Operation Dagsværk: Målet om 7 millioner stadig indenfor rækkevidde

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Onsdag løb den årlige Operation Dagsværk af stablen over hele Danmark og ca. 25.000 unge fra 143 danske gymnasier trak i arbejdstøjet for at tjene penge til unges uddannelse i Burma.

Prognosen for dagens indtjening siger 7 millioner og dagen derpå ser det stadig ud til at holde vand.

Operation Dagsværks talskvinde Lærke Skærlund siger torsdag: – Der er forløbigt kommet 1,5 millioner ind via digitale indbetalinger, siden arbejdet blev udført i går. Derfor ser progonosen om de 7 millioner kroner i alt stadig realistisk ud og i de kommende uger vil dagsværksgrupper rundt omkring på de danske gymnasier indsamle kontanter fra eleverne.

Hun uddyber:

– Årets Operation Dagsværk handler om at sikre uddannelse til unge burmesiske flygt-ninge, der lever i grænselandet mellem Burma og Thailand. Det projekt, som de danske elever arbejder for på Dagsværk-dagen, skal sikre unge burmesere en kvalificeret uddannelse, så de kan være med til at skabe en demokratisk udvikling i deres land.

I år tilmeldte hele 25.000 gymnasieelever sig til at arbejde på Dagsværk-dagen. Det er et par tusinde flere end sidste år, og derfor er forvent-ningerne høje til årets indsamlingsresultat.