Sahels kupbølge truer med at sprede sig yderligere i 2024

Alexandre Hjorth Gernigon

14. december 2023

Læsetid: 6 min

Sahel er blandt de fattigste regioner i verden, og regeringer i de skrøbelige lande har de seneste ti år gradvist mistet kontrollen over territorier.

At tale om én konflikt er måske en tilsnigelse, da det i virkeligheden er et komplekst spindelvæv af konflikter på kryds og tværs af Sahel-landenes grænser. Den startede i 2011 med et separatistoprør fra tuaregminoriteten i Mali. Siden har den bredt sig til særligt Burkina Faso og Niger, mens den truer med at sprede sig yderligere i Sahel-regionen.

Efter tuaregoprøret i Mali har andre væbnede militser og terrorgrupper med tilknytning til Islamisk Stat og Al-Qaeda rodfæstet sig. Befolkninger har mistet deres levebrød, og staterne kan ikke længere levere basale ydelser som skolegang, jobmuligheder, sundheds- og retssystemer. Det har de væbnede grupper udnyttet til at rekruttere nye medlemmer og erobre store landområder.

Regionen ses som en ny ”terroristrede” og ifølge Global Terrorism Index’ seneste rapport fra 2023, dør 43 procent af verdens ofre for terrorisme i Sahel. Konflikten bliver ikke mindre kompleks af at Vesten og Rusland kæmper om indflydelse i regionen. En kamp som i år har givet store landvindinger til Rusland med Wagner-gruppens stadig større rolle.

I Mali og Burkina Faso har de nye militære kupregeringer vendt ryggen til europæiske partnere og i stedet søgt tættere samarbejde med Rusland og Wagnergruppen

En regional konflikt, som spreder sig

I det forgangne år er antallet af dødsfald som følge af terrorangreb i regionen fordoblet, og mere end fire millioner mennesker er drevet på flugt. Ifølge UNICEF har 10 millioner børn – dobbelt så mange som i 2020 – i dag behov for akut nødhjælp.

Flere frygter, at konflikten vil brede sig yderligere til omkringliggende lande. Nabostater som Togo og Benin har i 2023 oplevet flere terrorangreb. For at gøre ondt værre, er regionen hårdt ramt af klimaforandringer og vil i de kommende år opleve mere tørke, flere oversvømmelser og dermed også flere klimaflygtninge, skriver FN.

Samtidig ser vi magtkampen mellem Vesten og Rusland udspille sig i Sahel. I Mali og Burkina Faso har de nye militære kupregeringer vendt ryggen til europæiske partnere og i stedet søgt tættere samarbejde med Rusland og Wagnergruppen.

Luis Martinez er forskningsdirektør for Centeret for Internationale Studier ved Sciences Po i Paris og har fulgt konflikten tæt de seneste ti år. Han betegner 2023 som skelsættende år for konflikten.

Læs også: Niger: Farvel til EU, goddag til Wagner?

”Både fordi det markerer slutningen på den franske intervention, og fordi vi nu ser en konkret udskiftning med Rusland som ny alliancepartner. Russiske våben er ankommet til regionen og russiske instruktører har færdiggjort uddannelsen af nationalt militærpersonale,” forklarer han.

Statskup i Niger

Efter Mali i 2020 og 2021 og Burkina Faso i 2022 blev det i år Nigers tur til at opleve statskup, da Abdourahamane Tiani i juli afsatte præsident Mohamed Bazoum fra magten, tilsyneladende i frygt for at blive fjernet fra sin stilling som leder af præsidentens vagtkorps.

Landet havde hidtil vist sig som det mest stabile i regionen og havde begrænset fremrykningen af terrorgrupper.

Niger var den sidste samarbejdspartner for EU, der under ledelse af Frankrig i flere år har været engageret i regionen med militære interventioner og omfattende udviklingsbistand.

Det Økonomiske Fællesskab af Vestafrikanske Stater (ECOWAS) har, bakket op af EU og vestlige lande, indført sanktioner mod det nye styre og stoppet eksport af elektricitet til landet.

Brudt fredsaftale og FN smidt på porten i Mali

Hos naboen i vest, Mali, er volden mod civile steget med 38 procent alene fra januar til august. Tuaregseparatisterne, som i årtier har kæmpet for en selvstændig stat i Nordmali, indgik ellers i 2015 en fredsaftale med styret i hovedstaden Bamako. I dag er fredsaftalen brudt.

