Lørdag blev der muligvis sat et punktum for borgerkrigen i Mali, der begyndte som et oprør i 2012.
En sammenslutning af oprørsgrupper, Coordination of Movements of Azawad (CMA), i den nordlige del af landet skrev her under på en fredsaftale med regeringen i hovedstaden Bamako. Det skriver flere internationale medier.
Et væsentlig del af aftalen er, at indbyggerne i de nordlige områder – som lokalt kaldes Azawad – får større politisk indflydelse. Netop manglen på politiske indflydelse i landet har ført til flere oprør siden landet opnåede sin selvstændighed i 1960.
Det seneste oprør tiltrak meget international opmærksomhed, fordi væbnede grupper med forbindelse til Al-Qaeda sluttede sig til oprøret og i visse henseender kuppede det.
Militærkuppet
Oprøret havde simret gennem længere tid men grupper i militæret mente, at regeringen ikke gav de væbnede styrker ressourcer nok til at bekæmpe oprørerne. Frustrationerne førte til et militærkup, der banede vejen for en yderligere opblussen af oprøret.
Læs også: Malis militærkup var god for den danske bistand (U-landsnyt.dk)
Den tidligere kolonimagt Frankrig satte tropper ind, og flere lande, herunder Danmark, sendte bidrag til styrken. Det danske bidrag bestod af et Herkules-transportfly.
Senere blev det danske fly en del af FN-missionen MINUSMA, der bl.a. består af 8.700 fredsbevarende soldater under ledelse af den danske generalmajor Michael Anker Lollesgaard. Han blev udpeget til posten i marts 2015 og er den hidtil højst placerede danske militærperson i FN-systemet.
Læs også: Dansk officer skal lede FN’s væbnede styrker i Mali (U-landsnyt.dk)
Aftalen har ligget klar siden maj, hvor regeringen og grupper, der støtter regeringen, skrev under. CMA holdt dog igen indtil den fik tilføjet, at soldater fra oprørsgrupperne vil blive indsluset i landets væbnede styrker og at befolkningen i de nordlige egen vil få mere politisk indflydelse.
Men freden er ikke garanteret, advarer en politisk kommentator ifølge Al-Jazeera. Souleymane Drabo, der skriver for en regeringsvenlig avis i Mali gør opmærksom på, at der tidligere er blevet underskrevet lignende aftaler uden at der af den grund blev fred.
Dansk programsamarbejdsland
Danmark gjorde i 2006 Mali til officielt programsamarbejdsland. I den forbindelse sagde daværende udviklingsminister Ulla Tørnæs (V):
“Mali har et velfungerende demokrati. Der har været holdt valg, og man er i gang med at decentralisere en række opgaver til det kommunale niveau”.
“Landet har også en meget dynamisk regering med klare og målrettede strategier for, hvordan man vil bekæmpe fattigdommen indenfor FNs 2015 Mål. Regeringen har yderligere lagt vægt på landets vilje til at bekæmpe korruption. Mali har netop udpeget en uafhængig rigsrevisor efter canadisk mønster.”
Læs også: Mali bliver nyt programsamarbejdsland for Danida (U-landsnyt.dk)
I det hele taget blev Mali præsenteret som et stabilt land, hvor banen var åben for den danske udviklingsbistand. Men stabiliteten viste sig at være meget overfladisk.
Læs også: Analyse om Mali: En stor kirkegård for u-landsprojekter (U-landsnyt.dk)
Én begivenhed var især medvirkende til, at få stabiliteten til at krakelere i landet. Da Muammar Gadaffis regime i Libyen faldt fra hinanden i 2011 strømmede der våben og arbejdsløse lejesoldater ud i landene i og omkring Sahara. En del af de tideligere lejesoldater kom netop fra Mali og de vendte tungt bevæbnede hjem og for manges vedkommende blev en del af oprøret.
Utilfredshed med centralisering
Blandt den del af befokningen, der bor uden for hovedstaden Bamako er der udbredt utilfredshed med, at mellem 80 og 90 procent af statens økonomiske ressourcer traditionelt er blevet brugt i Bamako. Og det i et land, der har et statsbudget, der kan i størrelse kan sammenlignes med Esbjerg kommunes.
Det har skabt en stor mistillid til staten, fortalte lederen af researchcentret IMRAP, Institute Malien de Recherche Action pour la Paix, Nene Konaté Traore, U-landsnyt.dk i marts 2014 under daværende handels- og udviklingsminister Mogens Jensens (S) besøg i landet.
IMRAP driver et program, der forsøger at identificere de hindringer, der – efter indbyggernes opfattelse – er for at få en varig fred i landet efter konflikten.
Og den mistillid er på ingen måde begrænset til landets nordlige egne, sagde Nene Konaté Traore. Ifølge hende kunne oprøret lige så godt være brudt ud i andre dele af landet.
På den måde var oprøret i nord og den efterfølgende krise har været et wake-up call for landets befolkning, sagde hun.
Læs hele interviewet med Nene Konaté Traore: Malis befolkning er gået i samtaleterapi – målet: Varig fred (U-landsnyt.dk)
