Opbakning til dansk forslag om destruktion af ammunition

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa, OSCE, vedtog onsdag enstemmigt et dansk forslag om destruktion af overskydende konventionelle våben, oplyser udenrigsministeriet onsdag.

Ved at ødelægge våben – i stedet for at sælge dem – reduceres risikoen for, at forældet ammunition finder vej til ustabile stater og områder, hvor de kan udgøre en fare for såvel civile som forsvaret.

OSCE omfatter 56 lande i Europa og Centralasien samt Rusland, USA og Canada.

Udenrigsminister Lene Espersen udtaler i den anledning:

”Det er anden gang inden for kort tid, at et dansk forslag på det vigtige nedrustningsområde opnår tilslutning. Det er et godt eksempel på, at vi med gode ideer og argumenter kan skabe håndgribelige resultater på nedrustningsområdet til gavn for vores fælles sikkerhed.”

Forslaget er det første af sin art på ammunitionsområdet og vurderes at kunne tjene til inspiration i bredere internationale fora, herunder FN.

En række lande, herunder USA, Tyskland og Frankrig tilsluttede sig forslaget som medforslagsstillere.

Forslaget, der har form af en hensigtserklæring, retter sig især mod lande, der stadig besidder store lagre af forældet ammunition fra den kolde krig og som kan være fristet til at sælge disse.

Beslutningen vil give OSCE et håndtag til at spørge til status for landenes lagre af konventionel ammunition.

Mængden af overskydende ammunition i de tidligere østbloklande blev i 2006 opgjort til 3,595,000 tons. Der er flere eksempler på, at ammunition fra disse lagre finder vej til konflikter i f.eks. Afrika – på trods af våbenembargoer.

Den illegale handel med våben og ammunition kan opgøres i milliarder af dollar. Det nu vedtagne danske forslag bidrager til at hindre denne handel.