De kan stadig have mareridt om natten. Angsten for højder, lukkede rum og store bygninger sidder i mange af tekstilarbejderne fra Rana Plaza her to år efter kollapset af den otte etager høje fabriksbygning i Bangladesh.
De dybtliggende psykiske traumer betyder ofte arbejdsløshed, og mange af ofrene må hutle sig igennem med lån og hjælp fra familie og venner.
Det fortæller vicedirektør i BILS (Bangladesh Institute of Labour Studies) Syed Sultan Uddin Ahmed. BILS har siden 2005 tilbudt støtte til ofre for arbejdsulykker i tekstilindustrien, og efter Rana Plaza-kollapset i 2013 har organisationen drevet et egentligt støttecenter i Savar-bydelen i Dhaka.
“Nogle af de overlevende er stadig i psykisk chok. Selv om de fysisk ser ud til at klare sig, kan de ikke arbejde. Nogle af dem er søgt tilbage i tekstilindustrien, men de har ikke kunnet leve op til produktionskravene – og så er de blevet fyret,” siger Syed Sultan Uddin Ahmed.
Hjælp til kompensation
Støttecenteret i Savar ligger ikke langt fra den tomme grund, hvor Rana Plaza bygningen stod. Her kan ofrene få juridisk og anden hjælp til at søge eller klage over manglende kompensation.
Og det er herfra, BILS koordinerer arbejdet mellem forskellige faglige organisationer.
80 procent af arbejderne i Rana Plaza var kvinder. En af dem, der har fået hjælp fra BILS-centret er Najma Begum.
Hun var 20 år og gravid med sin søn, da Rana Plaza-bygningen styrtede sammen. På sjette sal sad hun ved symaskinen i det firma, der blandt andet producerede tøj til den amerikanske supermarkedsgigant Walmart, da fundamentet gav efter, og flere tusinde tekstilarbejdere blev begravet i ruinerne.
Bange for fabrikker
“Jeg har stadigvæk smerter i min nakke og skuldre,” fortæller hun.
Najma fik aldrig nogen hospitalsbehandling for sine fysiske skader. De psykiske sidder stadig i hende.
“Jeg skal aldrig mere arbejde på en tekstilfabrik. Jeg er bange for dem,” siger hun og får tårer i øjnene, når talen falder på hendes fremtid. Najma håber på at kunne starte sin egen lille skræddervirksomhed. Men hun kan hverken læse, skrive eller regne, så hun ved ikke helt, om det kan gå.
Læs hele artiklen hos Ulandssekretariatet
