Ved det seneste valg i 2020 vandt den nuværende præsident Luis Arce en ganske overbevisende sejr med over 50 procent af stemmerne i første valgrunde. Den tidligere præsident gennem mange år Evo Morales var i eksil i Argentina og havde udpeget sin tidligere økonomiminister Arce til præsidentkandidat. Kort tid efter kom Evo Morales tilbage til Bolivia og fortsatte med høj profil i spidsen for MAS, Bevægelsen for Socialisme.
Evo har, siden han kom tilbage, ført sig frem som den reelle leder af landet og har i stigende grad kritiseret Arce’s regering og hans ministre. Evo Morales har annonceret, at han stiller op til præsidentvalget i slutningen af 2025, som han siger ”hårdt presset af sine tilhængere.”
Det ser også ud til at Arce stiller op, skønt han ikke åbent har erklæret det endnu.
Det kan betyde en splittelse af MAS, der har spillet en afgørende rolle i Bolivias udvikling gennem næsten to årtier.
En første periode med betydelige sociale fremskridt
Evo Morales kom første gang til magten ved valget i slutningen af 2005 ikke mindst takket være støtten fra de stærke folkelige bevægelser, herunder fagforeninger, de oprindelige folks organisationer, kokabøndernes sammenslutninger og bondeorganisationerne. Disse organisationer stod forrest i det sociale og politiske oprør mod forrige regeringer, der stod for en mere neoliberal økonomisk politik. Efter voldsomme sammenstød mellem disse organisationer og politiet og hæren måtte daværende præsident Gonzalo Sánches de Lozada flygte ud af landet i 2003, og hans efterfølger Carlos Meza trådte tilbage godt to år senere.
De folkelige organisationer havde en stor deltagelse i og indflydelse på den første regering under Evo Morales. Mange ministre stammede fra de folkelige organisationer.
Genforhandling af kontrakterne med de store olie- og gasselskaber flerdoblede statens indtægter. Det var derfor muligt at finansiere en række sociale programmer til fordel for den fattige befolkning. Blandt de vigtigste programmer var Juancito, der støttede de fattige børns skolegang, og støtte til fattige mødre. Disse programmer betød en hurtig reduktion af fattigdommen og større økonomisk lighed.
I 2009 blev en ny forfatning vedtaget, der erklærede Bolivia som et multikulturelt land med 36 forskellige oprindelige folk. Senere samme år blev Evo Morales genvalgt. Og det gjorde han også fem år senere i 2014 for anden gang.
MAS går i mere autoritær retning
I perioden fra 2009 og fremad bevægede MAS sig gradvist i en mere autoritær retning også i forhold til de folkelige bevægelser. I stedet for et parti, der betragter sig som et redskab for de folkelige organisationer, blev de folkelige organisationer nu ofte et redskab for MAS.
Det kom tydeligt frem i tilfældet TIPNIS. Her forsøgte regeringen i 2011-12 at bygge en vej gennem den centrale del af Bolivia, et område der er beboet af oprindelige folk, som ikke var blevet hørt på forhånd (som loven ellers foreskriver). Det lykkedes de oprindelige folk efter mange protestdemonstrationer at forhindre bygning af vejen. I mange andre tilfælde havde man lignende konfrontationer, især omkring de oprindelige folks jorde. Hvor regeringen gang på gang intervenerede for eksempel ved at give andre ret til at råde over en del af de oprindelige folks områder.
Morales forsøgte at genopstille for tredje gang i 2019, men det er i følge grundloven ulovligt, da man kun kan opstille to gange. Et forsøg på at ændre det blev nedstemt ved en folkeafstemning i 2016. Det lykkedes Evo Morales at få Højesterettens udtalelse om, at det var en menneskeret at kunne stille op til præsidentvalget.
Under ganske store folkelige protester stillede Evo Morales rent faktisk op til valget i oktober 2019. Valget blev for Evo Morales den foreløbige afslutning på en lang præsidentperiode, selv om han blev erklæret vinder. Der var stor mistanke om uregelmæssigheder ved valget og både oppositionen og flere vigtige folkelige organisationer protesterede mod den udråbte sejrherre. Militæret bad Evo Morales om at forlade landet – det er baggrunden for at man taler om militærkup. Morales flygtede til Mexico og senere til Argentina.
