Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, vedtog onsdag eftermiddag at genoptage Honduras som fuldgyldigt medlem. Det skete på en ekstraordinær generalforsamling i Washington, oplyser BBC Mundo onsdag.
Honduras blev suspenderet efter det militært støttede statskup i juni 2009. En af betingelserne for at genoptage landet i OAS var, at den kuppede præsident Mel Zelaya, der i knap 2 år levede i eksil, frit kunne vende tilbage.
Zelaya er tilbage i Honduras, og landets præsident Porfirio Lobo har garanteret hans sikkerhed.
Ecuador var det eneste land, der stemte imod. Venezuela gav et for beholdent ja.
OAS holder ordinært årsmøde fra 5. til 7. juni i El Salvador. Her vil en regeringsdelegation fra Honduras deltage.