Og FN’s fredsbevarende mission (MINUSMA) stopper for alle aktiviteter i landet fra begyndelsen af det nye år, efter pres fra militærregeringen, ledt af oberst Assimi Goita.

”MINUSMA var garant for fredsaftalen fra 2015, så ja, freden er brudt,” forklarer en nødhjælpsmedarbejder, der i mange år har arbejdet i Mali og foretrækker at være anonym af hensyn til sin egen sikkerhed.

Han tilføjer, at befolkningen i Mali er splittet i deres holdning til beslutningen.

”Politikere og folk i hovedstaden er glade for, at FN er væk. Men i den centrale og nordlige del af landet beklager befolkningen beslutningen. Her leverede FN humanitær hjælp og patruljerede ved markeder, så folk kunne handle.”

FN’s tilbagetrækning har efterladt tomme militærbaser i Nord, hvor staten er så godt som fraværende, og det har tuaregerne, væbnede militser og terrorgrupper udnyttet til at erobre landområder. I november lykkedes det dog den maliske hær, med støtte fra Wagner, at generobre byen Kidal, som længe har været vigtig for tuaregernes uafhængighedskamp.

Humanitær katastrofe i Burkina Faso

Syd for Malie og Niger er den humanitære situation værre end nogensinde i Burkina Faso, der indtager den triste førsteplads over antal døde som følge af terror i Afrika. Landet står for over halvdelen af de terrorrelaterede dødsfald i Sahel, og 2023 blev det dødeligste år siden konfliktens start med en stigning på 137 procent i dødsfald i forhold til året inden. Over to millioner mennesker er drevet på flugt.

En ”generel mobilisering” blev annonceret i april, så alle mænd over 18 år nu kan rekrutteres til hæren. Det er med henblik på at bekæmpe de forskellige terrorgrupper, der nu tilsammen kontrollerer et område på størrelse med Sjælland i den nordlige del af landet ved grænsen til Mali.

Mobiliseringen giver også regeringen vidtgående beføjelser til at inddrage land, goder og arrestere mennesker på tvivlsomme grundlag. Ifølge lokale civilsamfundsorganisationer bliver de beføjelser udnyttet til at arrestere modstandere af regimet.

Ny forsvarsalliance svækker eksisterende institutioner

Mali, Burkina Faso og Niger har alle trukket sig fra forsvarsalliancen G5 Sahel, som de sammen med de to andre Sahel-lande Mauretanien og Tchad havde stiftet i 2014 med det formål at bekæmpe terror i regionen.

Andre medlemslande vil være i risiko for statskup. Hvis militæret får magten i Côte d’Ivoire eller Benin, vil det forværre konflikten

Anonym nødhjælpsmedarbejder

I september indgik de tre lande i stedet en ny forsvarsalliance ”Alliancen for Sahelstaterne” (AES). Ifølge den anonyme kilde vil AES spille en rolle i udviklingen af konflikten.

”Hvis den nye alliance lykkes med at presse væbnede grupper, vil disse trække sig tilbage til omkringliggende lande.”

Der har været indikationer på, at alliancen skal udvides, så den også bliver et økonomisk samarbejde.

”Hvis det sker, vil vi måske se de tre lande trække sig fra ECOWAS, og det vil gøre ECOWAS skrøbelig. Andre medlemslande vil være i risiko for statskup. Hvis militæret får magten i Côte d’Ivoire eller Benin, vil det forværre konflikten,” uddyber han.

Forværrede forhold for humanitære arbejdere

Den anonyme kilde fortsætter og forklarer, at 2023 bød på forværrede forhold for ngo-medarbejdere.

”Situationen for mig som humanitær er ændret. Der er flere kampe, og vi kan ikke få adgang til områder på grund af sikkerhedssituationen. Så befolkningens stigende behov for humanitær assistance kan ikke opfyldes.”

Samtidig stiger volden mod civile, og det fører til nye konflikter, forklarer han.

”Menneskerettighedskrænkelserne skaber splid i befolkningen og i den sociale sammenhængskraft.”

En anden konsekvens af de intensiverede kampe er, at leveringen af nødhjælp forsinkes.

