Nyt studie: Malaria dræber 13 gange flere i Indien end antaget

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

21. oktober 2010: Ny opgørelse indikerer, at Malaria kræver 205.000 dødsofre hvert år i Indien. WHO’s tal lød ellers på omkring 15.000.

Af Gunver Lystbæk Vestergård
artikel på videnskab.dk

Blot 48 timer efter de første tegn på malaria kan en person gå ind i en komatilstand med døden til følge. Det er én af grundene til, at mange malariatilfælde aldrig bliver registreret. Ny opgørelse viser derfor, at antallet af malariaofre i Indien skal hæves fra 15.000 til 205.000 årligt.

Flere forskere har længe haft mistanke om, at Verdenssundheds-organisationen WHO undervurderer antallet af malariatilfælde i Indien.

Nu giver et studie publiceret i tidsskriftet The Lancet dem ret. 205.000 og ikke 15.000 dør muligvis af den frygtede tropesygdom årligt, skriver ScienceNOW.

WHO bygger for det mest deres tal på indberetninger fra de nationale sundhedsmyndigheder, men derved forsømmer man ifølge forskerne at tælle tusindvis af dødsfald i Indiens landområder – langt væk fra hospitalerne – med.

Mundtlige obduktioner gav nye tal

For at få et mere præcist tal undersøgte et internationale forskerhold som en del af Million Death Study-projekt 122.000 dødsfald blandt personer under 70 år fra 6.671 tilfældigt udvalgte lokaliteter i landet.

Et team af hjælpere blev sat til at interviewe de pårørende om de dødes symptomer – en slags mundtlig obduktion. Herefter blev hvert svar gennemset af to læger.

3,6 procent af dødsfaldene blev tilskrevet malaria, og 86 procent af dem fandt sted i områder uden hospitaler eller uddannet sundhedspersonale.

Ud fra disse tal regnede forskerne sig frem til et nationalt estimat på 205.000 døde.

WHO: Vild overdrivelse

Men mundtlige obduktioner giver overhovedet ikke valide data, mener direktøren for WHO’s globale malariaprogram, Robert Newman.

Læs videre på:
http://www.videnskab.dk/composite-5428.htm?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=dato-21-10