der er på vej fra EU, har fokus på de store klimasyndere. De fødevarer, der har et meget stort negativt aftryk på regnskoven. Det betyder ikke, at lovgivning i fremtiden ikke kan inkludere flere varer som kollagen. Det er jo et tegn på, at vi i vores del af verden ikke længere tolerer, at vores forbrug bidrager til afskovning i Brasilien,” siger Nanna Callisen Bang.
Og det er vigtigt, at virksomhedernes værdikæder bliver set efter i sømmene, og at de også selv tager ansvar, mener Nanna Callisen Bang.
”Det er helt afgørende. Vi når ikke vores klimamål i Danmark eller det globale samfund, medmindre vi får styr på det her. 80-90 procent af CO2-aftrykket foregår nemlig i de globale værdikæder. Det er hverken seriøst eller ambitiøst, hvis en forretningsleder kører i elbil i København, men gennem sin virksomheds værdikæde påvirker afskovning i Brasilien”.
Fremtidens foretninger er ”Amazonas-frit”
Det kan dog være svært at finde ud af, hvor kvæget er opdrættet, selv for kollagenvirksomhederne.
”Eftersom den globale efterspørgsel for kollagen er steget kraftigt de seneste par år, kan vores leverandør ikke garantere specifikke oprindelseslande eller -regioner. De kan dog forsikre os om, at vores kollagen er “Amazonas-frit”, som vil sige, at det ikke bidrager til rydning af regnskoven eller påvirkning af urbefolkningen,” skriver Kristoffer Barbøl Vikebak, kommunikationsansvarlig for Oslo Skin Lab, en stor kollagen-spiller på det danske marked, i en mail til Globalnyt.
Nanna Callisen Bang forklarer, at der er mange forskellige produkter – kaffe, soja eller kollagen – der bliver handlet i komplekse globale værdikæder, der går på tværs af mange lande, involverer transport over kontinenter, har mange produktionsled og mange forhandlinger mellem leddene. De blive solgt på tværs af sprog, kulturer og virksomheder. Det kan gøre det vanskeligere at holde styr på hvert enkelt led i produktionen.
”Men virksomhederne skal tage ansvaret på sig for at holde styr på deres værdikæde, selvom det kan være vanskeligt. Mit håb er, at vi i fremtiden ser flere og flere virksomheder, der lykkedes med at drive en rentabel forretning og samtidig gøre en positiv forskel for verden,” siger hun og fortsætter,
“Det betyder konkret, at flere og flere virksomheder tager ansvar for at passe på skovene og regenerere naturens ressourcer, fremfor at sende regningen videre til fremtidens generationer”.
