Jørgen Olsen
Jørgen Olsen (født 1951) er koordinator i Genvej til Udvikling (GtU), hvis modernetværk er Emmaus International (EI), stiftet af Abbé Pierre.
Han har gået i livets skole og kommer tæt på definitionen af en halvstuderet røver. Aktiv i EI siden 1969 – i 2011 valgt til EI’s politiske udvalg, hvor der sidder 2 afrikanere, 2 asiater, 2 latinamerikanere og 4 europæere. Genvalgt til udvalget for anden og sidste 4-års periode i september 2015.
I 1978 var Jørgen Olsen med til at stifte GtU med baggrund i sin og medstifternes erfaringer med forskellige organisationer i og uden for Emmaus. GtU samarbejder med en halv snes græsrodsbevægelser i Vestafrika, især Kooperativet i Amataltal (Niger) og Pag-la-Yiri (Burkina Faso), som er den organisation i hele Emmaus International med flest medlemmer, 11.000, hvoraf de 10.000 er kvinder. Samarbejdet omfatter køb og salg af håndværksprodukter. og i Amataltal desuden brøndrenoveringer, kvægavl, havebrug og tosproget undervisning (tuaregisk og fransk) for børn og voksne.
Teksten bygger på min dagbog fra Tessalit i Mali, 13. februar – 3. marts 1982.
Genvej til Udvikling havde besluttet at bakke op om et projekt omkring udvinding af gipsforekomster i det nordlige Mali, organiseret af belgiske Terre.
Fabrikken lå i oasebyen Tessalit, hvor der bor omkring 6.000 mennesker, og som er næststørste bebyggelse i regionen Kidal i det nordøstlige Mali. Regionen med i alt 65.000 indbyggere består af ørken med nogle få græsgange og oaser.
Olsen-Banden…..
”Kender De noget til Olsen-Banden?” spurgte lægen fra kasernen. Han kom en gang om ugen til gipsprojektet og undersøgte uden beregning de maliske og belgiske ansatte for småskavanker, og nu tog jeg plads over for ham og oplyste mit navn.
Han bevilgede lidt medicin mod forstoppelse – enten havde jeg spist for mange dadler, eller også var der noget fra en ged, som min mave reagerede imod.
Jeg forklarede, at jeg ikke kendte nogle af folkene bag den populære serie, og at Olsen er et ganske almindeligt navn i Danmark. Hvor kendte han filmene fra? – Jo han havde taget sin lægeuddannelse i Rostock i Østtyskland, hvor serien var endnu mere populær end i Danmark.
Det var naturligt med østtysk hjælp til Mali, der kaldte sig alliancefrit, dengang dette ord var på mode; men der var nu nok lidt hældning mod den sovjetiske interessesfære, især under præsident Modibo Keita, der regerede fra 1960 til 1968, dvs. de første år af selvstændigheden.
I løbet af de små tre uger deltog jeg i eller var vidne til de forskellige arbejdsprocesser omkring anvendelse af gipsen.
Dog faldt mit ophold ikke sammen med, at der skulle hentes rå sten ude fra bruddet, der lå
Men jeg var med til at fylde ovnene, hvor vandet blev kogt af, og med til at skubbe de kogte sten ned i en kværn, hvor de blev mast til pulver, som så derefter skulle blandes med vand og bruges til pudsning, støbning, mørtel, mursten eller måske som skabeloner til keramik.
Projektet var blevet til, efter at Malis regering havde sendt en delegation til Europa medbringende et kort over mineralforekomster, og Terre havde mod på at føre et projekt ud i livet, fordi et gipsprojekt i Algeriet havde været vellykket – og fortsat er det.
Lokalbefolkningen bakkede op om projektet, selv om ideen kom fra regeringen i Bamako.
Ødelagt fabrik afløses af kooperativer
Gipsfabrikken stoppede desværre i 1990 – den blev ødelagt i forbindelse med en af de mange væbnede konflikter, der i årenes løb har været mellem det tuaregiske folk i det nordlige Mali og centralregeringen i Bamako.
Fabrikken er ikke kommet i gang igen – det ser indtil videre ud til, at der er enighed om, at de lange afstande gør det umuligt at få en rentabel virksomhed ud af den. Desuden vil en genåbning forudsætte langt fredeligere tilstande end nu.
Folks engagement i fabrikken var dog ikke spildt: Mange af de lokale involverede i projektet blev senere engagerede i kooperativer omkring gartnerier, metalværksteder og fremstilling af håndværksprodukter.
Der er dybe traditioner i Mali for, at man organiserer sig i kooperativer, både før, under og efter den franske kolonisering.
De nuværende kooperativer i Tessalit modtager ikke finansiering udefra. Gartnerierne producerer mange flere grøntsager, end den lokale befolkning kan forbruge, og det meste af det overskydende fragtes til regionshovedstaden Kidal.
I 2007 kunne vi i Genvej til Udvikling med glæde konstatere, at Tessalit havde fået besøg af vores mangeårige samarbejdspartner, Kooperativet i Amataltal nær Agadez i Niger, hvor flertallet er tuareger som i Tessalit.
Der kan læses meget mere om dette besøg på http://gtu.dk/amataltal_tessalit_tur_retur.htm
I 2012 gennemlevede Tessalits befolkning et mareridt, da alle tre nordlige provinser i Mali var besat af de islamistiske organisationer, Ansar-Dine, MUJOA og AQMI.
Læs f. eks. http://u-landsnyt.dk/blog/51/hvorn-r-er-man-opr-rer.
Den franskledede invasion i begyndelsen af 2013 fratog de islamistiske organisationer magten; men mange islamister strejfer fortsat rundt i regionerne og gør livet vanskeligt for indbyggerne ved at gennemføre voldelige overfald.
Færdsel i regionerne Timbuktu, Gao og Kidal er forbundet med stor fare.
Et opmuntrende tiltag er dog, at adskillige af de nordlige regioners skoler, herunder den i Tessalit, blev genåbnet i oktober 2015 og fortsat fungerer, mens dette skrives.
Genvej til Udvikling: www.gtu.dk
Terre: www.autreterre.org
Kom og vær med som skribent!
Skriv et indlæg til denne spændende serie. Det har mange fortællelystne personer allerede gjort, og deres indlæg er offentliggjort løbende, siden serien indledtes 13. juli.
Det kan være episoder eller dramatiske hændelser, du har oplevet “derude”, og som er værd at bringe videre.
Seriens redaktør, Peter Sigsgaard, vil meget gerne kontaktes på e-mail [email protected] eller telefon 45 82 12 39
Indlæg er honorarfrie.
