P1 sætter fokus på sukkersyge – en global dræber

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Radioens P1 sender tirsdag d. 21. januar kl. 15.03 Camilla Høj Eggers’ feature-udsendelse ’Sukkersyge – en global dræber’. For det er ikke kun i rige, vestlige lande, at folk får sukkersyge. Faktisk er det et kæmpe problem i mange af verdens u-lande, hvor mange dør af sygdommen.

Det skriver Danmarks Radio i en presserundsendelse mandag.

Journalist Camilla Høj Eggers tager lytterne med til Bangladesh, hvor vi møder Kazi Ahsan, der lige har fået diagnosen på et hospital i hovedstaden Dhaka. Og i slummen kæmper Johanara med de komplikationer, der følger med sygdommen.

En læge har netop lukket Kazi Ahsan ud fra et konsultationsrum. Han står med sin diagnose sort på hvidt i den ene hånd. Han har fået sukkersyge. Kazi Ahsan er 31 og har i nogen tid haft lidt problemer med synet.

Og så har han haft en stikkende fornemmelse i kroppen. Det er derfor, han nu er her på hospitalet. ”Jeg har haft prikker for øjnene. Og så har jeg følt en brændende smerte i kroppen,” siger han. Og nu ved han så hvorfor – sukkersyge.

Mor død af sukkersyge

Han kender udmærket til sygdommen, for hans mor havde den også.

Han fortæller, at hun var 35 år gammel, da hun fik sin diagnose. Men nu er hun død, og det var sukkersygen, der tog livet af hende, vurderer han. Kazi Ahsan bliver trist af at tænke på, at hans mor døde af den samme sygdom, som han nu har.

Bangladesh er både et af de fattigste og tættest befolkede lande i verden. Og sundhedssystemet er nærmest usynligt.

Derfor er det ofte en stor byrde for en familie, hvis et af medlemmerne får sukkersyge. Det fortæller lægerne Rahman og Mamun.

”Familierne er så fattige, at det er hårdt, når der pludselig er en, der bliver syg og skal have medicin. Men virkeligheden er, at rigtig mange slet ikke får medicin, selvom de har hårdt brug for den,” siger de.

Et liv i slummen med sukkersyge

Et stykke fra hospitalet bor Johanara i et slumområde. Hun har haft sukkersyge i knap tre år.

Johanara er ikke sikker på, hvor gammel hun er, men hun gætter på 35 år. Hun er gift og har fire børn. De bor i et lille blikskur side om side med andre fattige familier i slummen.

Johanara fortæller, at hun ikke har midler til medicin. ”Jeg har næsten ingen penge, og dem jeg har, bruger jeg ikke på medicin. Jeg har ikke fået medicin i flere måneder,” siger hun.

Og det har sat sine spor: ”Jeg ved godt, det er farligt for mig, at jeg ikke får medicin. Jeg har det heller ikke godt for tiden. Jeg føler mig svag. Men jeg kan ikke gøre noget,” fortæller hun.

Yderligere oplysninger hos:
Journalist Camilla Høj Eggers: [email protected] og
telefon 28 54 38 96.