HKH Kronprins Frederik har uddelt 200.000 kr. fra sin “Fond til sport og videnskab”.
Følgende forskningsprojekter, alle med 3. Verdens-relevans, fik midler:
Cand.mag, ph.d.-studerende Marie Juul Petersen, Københavns Universitet, fik 20.000 kr. til feltstudiet “Muslimske NGOer; Ekstremister, terrorister eller humanister? Internationale muslimske organisationer, udviklingsbistand og Islam” i Bangladesh.
B.Sc. M.Sc. Jos Kielgast, Københavns Universitet, fik 40.000 kr. til feltstudiet “Epidemiologisk risikovurdering: Chytridiomycosis i Afrikas padder – grund til bekymring – eller nøglen til en pandemi?” i Kenya.
Professor Reinhardt Møbjerg Kristensen, Københavns Universitet, fik 30.000 kr. til feltstudiet “Bjørnedyr i 3 vulkankratere på Rapa Nui (Påskeøen)”.
Cand.scient.pol. Jakob Trane Ibsen, Københavns Universitet, fik 20.000 kr. til feltstudiet “Politik, ejendomsrettigheder og udvikling på Dieng Plateauet, Centraljava” i Indonesien.