De fem tidligere masseudryddelser
Den første masseuddøen: Omkring 445 millioner år siden. Varigheden var mellem 1,9 og 3,3 millioner år og den udslettede omkring 86 procent af arterne. Årsagen menes at være vekslende istider
Den anden masseuddøen: Omkring 359 millioner år siden. Varigheden var mellem 2 og 29 millioner år og den udslettede omkring 75 procent af arterne. Årsagen menes at være global nedkøling og siden opvarmning
Den tredje masseuddøen: Omkring 251 millioner år siden. Varigheden var mellem 0,2 og 2,8 millioner år og den udslettede omkring 96 procent af arterne. Årsagen menes at være vulkaner og global opvarmning
Den fjerde masseuddøen: Omkring 200 millioner år siden. Varigheden var mellem 0,6 og 8,3 millioner år og den udslettede omkring 80 procent af arterne. Årsagen menes at være vulkaner og global opvarmning
Den femte masseuddøen: Omkring 65 millioner år siden. Varigheden var ca. 2,5 millioner år og den udslettede omkring 76 procent af arterne. Årsagen menes at være et meteornedslag
VI er dybt afhængige af naturen. Alligevel bliver den fattigere og fattigere. Det er en trussel mod hele vores civilisation, advarer forskere i en ny videnskabelig artikel.
Forskerne konkluderer, at over 500 arter ud af knap 30.000 hvirveldyr er på randen af udryddelse. De kan lægges til de lidt over 500 kendte arter af hvirveldyr, der allerede er uddøde siden 1900.
I den hastighed, der har været normen for tab af arter i de sidste 2 millioner år, ville blot ni arter være mistet, og det ville have taget over 11.000 år at nå det niveau af udryddelse, vi nu kan forvente i 2050.
Det konkluderer forskerne i studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).
”Krisen med udryddelse udgør (…) en eksistentiel trussel mod civilisationen. Selvom den er mere påtrængende end klimakrisen er dens omfang og dens negative konsekvenser for menneskelig velvære stort set ukendt af regeringer, den private sektor og civilsamfundet,” påpeger forskerne.
Den sjette masseuddøen
Der er nogenlunde konsensus i forskningen om, at vi befinder os i – eller stærkt er på vej ind i – den sjette masseuddøen af arter. Den femte masseuddøen foregik for omkring 66 millioner år siden, da dinosaurerne forsvandt fra Jordens overflade.
I det nye studie har eksperterne, blandt andet den kendte Paul R. Erlich fra Stanford University, undersøgt knap 30.000 hvirveldyr. De har kategoriseret arter med under 1.000 individer tilbage som arter på kanten af udryddelse. Her har de fundet 515 arter.
Det svarer til 1,7 procent af de undersøgte, men er imidlertid en fjerdedel af de arter, hvor der eksisterer data om bestandene. Hvis de 515 arter er uddøde i 2050, vil hastigheden af udryddelse i de undersøgte arter være 117 gange højere end vanligt.
En omfattende undersøgelse viste sidste år, at i alt 1 million arter er på vej mod udryddelse.
Læs mere om den her: Globalt naturtjek: 1 million arter på vej mod udryddelse
Mod kollaps af civilisationen
Biodiversiteten i menneskehedens tidsalder er højere end nogensinde før i den store geologiske tidshorisont. Mennesket er opstået og har levet i en tid, hvor der har været en unik stor rigdom af plante- og dyrearter.
Udviklingen i antallet af dyreslægter over de seneste 542 millioner af år. De fem store masseudryddelser er angivet med gul pil.
Derfor er det tvivlsomt, om vores nuværende civilisation kan overleve det store tab af arter.
”Det er noget, menneskeheden ikke kan tillade, da det muligvis kan være et vendepunkt mod et kollaps af civilisationen. Det, der er på spil, er menneskehedens skæbne og de fleste levende arter,” skriver eksperterne.
Problemet er nemlig, at de forskellige arter er brikker i et større spil. Udryddelsen af en art kan føre til uddøen af flere andre.
”Når en arts status ændrer sig fra at være almindelig til at være på kanten af udryddelse, vil dens gradvise tab betyde pres på andre arter, som den interagerer med,” anfører forskerne.
Denne gang er mennesker årsagen
Eksperter mener, at det var et kæmpe meteornedslag, der igangsatte den forrige masseudryddelse for 66 millioner år siden. Denne gang er menneskene årsag til det store tab af arter. Den sjette masseuddøen har langsomt udviklet sig, siden vi begyndte med landbrug for omkring 11.000 år siden. Dengang var der omkring 1 million mennesker på kloden. I dag er der 7,7 milliarder, påpeger forfatterne.
De seneste masseudryddelser har efterfølgende ført til en langsom genopretning af naturmangfoldigheden, men det har taget millioner af år at vinde det tabte tilbage.
Når en art er tabt, er det ikke muligt at få den tilbage, men der er stadig tid til at forhindre katastrofen, mener eksperterne.
”Der er tid, men mulighedernes vindue er næsten lukket. Vi må redde det, vi kan, eller miste muligheden for at gøre det for evigt,” skriver de.
De anbefaler en ambitiøs global aftale for at bremse naturtabet ved det kommende FN-topmøde om biodiversitet. Det skulle have fundet sted i Kina i oktober, men er udskudt på grund af coronakrisen.
Verdens nationer skal her vedtage en ny plan for at redde klodens natur. De såkaldte Aichi-mål, der blev vedtaget i Japan i 2010, udløber i år, men de har ikke formået at vende udviklingen.