Jeanine Áñez, en konservativ politiker og vicepræsident for senatet blev indsat som præsident med det ene mandat at gennemføre et nyt valg. Under Áñez blev tingene ganske kaotiske med udbredt korruption og voldelige sammenstød. På grund af Covid blev valget flere gange udsat, og først i oktober 2020 lykkedes det at organisere præsidentvalget. Her vandt Luis Arce overbevisende i første valgrunde med over 50 procent af stemmerne. Og Morales kunne vende hjem fra landflygtighed i Argentina.
Politisk og ideologisk synes der ikke at være den store forskel mellem Luis Arce og Evo Morales. Arce er utvivlsomt mere konsensus- og dialogsøgende end Morales, men det er vanskeligt at se den store forskel på deres politik.
Litium skal trække økonomien
Bolivia er af flere internationale menneskerettighedsorganisationer blevet kritiseret for at have generet journalister eller aviser, der er kritiske over for regeringen. Og FN’s menneskerettighedskomité har kritiseret regeringen for ikke at respektere de oprindelige folks ret til autonomi og ret til at blive hørt, når deres interesser er på spil.
På det økonomiske plan er udviklingen blevet mere mådeholdende især fordi priserne er faldet på naturgas, som er landets vigtigste eksportvare.
Samtidig er der opstået en betydelig migration fra højlandet – først og fremmest ind til byerne – men også til lavlandet, hvor en del får adgang til jord. Baggrunden er ikke mindst klimaændringerne, der grundet mindre regn gør det vanskeligere af dyrke afgrøder og holde dyr i højlandet. Disse migranter benævnes ”interculturales” i lavlandet og bliver ofte beskyldt for med statens godkendelse at overtage en del af de territorier, som de oprindelige folk i lavlandet råder over.
Nu har man fundet nogle af verdens største forekomster af litium i den sydvestlige del af landet især ved saltsøen Uyuni – en del af den såkaldte litiumtrekant med Argentina og Chile. Men i modsætning til de to andre lande er man i Bolivia endnu ikke begyndt at udnytte forekomsterne. Tidligere på året har indgik Bolivia to aftaler med kinesiske firmaer og en aftale med et russisk firma om udvinding af det eftertragtede metal. Man regner med at starte udvindingen af litium i 2025. Det er håbet at litium, ligesom naturgassen for snart 20 år siden, kan blive grundlag for en økonomisk opgang.
Splittelse i MAS – politisk krise?
For nylig havde Evo Morales og hans støtter indkaldt til den 10. nationale konference for MAS for blandt andet at vælge formand for partiet. Det skete i det tropiske område af Cochabamba i den centrale del af landet, i hjertet af Evo Morales stærke tilhængerkreds blandt kokabønderne. Men Arce og hans ministre deltog ikke.
Mange af de folkelige organisationer, blandt dem de magtfulde fagforeninger, blev også væk fra konferencen, som ikke uventet valgte Evo Morales som formand for MAS. Og så besluttede konferencen at bortvise Arce, vicepræsidenten og de andre støtter af Arce fra partiet, en ganske radikal beslutning.
Men Luis Arce og hans tilhængere har senere på måneden planlagt en anden national partikonference, som, de mener, er legitim.
Det er nu op til valgrådet at beslutte, hvem der kan repræsentere MAS ved et kommende valg. Men givet er det, at der nu bliver tale om to partier, der efter al sandsynlighed vil konkurrere ved det næste valg. Og det kan føre til en mere generel politisk krise i landet. I parlamentet er MAS nu delt i to, og det er vanskeligt for regeringen at få noget igennem, da Evo Morales fløj ofte stemmer sammen med dele af oppositionen.
Det er også meget sandsynligt, at det kommer til flere voldelige sammenstød mellem tilhængere fra de to fløje, sammenstød vi allerede har været vidner til for nogle få måneder siden.
Denne splittelse af partiet kan betyde afslutningen på mange års dominerende rolle for MAS. Og at nogle af oppositionspartierne nemmere kan komme frem på banen. For eksempel midterpartiet Comunidad Ciudadana (Borgerfællesskabet), ledet af den tidligere præsident Carlos Mesa, der opnåede godt 30 procent ved valget i 2020.
Og måske kan de politiske kræfter i det østlige lavland i Santa Cruz området, domineret af de store jordejere, også i højere grad gøre sig gældende med deres krav om større bestemmelsesret, hvilket risikerer at gå ud over de oprindelige folks interesser og territorier i området.
Mogens Pedersen er tidligere ambassadør i Bolivia og Colombia.
