Hvis du interesserer dig for dansk udviklingsbistand, kan du lige så godt vænne dig til, at et nyt og centralt modeord er på vej: Grønning. Hele den danske udviklingsbistand – og ikke bare klima- og miljøbistanden – skal igennem det, Signe Winding Albjerg, chef for Udenrigsministeriets nye kontor, Grønt Diplomati og Klima, kalder en ’grønningsproces’. Ordene faldt på et webinar tirsdag, hvor den nye og kritiske evaluering af dansk støtte til klimatilpasning blev præsenteret af holdet bag evalueringen fra PEMconsult
Læs også: Bestået – men med plads til forbedringer
Signe Winding Albjerg hæftede sig naturligt nok ved evalueringens positive konklusioner, nemlig at Danmark med sin støtte til klimatilpasning har bidraget til at gøre fattige og sårbare grupper mere modstandsdygtige over for klimaforandringer, og at Danmark igennem et solidt engagement i multilaterale organisationer har opnået betragtelig indflydelse og været med til at skubbe klimatilpasning højere op på den politiske dagsorden.
Sparker åben dør ind
”Evalueringen kunne dårligt være kommet på et bedre tidspunkt. Vi er lige nu i fuld gang med at udarbejde en ny og samlet udviklingspolitisk strategi, og det sker under en regering, der klart har meldt ud, at klimaet skal fylde mere. I den proces sikrer evalueringen, at vi har et solidt grundlag at agere på,” understregede kontorchefen, der også erklærede sig helt enig i evalueringens påpegning af behovet for forbedringer i den danske indsats for klimatilpasning. Hun redegjorde derefter for, hvordan adskillige af de tiltag, evalueringen efterspørger, allerede er sat i gang.
”1. januar samlede vi alle vore ressourcer inden for klima og miljø i ét kontor, Grønt Diplomati og Klima, og kontoret har et særligt team for klimatilpasning, miljø og vand. Det skal sikre flere af de ting, evalueringen efterspørger, nemlig at erfaringer og læring indenfor klimatilpasning opsamles ét sted, som også kan sikre, at den indhøstede viden og erfaringer på området gives videre på tværs af bi- og multilateral bistand, ngo-bistand med mere,” fortalte Signe Winding Albjerg og tilføjede, at kontoret dermed kommer til at spille den rolle som ’help desk’ inden for klimatilpasning, som evalueringen efterlyser til at guide og vejlede blandt andet ambassader.
Grønningsarbejde og -processer
Og så var tiden kommet til første gang at bruge det nye ord, ’grønning’. Alle de strategier, dansk udviklingsbistand styres efter, skal ifølge kontorchefen fremover igennem en såkaldt grønningsproces. Det skal sikre, at klima og miljø indarbejdes i alle de danske strategier for organisationer, lande, ngo’er og andre. I det hele taget skal der på alle områder af dansk udviklingssamarbejde gennemføres et ’grønningsarbejde’.
Klima på bekostning af fattigdom?
Men vil det øgede fokus på klimaet ikke komme til at gå ud over den fattigdomsorienterede udviklingsbistand, hvis den samlede bistand ikke samtidig hæves? spurgte flere webinar-deltagere på chatten.
”Nu er det politikerne og ikke mig, der beslutter den samlede ramme,” lød det fra Signe Winding Albjerg. ”Men når det er sagt, synes jeg, det er en falsk modsætning at stille op. Gode klimaindsatser har jo akkurat de samme mål som god bistand: At opbygge modstandskraft over for klimaforandringer ved at reducere fattigdom, understøtte sundhed, uddannelse og meget andet. De to områder skal, som evalueringen påpeger, altid tænkes sammen,” understregede hun.
Det førte straks til en kommentar fra klimarådgiver John Nordbo fra CARE: ”Det er rigtigt, men den samme krone kan ikke bruges to gange. En krone mere til klima skal, hvis der ikke bevilges ekstra penge, tages fra bistanden til for eksempel sundhed eller uddannelse.”
Den globale klimafinansiering halter
At verdens rige lande, trods de positive danske toner om flere penge i klimabistand, er langt fra at leve op til deres egne løfter om øget klimafinansiering fra klimatopmødet i København, understregede nye tal, som Hans Peter Dejgaard fra IDA Global Udvikling fremlagde ved mødets slutning. I 2009 lovede de rige lande at øge klimafinansieringen til de fattige lande til 100 milliarder dollar i 2020. Og i 2015 fastslog Paris-aftalen, at halvdelen af pengene skulle gå til klimatilpasning, den anden halvdel til klimareduktioner.
Den samlede finansiering til klimatilpasning skulle med andre ord nå 50 milliarder dollar i 2020, hvis løfterne skulle holdes. Men i 2018, det seneste år der er opgørelser for, var det tal blot 20 milliarder dollar.
Danmark lever heller ikke op til løfterne: Den danske støtte til klimatilpasning har i adskillige år ligget på et lavt niveau og noterede først fra 2018 til 2019 en større stigning: Fra 0,6 milliarder dollar i 2018 til 0,9 milliarder dollar i 2019. Hertil kommer, at klimatilpasningens andel af den samlede danske klimabistand i 2019 var på 41 pct. – et stykke fra de lovede 50 pct.
Introfilm om evalueringen:
Link til alle de korte film om evalueringen:
Præsentationer fra seminaret kan ses her.
