Oplev Kairo anno 2011 – på Nørrebro!

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Turist med dine sanser – det er nok den korteste beskrivelse af walk in CAIRO.

På mandag den 26. september inviterer GROBs GÆSTER på en lydrejse gennem Ægyptens hovedstad. ‘Stykket’ tager ”den lyttende tilskuer med på en rejse gennem revolutionens, varmens og drømmenes Cairo”. Alt sammen uden at bevæge sig uden for Nørrebro i København.

”Der er støv, som gør himlen hvid om dagen og grå om aftenen. Tiden er så lang her. Uendelig”.

Udstyret med høretelefoner guider en kvindestemme tilskueren rundt gennem Nørrebro, mens fortællinger og lyde fra Ægypten eksponeres ovenpå den københavnske virkelighed.

Hun fortæller om sit møde med en række ægyptere og om at være på besøg i en fremmed kultur. Historiske facts, interviews, stemmer, drømme, fordomme, tankestrømme, virkelighed og løgne blander sig til et lydtæppe, der tager tilskueren med til et andet sted.

”walk in CAIRO er en undersøgelse af Cairo før og efter revolutionen, af begæret efter at forstå det fremmede og jagten efter synlige forandringer” – sådan beskriver folkene bag lydrejsen.