Siden FN’s verdensmål blev vedtaget i 2015, er det gået fremad med beskedne skridt i det samlede globale billede. Men de to seneste år er udviklingen gået i stå. Omkring halvvejs mod målet om at indfri de bæredygtige udviklingsmål i 2030 viser den seneste opgørelse, at det blandt andet går den forkerte vej med at bekæmpe sult og fattigdom.
Opgørelsen er udarbejdet af Sustainable Development Solutions Network (SDSN), som er et netværk af eksperter, der har overvåget arbejdet med verdensmålene siden projektets begyndelse.
Ifølge SDSN var 2021 det andet år i træk uden fremgang med udviklingsmålene. Det skyldes i høj grad de globale kriser, der har plaget det internationale samfund de seneste år.
”Fattige og skrøbelige lande bliver ramt hårdt af adskillige kriser i sundhed, geopolitik og klima og konsekvenserne heraf. For at genoprette og accelerere fremgangen med udviklingsmålene har vi brug for globalt samarbejde for at bremse pandemien, forhandle en ende på krigen i Ukraine og sikre de nødvendige finansielle midler for at indfri verdensmålene,” siger Jeffrey Sachs, der er forperson for SDSN og hovedforfatter på rapporten.
Covid-19 har hæmmet fremgangen
Fremgangen med verdensmålene steg med 0,5 indekspoint i gennemsnit per år mellem 2015 og 2019. Men fra 2019 til 2021 faldt den samlede score med et gennemsnit på 0,01 point hvert år.
Fremgangen er faldet for både rige og fattige lande i de to seneste år, mens fattige lande med et relativt beskedent udgangspunkt oplevede mest fremgang i de foregående år.
Værst står det til med mål nummer et om at komme fattigdom til livs og mål nummer otte om anstændigt arbejde til alle. Den ekstreme fattigdom er eksempelvis steget massivt i lavindkomstlande. Fremgang med målene om at eliminere sult, om bedre sundhed samt uddannelse er ligeledes stagneret.
Pandemien med Covid-19 har særligt hæmmet fremgangen, men på den anden side havde nedlukningerne en positiv effekt på flere af de grønne mål. Denne fremgang er imidlertid hurtigt løbet ud i sandet med genåbningerne verden over. Eksperterne understreger, at de fulde konsekvenser af Covid-19 endnu ikke er klare.
På grund af manglende undersøgelser af hospitalsvæsener, mental sundhed og skolegang, kan eksperterne ikke siger noget om pandemiens konsekvenser for disse områder. Den seneste opgørelse kan til gengæld ikke redegøre for negative indvirkninger fra Ruslands invasion af Ukraine, der blev igangsat i februar.
Rige lande fører an, men ikke på klima-målene
De ti lande med mest fremgang er alle europæiske. Danmark er nummer to efter Finland.
Lande med mest fremgang med verdensmålene
- Finland
- Danmark
- Sverige
- Norge
- Østrig
- Tyskland
- Frankrig
- Schweiz
- Irland
- Estland
Danmark klarer sig fint på mål om økonomi, velfærd og infrastruktur, hvor rige lande også har langt det bedste udgangspunkt.
Til gengæld halter de efter på flere af de grønne målsætninger, særligt mål nummer 13 om at bekæmpe klimaforandringer. Her har fattige lande som Burkina Faso, Chad og Niger allerede indfriet målet som følge af et meget lavt niveau af udledninger af drivhusgasser.
Eksperterne har i år tilføjet et indeks, der måler, hvordan landene påvirker forholdene i nationer uden for deres landegrænser. Særligt gennem handel og værdikæder har mange vestlige landes forbrug negative socioøkonomiske og miljømæssige konsekvenser i udviklingslande. Palmeolie koster eksempelvis skov og dyreliv i Indonesien, mens minedrift for vigtige mineraler forurener vand og miljø i Afrika og Latinamerika.
Rapporten fremhæver imidlertid også nye positive tiltag, der kan reducere denne effekt. EU har flere initiativer i støbeskeen for at mindske belastningen, eksempelvis nultolerance over for børnearbejde og ny lovgivning mod produkter, der har bidraget til afskovning.
Samtidigt har regeringen i Sverige erklæret, at den vil sætte mål for at reducere de klimaskadelige udledninger, der stammer fra importerede produkter.
Fire apokalyptiske ryttere
Rapporten blev præsenteret torsdag d. 2. juni. Ved præsentationen lagde Jeffrey Sachs vægt på, at den manglende fremgang i de seneste to år er bekymrende, da fremgangen i de tidligere år i forvejen ikke var tilstrækkelig til at indfri målsætningerne i 2030. Han efterlyser en plan for finansieringen af målene, og et stop for de globale kriser med pandemien og krigen i Ukraine.
Det samme gør Susanna Moorhead, der er leder af OECD’s afdeling for udviklingsbistand.
“Man må være vanvittig for ikke at være bekymret. De seneste kriser har givet en følelse af, at de fire apokalyptiske ryttere er ankommet oven i en situation, der i forvejen krævede omgående handling,” sagde hun.
Hun anbefaler som Jeffrey Sachs, at alle rige lande giver mindst 0,7 procent af bruttonationalindkomsten som udviklingshjælp, hvilket er det minimumsniveau, som FN anbefaler. Der skal imidlertid mere til, så vækstøkonomierne og den private sektor må også spæde til.
Infrastruktur er et område, der bør prioriteres, mener Jeffrey Sachs. Han fremhæver Kinas Belt & Road-projekt – også kaldet den Nye Silkevej – selvom den ofte bliver kritiseret af vestlige lande for at skabe afhængigheder og uholdbar gæld.
“Jeg er fan af Belt & Road. Den bliver kritiseret meget af USA og Europa, og der har været store problemer med investeringer i fossile brændstoffer, men det bliver bedre,” sagde han.
Kina startede projektet i 2013, og for nyligt præsenterede både EU og USA initiativer, der bliver betragtet som rivaler til silkevejen.
Jeffrey Sachs mener, at de vestlige initiativer for at støtte infrastruktur i udviklingslandene er glimrende nyheder. Han påpeger dog, at planerne endnu ikke er blevet til rigtige penge til infrastruktur i fattige lande.
