Når klimakatastrofen rammer ser man ofte billeder af store ødelæggelser, oversvømmede byer eller skove i flammer.
Men under de synlige katastrofer løber en strøm af strukturelle bivirkninger, der ofte går ud over de mennesker, der allerede er hårdest ramt.
En af bivirkningerne fra den historiske hårde tørke, som i øjeblikket raserer på Afrikas Horn, er et stigende omfang af kønsbaseret vold, skriver International Rescue Committee. Det har ActionAids generalsekretær i Kenya, Susan Otieno oplevet helt tæt på. Hun bor i Kenyas hovedstad Nairobi, men er i disse dage i København som led i en længere rejse rundt i Europa for at minde om situationen på Afrikas Horn, som er i fare for at blive glemt i det hav af kriser, verden oplever nu.
“Det her er den værste tørke i 40 år på Afrikas Horn. Fire regnsæsoner har slået fejl, og den femte er næsten fejlslagen,” fortæller hun med reference til dystre vejrprognoser.
Hidtil uset humanitær katastrofe
FN har advaret mod, at en femte fejlsagen regnsæson vil have voldsomme konsekvenser grundet den store mangel på vand. Organisationen mener, at Etiopien, Kenya og Somalia står på randen af en hidtil uset humanitær katastrofe til følge.
Tørken kombineret med de høje internationale fødevarepriser skaber en stor risiko for hungersnød.
UNICEF fortæller, at dele af Afrikas Horn vil stå over for hungersnød mellem oktober og december i år, hvis prognoserne holder, og den humanitære bistand ikke stiger betydeligt.
I visse samfundsgrupper i Kenya spreder tørken sig fra sult til vold. Vold mod kvinder og børn nærmere bestemt.
Over ni ud af 50 millioner kenyanere lever i en form for nomadiske hyrdesamfund. Hyrdesamfundene holder et stort antal dyr, som er deres kilde til mad og overlevelse.
”Mennesker i de her samfund skal både brødføde sig selv og deres dyr i en tid med risiko for hungersnød. Med en tørke som den vi ser nu, mister de derfor en stor del af deres dyr grundet mangel på mad og vand,” fortæller Susan Otieno.
Læs også: 22 millioner mennesker i risiko for at sulte ihjel på Afrikas Horn
Må sælge deres døtre for at overleve
De døde dyr og manglen på vand betyder at hele livsgrundlaget for de kenyanske hyrdesamfund forsvinder for øjnene af dem. Det sætter især kvinderne i en udsat situation.
”Når der er mangel på vand, bliver kvinder sendt afsted for at finde mere. Det er normalt, at de går hjemmefra om morgenen for så at komme hjem med 20 liter vand om aftenen, som de så skal dele med deres familie og dyr. Ruterne de går, er ofte risikable, og da de kommer sent hjem, medfører det en høj risiko for voldtægt,” fortæller hun.
Vanligt ville en stor del af pigerne være i skole, men i de her tider må familierne lave en benhård cost-benefit-analyse.
”Når familien har for mange munde at mætte derhjemme, kan de blive nødt til gifte – eller nærmere bestemt – sælge pigerne bort.”
Susan Otieno forklarer, at måden det fungerer på er, at når et hyrdesamfund pludseligt mister deres dyr, er det nødsaget til hurtigt at skaffe nye. Det kan de for eksempel gøre ved at gifte deres piger væk og for at modtage en brudepris.
”Du giver et antal køer, kameler og geder, og så får du en barnebrud til gengæld. Det er normalt en rig ældre mand, der har disse midler. Altså en 60-årig, der kommer for at gifte sig eller købe en 13- eller 14-årig.”
Når pigerne er blevet giftet væk, er der nogle kulturelle procedurer, de skal igennem, for at de kan blive klassificeret som kvinder såsom omskæring. Seksuelt samtykke er heller ikke en del af pakken for pigerne, når et ægteskab er indgået, fortæller Susan Otieno.
Tørken trækker blodige spor efter sig
Et andet problem, som tørken har ført med sig er, at når et hyrdesamfund lider på grund af manglen på dyr, vælger de ofte at angribe et andet hyrdesamfund for at stjæle deres. Resultatet på stridighederne går også hårdest udover kvinder. Og børnene.
”Vi ved, at hævnen over disse berøvelser oftest går ud over kvinderne og børnene. Ofte gemmer mændene sig sammen med det bytte, de stjæler og efterlader kvinder og børn tilbage. Hvis dem der er blevet bestjålet, ikke kan finde tyvene, dræber de deres familier i stedet. Kvinderne ved dette, men de har ikke mange sikre steder at løbe hen.”
Manglen på resurser og de konflikter det udløser mellem forskellige grupper har i skrivende stund fordrevet 1,5 millioner mennesker på Afrikas Horn. Det fortæller UNICEF.
Norden må ikke glemme Afrika
De store menneskelige katastrofer til trods, er det ikke Afrikas Horn, der fylder på avisforsiderne eller i tv-nyheder rundt i Europa. Det er selvom krisen ifølge Susan Otieno langt hen ad vejen er skyldes klimaforandringerne, de vestlige lande bidrager mest til.
Kenya, Etiopien og Somalia er på trods af en samlet befolkning på 185 millioner mennesker kun ansvarlig for omkring 0,08 procent af verdens CO2 udledning. Til sammenligning står Danmark med sin befolkning på knap seks millioner for 0.11 procent af den globale udledning.
”Norden er blevet for Eurocentrisk. Der er meget fokus på, hvad der sker i Ukraine. Men vi kan fokusere så meget på ét sted, at vi glemmer de andre,” siger Susan Otieno.
