Palæstinensiske oliventræer skal beskyttes

Hedebølge i Californien. Verdens klimakrise har enorme sundhedsmæssige konsekvenser. Alligevel samtænkes Danmarks globale klima- og sundhedsindsats i alt for ringe grad, mener tre  debattører.


Foto: Kevin Carter/Getty Images
Forfatter billede

Af Kevin Loumann Eienstrand, U-landsnyt.dk

FN udtrykker bekymring for palæstinensiske olivenbønder. Plantager bliver hærget af israelske bosættere, mens Israel nægter flere bønder adgang til dele af deres plantager under høsten. Det er ødelæggende for Palæstinas økonomi og tvinger landet ud i en unødvendig afhængighed af nødhjælp. 

Olivenproduktion er livsvigtig for den palæstinensiske økonomi. Og med nogle er verdens lædste oliventræer er det en industri de er stolte af og som har stor kulturel betydning for det hårdt prøvede folkefærd. For palæstinensiske landmænd er det dog langt fra en problemfri process at dyrke oliven. 

Grundet hadet mellem palæstinenserne og israelerne ødelægger israelske bosættere i nærheden af 10.000 oliventræer i Vestbredden hvert år. Det er et omfattende tab for Palæstina hvis olivenproduktion udgør 70 procent af den samlede frugtproduktion og omkring en sjettedel af hele den palæstinensiske økonomi.

Brug for sikkerhedsindsats
Efter et besøg i Palæstina tidligere på måneden udtrykte FNs humanitære koordinator James Rawley bekymring for olivenbøndernes situation. Rawley var sammen med repræsentanter fra den palæstinensiske samlingsregering på besøg i to olivenplantager, og har efterfølgende kaldt på en øget sikkerhedsindsats for olivenbønderne. Han understreger nødvendigheden i, at der bliver indsat et sikkerhedsværn for at beskytte olivenplantagerne fra bosætternes angreb, da de israelske sikkerhedsstyrker ikke har formået at sætte en stopper for angrebene.  

En anden betydelig hindring for olivenproduktionen i Palæstina er Israels hårdhåndede kontrol med den såkaldte “seam-zone.” Det er området, der fungerer som sikkerhedszone mellem Israel og Palæstina. Området strækker sig fra 600 meter til op imod 1500 meter fra den reele grænse mellem landene og ind på palæstinensisk grund.

Omtrent 30 procent af landbrugsjorden i Vestbredden ligger i “seam-zone” og det kræver en tilladelse for palæstinensere at opholde sig der. Kun ca halvdelen af de ansøgningerne om tilladelsen bliver givet, hvilket betyder, at mange olivenbønder ikke har mulighed for at høste deres planter i området. 

I de tilfælde hvor ansøgningen bliver imødekommet, gælder den kun for en enkelt person, og bønderne må derfor høste planterne uden hjælp, hvorfor en del af høsten går tabt.

I følge James Rawley betyder de svære vilkår for olivenbønderne, at Palæstina er unødvendigt afhængig af nødhjælp, og han vil nu lægge pres på den israelske regering, for at åbne op for “seam-zone” under oliven høsten. Sker det ikke, er Rawley bange for, at den tabte landbrugsjord vil skade Palæstinas olivenproduktion på sigt. 

Lange udsigter til retfærdighed
Hvis en palæstinensisk olivenbonde får sine træer ødelagt af israelske bosættere, kan han ikke gøre andet end at bide i det sure æble og acceptere. Klagemulighederne er stort set ikke eksisterende, og det er derfor sjældent, at bosætternes angreb bliver anmeldt. Ud af knap 200 anmeldelser de seneste år er kun en enkelt endt med en egentlig efterforskning.

Det vidner om at problemet ikke bliver taget seriøst, og den israelske NGO, Yesh Din, har tidligere afsløret, at de israelske sikkerhedsstyrker ofte bruger deres magt til at lægge bånd på olivenbønderne fremfor at stoppe bosætternes angreb.