”På et tidspunkt skulle alle ngo’er gennem OCHA (FN’s humanitære koordinationskontor, red.), inden de kunne levere nødhjælp. Det var for at sikre, at der ikke var planlagt angreb ved interventionszonerne. Alt dette forsinker processen,” fortæller han.

Den politiske situation gør også arbejdet sværere. Internationale institutioner og vestlige donorer har indført sanktioner som følge af uoverensstemmelser med de nye regeringer.

”Der er flere behov men mindre finansiering på grund af internationale sanktioner. Flere vestlige donorer trækker sig fra landene. Lokalbefolkningerne betaler prisen for, at internationale aktører og nationale myndigheder ikke kan blive enige,” siger han.

Vesten er svækket, Rusland skaber resultater

De vestlige lande mistede med kuppet i Niger deres sidste allierede i regionen. Frankrig har trukket deres ambassadør og tropper ud af landet. Nogle spår, at de nye ledere i Niger, som deres kollegaer i Mali og Burkina Faso, vil kigge mod Rusland i søgen efter nye samarbejdspartnere. I sidste uge besøgte en russisk delegation Niger for at diskutere forsvarssamarbejdet mellem de to lande. Samtidig besluttede den nigerske regering at opsige aftalen om EU’s militære tilstedeværelse i landet.

Rusland og Wagner er ikke Frankrig. De går i kamp, de slår civile ihjel, de bombarderer landsbyer. Det giver resultater.

Luis Martinez, Centeret for Internationale Studier ved Sciences Po

”Det er det store sats for Mali, Burkina Faso og Niger: Rusland er mere fordelagtig end Frankrig. Men der er en pris at betale. Soldater vil dø, civile vil dø, FN vil fordømme aktionerne. Det må man acceptere,” forklarer forskeren Luis Martinez.

Samtidig vurderer han, at Rusland i Mali har vist, de kan være en mere effektiv partner end Frankrig.

”Generobringen af Kidal er symbolet på den nye strategis succes. Rusland og Wagner er ikke Frankrig. De går i kamp, de slår civile ihjel, de bombarderer landsbyer. Det giver resultater.”

Og det er den anonyme kilde enig i: ”Kidal er beviset på, at Wagner på to år er lykkedes med at opnå det, FN og europæerne ikke kunne gøre på 10,” konkluderer han.

Fremtidsscenarie: ”Tusinder af russiske soldater vil strømme til regionen”

Når det kommer til fremtiden, er Luis Martinez ikke i tvivl:

”Tusinder af russiske soldater vil strømme til Sahel. Når den ukrainske front er stabiliseret, får vi soldater, som ikke vil gå fra at tjene 2000 dollar i Ukraine til 400 dollar på en russisk fabrik. I Sahel, hvor man kan få sin løn fra landenes reserver af kostbare mineraler, er der en fremtid. Sahel bliver en genbrugszone for russiske tropper fra Ukraine, det er indlysende.”

Konflikten har allerede bredt sig. Jeg har været i Togo og Guinea. Der angriber jihadister militærposter og landsbyer.

Luis Martinez, Centeret for Internationale Studier ved Sciences Po

Samtidig understreger han, at man aldrig har været længere fra en fredelig løsning på den komplekse konflikt i Sahel-landene.

”Der vil ikke komme fred. For den russiske løsning er militær, ikke fredelig.”

Derudover kan man forvente, at konflikten spreder sig yderligere, siger han. Faktisk har den allerede gjort det.

”Konflikten har allerede bredt sig. Jeg har været i Togo og Guinea. Der angriber jihadister militærposter og landsbyer.”

Den anonyme nødhjælpsarbejders prognose er også dyster. Næste år vil byde på flere kampe, og det vil forværre den humanitære situation.

”Det vil give flere problemer med at få adgang, og befolkningers behov vil stige.”

Også klimaforandringer vil spille en central rolle, siger han.

”De vil skabe mere pres på befolkninger, fordi de ikke kan dyrke deres afgrøder. Der vil være kamp om de få ressourcer, der trods alt er tilbage,” forklarer han, inden han afslutter: ”Så ja, jeg er pessimist for 2024. Desværre.”

En ting er sikkert: konflikten i Sahel er én af dem, verden også skal holde øje med i 2024.